DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gudmor regler

Hej.
Jeg har barn som er døbt i kirke og har min veninde som gudmor. Mit spørsmål går på om reglerne er sådan at mit barn automatisk tilfalder gudmoderen i tilfælge af min og barnets fars død, når der ikke, endnu er lavet andre aftaler (juridisk)?

Katja Thomsen

Svar:

Kære Katja,
Tak for dit brev, og jeg kan sige med det samme, at der er ikke noget juridisk forpligtende i forbindelse med at være gudmor eller fadder, så i tilfælde af at forældrene dør, vil myndighederne gå ind og forsøge at finde det bedste sted for barnet. Hvis man gerne vil have lidt indflydelse på det, kan man oprette et børnetestamente, hvor man - med eller uden advokat - skrier, at det er forældrenes store ønske, hvis de dør, at deres barn/børn opdrages hos den og den.
Dog vil et sådant børnetestamente ikke blive fulgt ukritisk, igen vil myndighederne gå ind og vurdere sagen med med stor hensyntagen til forældrenes ønske for at være sikker på, at et evt forældreløst barn får de allerbedste opvækstbetingelser.
Det var lige lidt jura - og jeg vil slutte med at skrive, at en af de ting, der er en stor gave til dit barn, det er at bede en bøn, fx Fadervor hver aften for det, så Guds stærke kærlighed og omsorg bliver en naturlig del af dets liv.
Varme hilsener
fra
Signe Voldby, præst
Signe Voldby



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk