DAGENS ORD: ”rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.” Kolossenserne 2:7

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Hvad er en frikirke?

Hej netkirken!

Jeg er 9.-klasses-elev og har i øjeblikket en opgave om frikirker i Danmark. Da jeg ikke har kunnet finde specielt meget om frikirker på hverken internettet eller i bøger, ville jeg spørge, om jeg kunne få hjælp fra jer til links til andre hjemmesider eller evt. bøger. Det er en 15 siders lang rapport, jeg skal skrive, så jeg kan ikke få for mange oplysninger.

På forhånd tak og med venlig hilsen
Frederik Buhl Kristensen, 9.a Blovstrød Skole

Ps. Jeg håber, det er i orden, hvis jeg skriver tilbage, når jeg har fundet ud af mere, for dér har jeg nok endnu flere spørgsmål. Hvis I derimod har et link eller en email-adresse til nogle andre, jeg kan komme i kontakt med, er det selvfølgelig også helt fint!

Frederik Buhl Kristensen

Svar:

Kære Frederik!

Ja, du er meget velkommen til at spørge om frikirker i Danmark. Jeg skal prøve at svare dig ud fra et historisk perspektiv i forhold til statskirker.

Om frikirker af Torsten Højberg

Frikirker i DK er andre kristne kirker end Den evangelisk lutherske Folkekirke
Flere danske frikirker tilhører således andre internationale ja ligefrem verdensomspændende kirkesamfund. Her kunne nævnes Baptistkirken, Metodistkirken, Frelsens Hær, Pinsebevægelsen, Apostolsk Kirke m.fl. Derudover er der en række uafhængige frikirker, hvoraf mange er inspireret af den såkaldte karismatiske fornyelse, hvor oplevelser med Helligånden er blevet velkendte erfaringer og fænomener på tværs af kirkesamfund, hvilket indtil omkring 1965 næsten kun var kendt i Pinsebevægelsen.

På grund af deres status som nationale kirker i andre lande, regnes Den romersk katolske Kirke og Den ortodokse Kirke ikke for frikirker, selvom de lovmæssigt har den samme status, da de står udenfor folkekirken

Baptistkirken er den ældste frikirke og mest udbredte kirke næst efter Den katolske Kirke
Den ældste frikirke og siden på verdensplan det mest udbredte kirkesamfund næst efter Den romersk katolske Kirke er Baptistkirken, der ligesom Folkekirken har rødder helt tilbage til Reformationen i 1500-tallet, og dens åndelige forfædre fra dengang blev kaldt Anabaptister.

Frikirker har historiske rødder tilbage til Luther i 1500-tallet
Den evangelisk lutherske Folkekirke har sit navn efter reformatoren Martin Luther (1483-1546). Han søgte svarene i de nytestamentlige skrifter, og han blev overbevist om, at der for kristne var tre absolutter, nemlig Skriften = Bibelen alene, troen alene og nåden alene, som alle tre var ufravigelige, så intet kunne sidestilles med disse tre. Inspireret af disse lutherske principper var der kristne, som gik længere i at efterleve den nytestamentlige lære og praksis, hvad angår kristent menighedsliv, end Luther og hans samtidige schweiziske reformator Ulrich Zwingli (1484-1531) var parate til. Det var seriøse kristne, som foragteligt blev kaldt Anabaptister, hvilket oversat fra græsk betyder gendøbere. For de døbte kun bekendende troende, selvom de alle var barnedøbte i Den romersk katolske Kirke. Derfor blev de sammen med de såkaldte sværmere (= usunde følelsesmæssige kristne, hvoraf de fleste var barnedøbere) forfulgt, og et stort antal led martyrdøden, fordi de ikke ville afsværge deres overbevisning.

Sagen var den, at Anabaptisterne ved at læse Ny Testamente indenad havde fundet ud af, at de første kristne alene dannede menighed af mennesker, der var kommet til personlig tro på Jesus Kristus, som deres Frelser og Herre, og som på egen bekendelse af denne tro lod sig døbe. De begyndte således at forkynde og praktisere dette ved at døbe mennesker, som var kommet til tro og derfor ønskede at blive døbt. Da spædbørn ikke kan have en bevidst bekendelse af tro på Kristus, ville de ikke døbe de små børn, som er skabt i Guds billede og som ifølge Jesu ord allerede hører til i Guds Rige.

Anabaptisterne ville alene have Kristus som menighedens hoved og Herre
Mens den lutherske forståelse var, at kongen eller kejseren var kirkens overhoved i sit rige, og alle borgere i landet måtte have samme religion, som han havde, var det Anabaptisternes overbevisning ud fra Ny Testamente, at ingen måtte komme imellem menigheden og dens Herre Jesus Kristus. Derfor ville de ikke lade deres kirke blive underlagt hverken paven eller kongen, og kun bekendende kristne kunne blive medlemmer. Derved opstod i praksis forløberen for den nyere tids frikirker allerede i 1500-tallet, selvom de straks og i mange år derefter blev forfulgt af dominerende statskirker og verdslige myndigheder.

For med den tro og praksis ville der aldrig kunne være nogen statskirke, hvilket kun var muligt ved barnedåb, hvor alle døbes og derved automatisk bliver medlemmer af kirken, inden de kan svare for deres egen tro. Og da der dengang ikke var religionsfrihed blev statsborgerskab og kirkemedlemskab i fx Den katolske Kirke eller Den lutherske Kirke sammenfaldende. Anabaptisternes nytestamentlige lære og praksis blev således en provokation overfor den eksisterende stats- og kirkeordning, der gik helt tilbage til det fjerde århundrede, da Kong Konstantin gjorde kristendommen til statsreligion, og barnedåbens gyldighed blev anfægtet.

Politisk blev dette opfattet som samfundsopløsende, da stat og kirke var ét, og forkastelsen af barnedåben både undergravede kirkens teologiske fundament og muligheden for at være statskirke. Anabaptisterne blev derfor regnet for farlige kættere = vranglærere. Som det dengang var skik og brug i den katolske kirke, førte dette endog med Luthers billigelse til forfølgelse af Anabaptisterne af såvel de verdslige som de kirkelige myndigheder, hvor som sagt et stort antal led martyrdøden, fordi de ikke ville afsværge deres overbevisning. En af deres ledere, en tidligere katolsk præst og teologiprofessor Balthasar Hübmeier (1485-1528), hvis motto var ”Die Wahrheit ist untödlich” = ”sandheden er udødelig” blev brændt på bålet i Wien 10. marts 1528, og tre dage senere druknedes hans hustru i Donau.

Den første danske frikirke opstod i 1839
Der var åndeligt grøde i Danmark i 1800-tallet på H. C. Andersens, Grundtvigs og Søren Kierkegaards tid, og mennesker var søgende og spørgende. Uden at kende noget til Anabaptisterne i 1500-tallet eller i det hele taget til baptister, var det ved bibelstudier i private hjem, at nogle blev i tvivl om barnedåbens bibelske begrundelse. I denne situation lærte de en dansk jøde, Julius Købner, at kende, som var blevet kristen og døbt i baptistmenigheden i Hamburg af dennes præst Johann Gerhardt Oncken. Det førte til, at Oncken blev inviteret til Danmark, og han døbte de første i København den 27. oktober 1839, og dermed var den første danske frikirke en realitet. De første danske baptister blev forfulgt de første ti år indtil Grundloven 1849. Det skete ved, at deres ledere blev udpantet og sad i gældsfængsel, og deres børn blev tvangsdøbt i statskirken imod forældrenes overbevisning og ønske.

Mange forskellige frikirker i Danmark
Siden da er som nævnt andre frikirker kommet til Danmark, eller de er opstået på dansk grund, og fælles for alle er, at de understøttes af frivillige gaver, da deres finansiering ikke sker igennem skatten som Folkekirken. Da de således ikke har noget økonomisk sikkerhedsnet er det derfor af stor betydning, at der er mange frivillige medarbejdere og ildsjæle, der brænder for Kristus, og som gør en kæmpe indsats, og at der er giversind, for at det kan gå. Man må stå sammen, og det fremmer et tæt samarbejde og fællesskab i frikirker, hvor folk kommer hinanden ved.

Da de forskellige frikirker er små i Danmark, og de har et fælles mål at nå mennesker med evangeliet om Guds kærlighed, arbejder de ofte godt sammen lokalt på tværs af kirkesamfundene. Deres tilstedeværelse styrker evangeliets udbredelse i vort land, hvor de supplerer Folkekirken, der som kristen kirke i bund og grund har samme mål.

Religionsfrihed og lige rettigheder fremmes af frikirker
Overbevisning om at ”sandheden er udødelig” og en villighed til at give sit liv for sin tro uden at tage andres liv var den høje pris for at eksisterende magtstrukturer kunne blive brudt, og den personlige frihed til at tænke, tale og tro efter egen overbevisning kunne blive en skattet menneskeret.

Her var det Anabaptisterne, der med livet som indsats allerede i 1500-tallet lagde grunden. Siden da har det fortsat være frikirker, som har været forkæmpere for denne frihed, som ikke er en selvfølge, hvor nationalkirker har særlige rettigheder i forhold til andre kirkesamfund og religioner.

På den ene side har de forskellige kirkeordninger samme mål, når de kender deres Gud givne kald og ansvar at forkynde evangeliet og skabe et kristent fællesskab af troende, der rækker ud til andre, og på den anden side kæmper den privilegerede kirke ofte for at bevare sine særrettigheder, mens frikirkerne kæmper for ligeret.

I nogle lande, hvor kristendommen har været en historisk arv med dominerende gamle kirker som fx Den græsk Ortodokse Kirke i Bulgarien, og Den russisk ortodokse Kirke i Hviderusland har frikirker meget trange kår, idet de hindres og chikaneres af myndighederne. Heller ikke i Grækenland, hvor Den græsk ortodokse Kirke er altdominerende, er det nemt at være anderledes kristen i en frikirke eller i det hele taget i at tilhøre en protestantisk kirke.

At frikirker ikke er nogen hindring for, at den kristne tro og menigheder kan trives, er USA et eksempel på. For her er der ingen statskirke. Alle kirker samarbejder og konkurrerer på lige vilkår som frikirker, og kirkegangen er procentvis langt højere, ligesom flere bekender, at de tror på Gud end i det gammelkristne Europa.




Svaret af:
 
Torsten Højberg

Torsten Højberg, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk