DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kristendommens rolle i nutidens Danmark

Hej Netkirke

Jeg er i gang med at skrive en opgave omkring Kristendommens rolle i nutidens Danmark.

Har I mulighed for at hjælpe mig?

Da jeg skal aflevere min opgave på tirsdag er jeg lidt under tidspres.

På forhånd tak
Muge

Svar:

Hej Muge!

Jeg kan godt se, du er lidt i tidsnød, men det vil nok alligevel ikke være rigtigt, hvis jeg forsøger at skrive din opgave. Det vil for det første ikke give dig noget, og dernæst vil emnet jo blive filtreret af, hvordan jeg ser det.
Der er nok ikke andet at gøre end at du sætter dig ned og få det gjort. Du kan enten skrive din egen umiddelbare opfattelse af emnet eller prøve at dykke ned og danne dig et indtryk gennem noget af det, andre har skrevet om det.

Jeg gik ind på nettet og fandt to titler, som du helt sikkert kan låne på biblioteket:

Erik Bjeragers bog: Gud bevare Danmark
En debatbog om kristenommens plads i samfundet. Et opgør med sekularismen og det verdsliggjorte samfund, som ikke vil anerkende, at kristendommen har en frugtbar indflydelse på kulturen, men af al magt vil henvise den til privatsfæren.

Professor Viggo Mortensens bog: Kristendommen under forvandling.
En af anmelderne skriver: Det er absolut en bog, man bør læse, hvis man er interesseret i kristendommens fremtid i Danmark … giver stof til efterranke.

Held og lykke med det!



Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk