DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Spørgsmål om lederskab ?

Det har altid undret mig at ingen nogensinde stiller spørgsmål til deres ledere om deres lederskab. Men de er ligesom at vi alle sammen har lært falsk ydmyghed lige netop på dette ene område (undtagen lederne). Og hvorfor skulle de stille spørgsmål ? De skal jo passe på deres position (funktion), med mindre at de er ganske tilfredse med systemet og så stiller man jo ikke spørgsmål, vel ?

Hvorfor er lederskabet aldrig blevet holdt skarpt op imod biblen, som vi jo alle hårdnakket påstår at vi tror på. Hvorfor er ordet "vejledere" blevet oversat med ordet "ledere" i den sidste nye oversættelse på hverdags dansk, som om det er det samme. Hvorfor gransker vi ikke dagligt skrifterne som de retsindige jøder i Tesalonika ?

De fleste kirkers lederskab er bygget på babylonisk hieraki system. Jesus gør netop op med denne form for lederskab og fortæller til hans disciple at de ikke skal gøre således. Jesus gør først op med hedningenes lederskab (babylonisk) og derefter gør Han op med farisærernes religiøse lederskab, som er et afledt lederskab fra hedningene (babylonisk).

Men det er netop dette lederskab vi benytter idag til at bygge kirker og derfor har vi tabt før vi har begyndt. Systemet producere de mennesker, som systemet ophøjer / tillbeder ! Eller med andre ord : Vi får hvad vi spiser !

KJV Bibel af 1611 oversætter alle titler forkert, fordi det passer med det Anglikanske system i England og lægger vægt på positioner i stedet for funktioner.

Ekklesia = kirke
Episkopos = biskop
Diakonos = leder
Praxis = kontor
Proistemi = regerer

Disse fejl er aldrig blevet korrigeret !

Biblens gestlige titler er meget fjernt fra biblen og derfor bygger vi kirker helt forkert idag. Biblen lægger vægt på funktioner og tager afstand fra positioner.

Ekklesia = forsamling
Episkopos = overseer
Diakonos = tjener
Praxis = funktion
Proistem = Vagt.

I dag prøver vi at opretholde positionerne og derefter tillægger vi dem funktioner.

For at bevare positionerne har vi skabt begreber som delegeret autoritet, taleret og velsignelse nedadtil og pengestrøm, arbejdskraft og underordnelse opadtil. Dette er bare Romerkirken om igen ! I stedet for aflad betaler vi tiende på kontrakt, så behøver vi jo heller ikke at høre Guds stemme !

Men biblen siger skil jer ud fra hende den store skøge ! Babylon !

Tiende bliver brugt til krampeagtigt at holde fast på vores systemer og vi lover højlydt velsignelser til alle der betaler, som om det var noget Gud selv havde sagt. Tiende bliver kun omtalt seks gange i det nye testamente og altid i forbindelse / henvisning til det gamle testamente. Desuden talte Jesus aldrig til sine egne disciple om tiende, men kun til farisærerne.

Vores store problem er at alle de ord om velsignelser, som vi i årevis har givet fra talerstolene aldrig når folket. De kristne er ligeså trængte økonomisk som alle hedningende. Man kan spørge sig selv : Lyver Gud eller gør vi noget forkert ?

Hvorfor løber alle kristne efter profeterne ? Er det fordi at de ikke kan høre Guds stemme selv ? Hver eneste kristen skal selv kunne høre Guds stemme på daglig basis, men det kan vi ikke hvis vi har ondt i sjælen eller skjult synd i livet, fordi vi ophøjer vores ledere og pastorer og profeter. Så slipper vi jo også for at rydde op i vores eget liv, ikke ?

Vi ophøjer systemet og tror at vi kan tilbede Gud gennem et babylonisk system idag. Vi bruger de enkelte tegn og mirakler i vores kirker til at sige at alt er iorden og Gud gør store ting ! Det er også ganske rigtigt, men Gud vil møde op selv i en satanist kirke, hvis han har bare en enkelt troende der. Vores store problem er at vi aldrig får vækkelse i Danmark gennem disse kirkelige religiøse systemer.

Et religiøst system producere religiøse mennesker, uanset hvor højt vi holder hænderne løftet og hvor meget vi danser eller opøver os i perfektionisme. Det er næsten sådan at jo mere nidkære vi er, jo mere galt går det. Ja når vi er nidkære får vi godt nok flere resultater, men til gengæld dør vores lille enklave også hurtigere. Problemet ligger i systemet, ikke i menneskerne.

Ingen vækkelse er aldrig nogen sinde udgået fra en kirke ! Vækkelser er altid opstået pga. enkelt personer og deres egen overgivelse. Kirkerne har altid stoppet vækkelserne, en efter en. selvom de ikke ønskede det, men fordi systemet var forkert (babylonisk).

Det helt centrale for enhver kristen er det at høre Guds stemme ! Hvordan skal vi kunne gøre Guds vilje, som vi alle er kaldet til hvis vi ikke kan høre Guds stemme ? Det næste spørgsmål kommer som et skud fra hoften : Hvad er så årsagen til at vi ikke kan høre Guds stemme ?

Svaret kan deles op i to : 1) Hvis vi tilbeder Gud gennem et ikke Gudgivent babylonisk system (vores lederskab). 2) Hvis vi har synd i vores liv. Uanset om det er åbenbaret eller skjult synd. De fleste kristne har gjort op med den åbenbare synd, men stort set aldrig med den skjulte synd.

I vores kirker har vi tradition for at sige at vi ikke skal gøre op med den synd i vores liv som var før vores overgivelse til Kristus. Men det passer ikke og har eller ikke nogen hjemmel i biblen. Paulus omtaler netop dette meget indgående til korinth.

Hvis vi ikke gør op med synden i vores "tidligere liv", kan vi ikke høre Guds stemme og værre endnu. De fleste kæmper en desperat kamp for at leve et nuværende syndfrit liv "uden at falde i". Derfor har systemet (lederskabet) sat sig på Davids trone og lukket døren, så ingen kan komme ind.

Disse stakkelse kristne som ikke får den hjælp de skal have, lever i et liv hvor de er holdt fanget i kirken under lederskabet og lever på nåden og kæmper samtidligt med stor skyld og fordømmelse og selvfordømmelse og som før eller senere får dem til at rette sig ind og blive passive ligegyldige kedelige ”godt nok” kristne, som bare skal klare sig gennem livet.


Jeg håber hermed med at have sået en ledende spire til debat !

Med venlig hilsen

John Engelsby-Hansen

John Engelsby-Hansen

Svar:

Kære John!
Tak for dit lange spørgsmål. Jeg fornemmer, at du selv har gjort dig mange tanker om emnet, så mit svar bliver kun en supplering, til det du har skrevet. Håber det kan være til hjælp for dig.

Jesu lære angående ledergerningen

I Johs.13: 3-17 fremhæver Jesus ”tjeneren” som sit lederideal, og han er meget bevidst og konkret i sin undervisning af de 12 disciple. Han giver dem ikke kun en teoretisk indføring i emnet, han demonstrerer, hvad det er, han mener ved at iklæde sig ”trællens” klædning og give sig til at vaske disciplenes fødder, en opgave som husets tjener (slave) normalt tog sig af. Jesus slutter belæringen med at sige: ”Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.”
Det er ikke det eneste sted, Jesus behandler emnet. Han tager emnet op flere steder i evangelierne. Du nævner selv teksten: (Matt 20,25) ”Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. v26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, v27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, v28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

Ledelse er ofte magtudøvelse, og der hvor magten er, vil den, før eller senere, korrumperer, og det ender i misbrug. Magthaverne bruger deres magt til at kontrollere og undertrykke folket, siger Jesus; ”men sådan skal det ikke være blandt jer.”
I brevene er tonen og linien den samme. ”I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus.” Det vil sige, ingen har retten til at hæve sig op over andre eller at dømme andre. Forholdet mellem kristne skal være en ”kappestrid” om at opmuntre hinanden og løfte hinanden højere op end sig selv.

En bibelsk model for lederskab

”Kirken er et gammelt hus, og står fast om end tårnene falde,” synger vi i en salme. I sin lange historie har der været anvendt mange forskellige ledelsesformer og nogen af dem med mindre held; men trods alt har Kirken overlevet det alt sammen i sin 2000-årige historie.
I menighedens første tid havde Kirken også et lederskab. Ledelse er jo ikke kun af det onde; men en nødvendighed hvis kirken skal nå sit mål.
- I Ef.4;1 opfordrer Paulus os til at ”… vandre kaldet værdigt på alle måder” ”Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik …”. De første ting han peger på er ydmyghed, tålmodighed, kærlighed og Åndens enhed, som helt nødvendige kvaliteter i en menighed.
- Men formaningen indbefatter også villighed til at modtage, hvad Kristus har skænket: Ef.4:11-12. ”Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op.”Uden en sand bibelsk model for lederskab vil vi ikke være i stand til at rejse levende kirker i byer og landsbyer i vor nation og i alle øvrige nationer.Uden accept og underordnelse af disse tjenester når kirken aldrig sin fuldendelse. De blev givet, hedder det, for at vi alle skal nå frem til ”enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, (a perfect man) en vækst, som kan rumme Kristi fylde.” ( Ef. 4:13)
- Den ledelse, man havde i den første tid, ser ud til at være teamtjeneste. Ud fra de lokale menigheder blev der udsendt team, som spredte evangeliet, plantede nye menigheder og opmuntrede menighederne og var de bindeled og bånd mellem dem.
- De fem tjenesters opgave var at træne og udruste alle de troende til deres tjenestegerning for at opbygge Kristi legeme.
- Det ser ud til, at det er i Guds plan, at Apostle og Profeter er i front, og gennem den salvelse og inspiration de har, vil Gud lede sin kirke. De har et specielt ansvar for at lægge et solidt fundament, baseret på Guds ord og den vejledning, de får bl. a. gennem profeti.”I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden.” (Ef. 3:5) ”Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.” (Ef. 2:19)
- Kirken er ikke en organisation; men en levende organisme - Det er ikke organisation, der holder kirken sammen; men tjenestegavernes dynamik. Det er den åbenbaring, de har, der samler legemet, så det opbygges.





Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk