DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest

Jeg vil gerne vide lidt om, hvordan det foregik, dengang der var noget der hed "samskrivning" og "lysning" i kirken inden et ægteskab. Hvornår ændrede dette sig.

Jeg har en storesøster, som har fået stjålet sin dåbsattest. Hun har rekvireret et nyt, og har også fået den. Men på dåbsattesten står der hendes biologiske fars navn, på trods af, at min (og hendes) mor blev gift 5 år efter hun blev født. Da vores mor blev gift, skete der en samskrivning mellem min mor og min far, og på daværende tidspunkt fik min storesøster min fars efternavn. Med andre ord, vi har samme mor, men ikke samme far. Hun blev ikke adopteret af min far, men hun fik hans efternavn, og dermed også en ny dåbsattest. Hvorfor er det så den første dåbsattest der kommer frem nu. Kan man ikke finde den "nye" dåbsattest. Der menes at der blev skrevet noget med håndskrift på den nye dåbsattest. Hvad kan det have været??

Min storesøster bliver gift i okt. 1967, og hun har fået oplyst at kirkekontoret, at der er blevet påført et eller andet i sept. 1967, men hvad det er for paragraffer, ved hun ikke. Det kan de ikke se nogen steder. Jeg er kommet i tanke om, om det kan være "sammenskrivning" til lysning af ægteskabet............

Det er meget præserende for min storesøster at få at vide, hvorfor det er den første / rigtige dåbsattest hun modtager nu, og ikke den hvor min far har taget hende til sig.

Håber på en smule hjælp, evt. hvor jeg kan søge videre..

Svar:

Kære Inger Marie,
Tak for dit lange brev - jeg kan sandelig godt forstå, at I er lidt forvirrede.
Nu skal du høre - omkring 2002 gik man i kirken over til at føre kirkebog "på nettet". I den forbindelse tjekkede man - i de gamle håndskrevne kirkebøger - alle personer, der er født fra 1969 og fremefter, for at se om alle oplysninger var korrekte - vi kalder det, at man "verificerede" folk.
Alle dem, der er født før 1969 eller har fået lavet nogle kirkebogsændringer før 1969, er altså IKKE verificerede, og da kan der opstå nogle fejl.
Fx som i din søsters tilfælde, hvor man i det sogn, hvor det blev indført, at hun fik sin mors mands navn, ja - de har sikkert ikke sendt oplysningen videre til den kirke, hvor din søster blev døbt, og derfor kan dette kirkekontor kun udskrive en attest med det gamle navn, som de har stående i de gamle kirkebøger.
Mit forslag er derfor, at I snarest henvender jer til et kirkekontor og beder dem sørge for, at din søster bliver "verificeret" - så alle oplysninger bliver korrekte.
Ring fx og aftal en tid med kirkekontoret eller præsten i nærheden af, hvor I bor - og tag alle spørgsmål og attester med - så kan I også få en forklaring på det hele - og selvfølgelig skal det i orden!!
Varme hilsener fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk