DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

okkult

Hej kan I svare mig på hvad okkult betyder. Der må være en forskel på den alternative verden og så den okkulte, eller hvad??
På forhånd tak og god påske.

Svar:

Hej
Jo, der er klart forskel på den alternative verden og den okkulte. Men samtidig vil der selvfølgelig også findes grænseområder, hvor det kan være svært at skelne.
Den store forskel er nok, at den alternative verden er i og for sig "ikke-religiøs - den forsøger at komme med bud på sammenhæng i krop og sind og hverdag og mad - og selv om noget nok virker, accepteres de alternative forslag af naturvidenskaben og medicinere kun, hvis de kan bevises.
Det er nu en gang dén videnskabelige tilgang, man benytter i Danmark - men der er langt større åbenhed over for forsøg med alternative ting - også i sundhedssystemnet - end der har været tidligere.
Det okkulte (ordet betyder i sig selv "det skjulte") er religiøst, og ganske udefinérbart - og bevæger sig i områder, som man i New Age-sammenhænge kalder "den astrale åndeverden" - fx. spiritisme, at modtage meddelelser fra ånder og dæmoner, besværgelser osv.
Det var lige et hurtigt bud - hvis det er en konkret ting, du spekulerer på - så skriv igen -evt kan du få navnet på en af de præster, jeg kender, der har god erfaring med disse ting.
Varme hilsener og Guds fred,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk