DAGENS ORD: ”Herren, min styrke, mit skjold, på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, jeg takker ham med sang.” Salme 28:7

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Tungetale

Jeg er lige blevet sådan rigtig personlig kristen, og er fyldt med Helligånden. Jeg er blevet opfordret til tungetale, men er rent fysisk ikke sikker på hvordan man gør...er det tungetale, når man bare lader læberne og tungen arbejde sammen, uden at tænke på hvad det er der kommer ud af munden?
Jeg vil gerne have direkte svar, og ikke alle mulige skriftsteder...jeg ved godt hvad Biblen siger om tungetale.


Sara

Svar:

Kære Sara

Tak for dit friske spørgsmål, undskyld jeg først nu svarer, jeg har været borte i en uge.
Da du kender skriftstederne vil jeg springe dette over, kun lige fortælle dig, at tungetalen er en af de dejlige nådegaver Gud giver os til personlig opbyggelse og, hvis det udlægges (tolkes) også til brug i menigheden.
Tungetalen er vigtig, men endnu vigtigere er den profetiske tale, det aller mest nødvendige er dog kærligheden som Paulus taler om det i 1.kor.13 (kærlighedskapitlet). Alt det andet skal engang forsvinde, men kærligheden vil altid bestå.
Det jeg hermed vil sige er: Sørg for, stræb efter at kærligheden altid er den klangbund der er tilstede når du bruge alle de andre nådegaver.
Det konkrete: Du skal vejledes af Herren selv og være afslappet i din bøn, bede Ham vise dig hvordan og - snak med en du har tillid til der taler i tunger, det somme tider en god måde og det afdramatiserer hele sagen da nådegaver jo ofte er at opfatte som naturstridige i alm. forstand.
Fokuser i din bøn på din tilbedelse af Jesus og aldrig på præstationer, der er mange måder at tale med Herren på og du skal finde dine gaver - men glem ikke kærligheden.

Kærlig hilsen

Ole Bækgaard



Svaret af:
 
Ole Bækgaard

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk