DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Guds børn

Hej allesammen

jeg har et spørgsmål angående guds børn, da jeg lige er blevet frelst for alvor (Tak herren for det) jeg har omvendt mig og er begyndte at læse aktivt nu og gå i krike. Hvor imod før var jeg mere kristen som en for af min serbiske identitet. Men nu hvor jeg er begyndt at læse så kommer der også nogle diskussioner med en rigtigt god broder som jeg læser sammen med, og vi er enige i næste alt bortset fra det her emme gudsbørn. han mener at man kun kommer i himmeriget ved at tro på jesus og jeg kan godt forstå ham fuldt ud dertil, har bare svært ved at se at alle andre ryger i helvede. Han siger jeg prøver at behage mit hjerte og ikke følge skriften der, så nu vil jeg bare hører jeres meningen. Kommer alle som ikke tro på jesus i helvede selvom de måske har været gode buddister osv. ?

Alexander

Svar:

Hej Alexander

Dette store spørgsmål har været drøftet gennem alle tider. Er det virkelig sandt! Har de mennesker, som ikke hørte om Kristus i denne verden, en anden mulighed for at blive frelst?
Det korte svar er, hvis man samlet set læser alt det, der er skrevet i Bibelen om dette emne, så findes der ikke et sted i skriften, hvorpå man kan bygge et sådan håb.
Guds løsning er Jesus Kristus - "... der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« (Apg.4,12) Jesus er vejen til frelse. De, der ikke modtager Guds løsning, vil gå fortabt. Den forestilling er frygtelig frastødende for os mennesker og føles uretfærdig; men ikke desto mindre er det skriftens forestilling.
Men når det så er sagt, så er det værd at huske på, at det ikke er os, der dømmer. Det er Gud der er den store dommeren, og Han vil dømme retfærdigt og gå ud af domsafsigelsen som den retfærdige. Ingen vil på den dag kunne sige: "Gud du dømte mig uretfærdigt."
En anden ting vi skal nok passe på, er de middelalderlige forestillinger om Helvedet og fortabelsen, som er med til at give os et helt forkert gudsbillede, som om Gud skulle være interesseret i at pine mennesker evigt. Hvis nu evighedstilstanden er af en sådan beskaffenhed, at fortabte mennesker ikke kan holde ud at være der, så bliver fortabelsen jo ret forstået at betragte som et slags "fristed" skabt til fortabte mennesker. Smerten vil, i denne forståelse, være for evigt at være vidne til, hvad man er gået glib af. (Dette sidste er min egen forklaringsmodel om de ting, vi naturligvis ikke kan vide noget om med sikkerhed)

Leif Rasmussen



Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk