DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

ang

Hej.
Vi har en søn som snart skal døbes.Der ud over har vi en datter på 10 år, som vi gerne ville skulle bære ham til dåben. Er dette ikke muligt??? Evt hvis der er en af de øvrige fadder, som kan svare på vegne af vores nu lille søn??

På forhånd tak

Svar:

Kære Berit,
Til lykke med jeres søn, jeg håber, I får en dejlig barnedåbsdag.
Nu skal du høre, den der bærer skal - med ansvar for GUd og mennesker! - kunne svare ja til troen på barnets vegne.
Derfor "kræves" der det samme af den, der bærer, som i øvrigt af fadderne: at de er døbt med en kristen dåb , og at de er over konfirmationsalderen.
Derfor kan jeres datter ikke bære jeres lille dreng.
En mulighed er dog - hvis præsten er med på det - at hun muligvis godt bære sin bror, men det skal være en voksen, fx en af de andre faddere, der svarer på spørgsmålene om tro og derfor skrives ind som fadder.
En anden måske bedre mulighed er, at I vælger en voksen til at bære og svare (eller at en af jer to gør det) - og så kan jeres datter fx tørre sin lillebrors hoved efter dåben, så er hun jo med på en god måde...
Tag en snak med jeres præst om disse muligheder - og så vil jeg ønske jer al Guds velsignelse til dåben...
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk