DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Foedsels & Daabsattest

Kaere Netkirken,

Jeg er bosat i England (siden 1994), men mine foraeldre og resten af familien bor i DK. Jeg er foedt i Bogense, og doebt og opvokset i Odense.

Jeg har fornylig soegt om SU herovre, og med den ansoegning kraevede de engelske myndigheder min originale foedsels- og daabsattest, som jeg sendte til dem. De har imellemtiden mistet attesten i deres store system og ser ikke ud til at ville hjaelpe mig med at lede efter naaelen i den hoestak.

Jeg skal nu bruge attesten til at forny mit koerekort, og ville derfor forhoere mig, om der er en maade, hvorpaa jeg kan faa en ny attest og/eller en kopi? Og hvis saa, kan min mor eller far afhente den? Og hvor?

Det haster ikke overvaeldende, men jeg skal dog finde en loesning inden alt for laenge.

Paa forhaand mange tak for hjaelpen.

MVH
Betina H. Mortensen

Svar:

Kære Betina,
Ærgerligt når attester forsvinder i et "system" - men... don´t worry, du kan sagtens få en ny attest.
Når dine forældre er så søde at ville hjælpe dig, så bed dem gå ned på det nærmeste kirkekontor, altså i nærheden af deres nuværende bopæl. Det er jo så heldigt, at kirkebogen nu er " på nettet" , så man på alle kirkekontorer kan se og udprinte de samme ting, når man bare kan gå ud fra et CPRnr.
Dine forældre kan forklare sagen, men måske kan de ikke få attesten med - med mindre du sender en fuldmagt til dem - og muligvis er der også et par dages arbejdsgang, hvor man skal verificere oplysningerne om dig via dit fødselsregistreringssted - men alt det tager kirkekontoret sig velvilligt af.
Normalt sender man den nye attest til en kirke eller ambassade eller lignende i nærheden af, hvor du bor (hav evt en aadresse parat), hvor du så kan afhente den mod forevisning af legitimation. Men mon ikke dine forældre - med en fuldmagt i hånden - kan få lov at få den og sende den til dig...
Lad dine forældre spørge kirkekontoret - og husk at sige til dem, at de skal bede om at få din nye fødsels/dåbsattest udskrevet legaliseret på engelsk - det vil jo klart være en fordel, når du bor i et engelsktalende land!
Held og lykke,
god sommer og Guds fred,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk