DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Vielses attest på lettisk

Hej!
Vi skal giftes den 30 maj i år og dermed tager jeg min kommende mands efternavn og beholder mit efternavn som mellemnavn. Derfor skal jeg ha et nyt pas som skal laves i Letland(fordi jeg er fra letland) eller på en lettisk ambassade i Københvan. Deres krav er at jeg skal aflevere mit gamle pas plus vielses attest. Kan det passe at Letland tager ikke imod engelske oversattelse af vielses attest for den fik vi lov at få af vores kirke hvor vi skal giftes?
I denne tilfæld siger den lettiske pas-kontor at de vil have vielses attest på lettisk som er godkendt og oversat af en notariat/advokat. Det lyder jo meget mystisk og besværligt! Kan vores kirke ordne den lettiske tolkning af attest gennem Kirkeministeriet eller udringsministeriet uden at vi blander os ind. For i denne tilfald jeg føler mig magtløs hvis vi skulle ud og finde notariat/advokat som senere hen viser sig at ikke er god nok for lettiske pas-kontor alligevel?
Kærlighs,Inga og Thomas

Inga

Svar:

Kære Inga og Thomas,
Undskyld det sene svar - jeg har to gange ringet til Udenrigsministeriet for at få afklaret jeres situation om det med, at jeres vielsesattest skal legaliseres på lettisk.
Desværre har det været umuligt for mig at komme igennem - men der er blevet ruykket i mig for svar, så her kommer mit råd!
I må ikke fortvivle - det lyder vanskeligere end det er!
Uden at vide det lyder det for mig, som om I skal giftes i en dansk kirke. Derfor vil mit råd klart være, at I taler med kirkekontoret, som er dem, der vil være jer behjælpelig med det, som jeg har forsøgt indtil nu!
Proceduren vil være:
I bliver gift den 30. maj
I får en vielsesattest, som I gennem kirken får hjælp til at sende til/gennem Udenrigsministeriet med et mindre beløb, der vil betale for en legalisering på lettisk.
Og ja, der er stadig lande, der IKKE accepterer attester på engelsk - sådan er livet, men det kan ordnes på andre måder.
Tal derfor snarest med jeres kirke - de kan vejlede jer og ordne det med attesten for jer - og i øvrigt har Udenrigsministeriets afdeling for vejledning om legalisering af attester åbent ml. 14 og 16 på tlfnr 33920000.
Nyd foråret og brylluppet - og held og lykke med attesterne.
Venligst,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk