DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fader vor ......

Jeg har altid undret mig over en formulering i "Fader vor.."
Jeg har ikke fået et svar og ser nu at "Netkirken" giver mulighed at stille spørgsmål og (forhåbentlig)få svar.

Vi siger: "forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere".

Det har jeg altid hørt det som om vi beder Gud gøre ligesom vi gør. Altså sætter os selv op som det gode eksempel som vi derefter beder Gud følge.

Det kan da ikke være rigtigt! men hvordan skal det ellers forstås?

Med venlig hilsen

Lars Knudsen
Baggesens Have 34
4300 Holbæk

Lars Knudsen

Svar:

Kære Lars Knudsen,
Tak for dit super gode spørgsmål - og i virkeligheden har du næsten selv givet svaret, når du skriver - "det kan da ikke være rigtigt"...
Der er slet ikke nogen tvivl om, at de første kristne og kirken lige siden har erfaret med stor ydmyghed, at hvis det KUN kommer an på os mennesker, så bliver der vist ikke meget kirke på denne jord.
Når man ser på os kristne , og alt det, kristendom kan bruges til negativt - da tænker jeg tit, at det er da kun på grund af Guds tilgivelse og barmhjertighed , at der er kirke på jorden.
Når der i Fadervor står denne smukke og svære bøn om tilgivelse, da betyder det, at Guds tilgivelse til os ganske simpelt skal vise sig i vores tilgivelse af andre. Det er en ufattelig nær sammenhæng, hvor det er, som om Jesus siger, at det ene findes ikke uden det andet...
Og da Jesus med korsets tegn og Guds stærke løfter allerede HAR sat tilgivelsen ind i verden, da handler bønnen om, at vi , når vi modtager denne tilgivelse, lader den strømme igennem os til andre.
Faktisk er det derfor, at kristendom ikke er en "privatsag" - at modtage Guds løfter i Jesus vil røre vores hjerter og liv, så vi ser andre med Guds øjne, lytter med hans ører og handler med hans hjerte...
Så tilgivelsen, forladelsen er det ikke OS, der starter. Først når vi ærligt og oprigtigt modtager syndernes forladelse, kan Guds kærlighed smelte lidt af alt det vrede i vores hjerte, så tilgivelsen helst skulle flyde gennem os til andre.
Så det er ham, der gør forskellen - ikke os...
Til slut mit yndlingscitat fra Cliff Richard. Han blev interviewet engang af Keld Heick, der sagde, Nu skal vi jo tale lidt om, at du er religiøs. -
Og Cliff Richard svarede, Nej, jeg er ikke religiøs, jeg er kristen. Religion er nemlig menneskets søgen efter Gud, men kristendom er Guds søgen efter mennesker.
Skønt sagt - og sådan er Gud, han handler først, han kommer til os, han tilgiver først - og det er derfor, at han kan ændre noget i os.
Wouw - langt svar - håber, du kan bruge det.
Venligst,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk