DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navnændring

Hej

Jeg har et spørgsmål ang. ændring af efternavn. Da min svigerfar mener at hans efternavn er stavet forkert ( der skal være y i det og ikke J) har jeg forsket lidt på nettet og fundet ud af at hans Oldefars efternavn er var stavet med J i kirkeboge på hans dødsdag. men vi har ingen dåbsattest til at bevise dette. Kan man se gamle dåbsattester nogle steder eller hvordan beviser man dette når man skal ændre et efternavn?

hilsen Mette

Svar:

Hej Mette,
Tak for dit spørgsmål - jeg kan godt sige dig, at I er ikke den eneste familie, der har "ændret navn", fordi præterne har skrevet forkert eller ulæseligt i de gamle kirkebøger...
Men hvad gør man så ved det?
Desværre er det ikke helt så simpelt at ændre tilbage - og muligheden er jo mærkelig nok også, at præsten har skrevet forkert ved begravelsen af din svigerfars oldefar...
Men du har faktisk selv besvaret dit spørgsmål - der er nemlig to muligheder: for det første, at man kan dokumentere på en attest, at oldefamilie og evt bedstefamilie har navnet med den "rigtige" stavemåde.
Ellers er man nødt til at sige, at det , der ikke kan dokumenteres, det har man ikke "ret" til. I dén situation kan I - afhængig af hvor meget det betyder for jer - gennem jeres lokale kirke indsende en ansøgning om det, vi kalder navneændring til helt nyt navn - og så vil statsforvaltningen behandle sagen og afgørelsen.
Du kan begynde med at kontakte den kirke, hvorfra din svigerfars oldefar blev begravet og så gå længere tilbage til hans fødselssted og dåbssted - og dér vil du nok kunne finde hans døbenavn. Og i øvrigt få kirken til at lave en attest til jer.
Hvis dét lykkes, og der står den stavemåde, som familien ønsker, så snak igen med kirken om at formulere en ansøgning om navneændring på baggrund sf dette.
Navneændringer koster i øvrigt ca 460 pr person - også hvis det ikke lykkes - det er simpelthen en forholdsvis ny vedtagelse af betaling af sagsomkostninger.
Så kære Mette, held og lykke med navnet!
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk