DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest

Til rette vedkommende.
Da jeg er blevet i tvivl om mit biologiske ophav, især om min moder er min biologiske moder, vil jeg høre, om en dåbsattest kan give mig den rette oplysning om den rette biologiske moder?
Ligeledes vil jeg høre, da jeg ikke har en dåbsattest i mit hjem, om hvordan jeg rekvirerer en fyldestgørende dåbsattest? Kan det ske på nettet, eller hvordan bærer jeg mig ad?
Venlig hilsen
Mads

Svar:

Kære Mads,
Tak for dit spørgsmål, og ja - det vil på din attest fremgå, hvem der er opgivet som din biologiske mor eller evt din adoptivmor.

Du kan få en ny dåbsattest - ganske gratis - ved at henvende dig til det nærmeste kirkekontor - find tlf nr og træffetid på nettet. Du kan godt henvende dig via mail, men man sender ikke bare en attest på telefonisk eller skriftlig henvendelse - du skal møde op og naturligvis medbringe legitimation, når du afhenter attesten...

Så vil jetg sige - uden at kende til din situation overhovedet - at du skal huske,Mads, at HVIS der skulle stå en anden mor end den, du tror, på attesten - så er dét at være mor jo også at være den, der har været der for dig med kærlighed og smil og plastre og mad i hverdagen - og dét er altså meget væsentligt...
Heldigivs er det stærkeste fundament, at vi kan hvile i Guds faderkærlighed og være Hans elskede børn - også når de jordiske forældre måske svigter...

Held og lykke med det hele og påskems glæde og fred være med dig...
Signe Voldby, netpræst





Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk