|
DAGENS ORD: |
”For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.”
2 Mosebog 20:11
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Konfirmeret med udlansk døb?
Kære Præst,
Min mand og jeg får et barn, som er bliver født og vil bo i DK.
Pga. familien døber vi vores barn i Brasilien i en katolsk kirke. Min bror og svigerinde der er døbt og konfirmeret i den katolske kirke står faddere.
Kan vores barn blive konfirmeret i DK, når tiden kommer? Min mand er døbt, konfirmeret og medlem af den danske folkekirke.
Caroline
Svar:
Kære Spørger.
Til lykke med Jeres lille barn, og til lykke med at I ønsker Jeres barn døbt.
Jeg håber, at I alle har det godt.
Når tiden for konfirmationen nærmer sig, skal I rette henvendelse til Jeres lokale præst. Det vil være en stor hjælp, hvis I allerede nu får oversat dåbsattesten til dansk. Det vil også være en god idé, hvis I, når I kommer hjem igen, tager kontakt til Jeres lokale kirkekontor og underretter dem om dåben.
Men der er ikke noget, der forhindrer Jeres barn i at blive konfirmeret i Folkekirken. Blot skal Jeres barn for at blive konfirmeret så meldes ind i folkekirken, og til den tid følge undervisningen.
Jeg håber, at I får en god og tryg rejse til Brasilien og tilbage igen.
Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|