[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Gudmoders pligter
Hej
Mit navn er lea Sørensen.
Jeg tænkte på hvad det er man som gudmoder er forpligtet til og hvad det vil sige at være en gudmor.
M.V.H Lea Kirstine Leth Sørensen
Lea Sørensen
Svar:
Hej Lea,
Tak for dit spørgsmål - jeg tror, at Danmark fyldes af glade dåbsbegivenheder lige nu, for der er mange spørgsmål om netop denne vigtige ting!
Til alle dåb skal der indskrives nogle vidner/faddere til barnet - den af fadderne, der bærer barnet, kaldes gudmoder/gudfader.
Fadderenes opgaver og forpligtelser er IKKE juridisk bindende - hvis man ønsker meget, at fadderene er forpligtet til at tage sig af barnet, hvis forældrene dør, skal man affatte et børnetestamente, som vil opfattes som vejledende.
Nu fik jeg sagt lidt om, hvad faddernes opgaver IKKE er - her er, hvad de ER:
de er vidner til dåben, og de skal hjælpe med den kristne børneopdragelse - særlig hvis forældrene falder fra eller ikke formår det.,
Det kan gøres ved forbøn, bibeloplæsning - mange andre gode varme måder....
Det dejlige ved dåben er, at det ikke er en afsluttet handling, men begyndelsen til et liv i Jesu hånd - og da de små børn ikke husker meget fra deres dåb om Guds rige løfter - ja, da er det dér fadderne kan hjælpe og bede for dåbsbarnet, så det vokser ind i troen og tilliden til at være Guds barn.
God bless you,
Signe, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|