|
Nu hvor julen er overstået, og vi så at sige står
med det nye år i vore hænder, har jeg lyst til at
spørge mig selv og andre, hvad vi egentlig vil, med disse
365 dage, der ligger foran os?
Jeg foreslår, at vi stopper op, fanger vor bevidsthed og
gør en slags status. Nej, jeg tænker ikke på
nytårsfortsætter, de er vist lavet for at gøre
grin med os. I al fald duer det ikke for mig. Hver gang jeg har
besluttet at skrive dagbog for hver eneste dag i året,
ophører notaterne senest omkring den 20 januar. Så
jeg tænker på en anden slags status. En overvejelse
omkring den tabte dimension.
Vi bliver i den nærmeste tid overvældet med alverdens
gode råd omkring, hvordan vi nu skal komme af med det fedt,
som julen har klistret udenpå os.Lægerne er også
ret gode til at uddele de såkaldte "lykkepiller",
som slet ikke har noget med lykke at gøre, men bare hjælper
folk, hvis indre er blevet mørkere, end de kan bære.
Men hvad med den tabte dimension. For vi består da af
mere end krop og sjæl, ikke?
Jeg har det sidste års tid mødt en hel del mennesker,
som har været inde i - eller ude i - en masse alternative
forsøg for at dulme eller afhjælpe den indre tomhed.
Det skyldes, at bag ved krop og sjæl findes der et rum
for menneskets ånd. Det allerinderste i os, det som spørger
efter mål og mening i den kaotiske verden, som omgiver
os.
Jeg vil så gerne fortælle dig, at det rum kan
blive fyldt!
Præcis som livmoderen i en kvinde må befrugtes for
at frembringe et barn, må vores inderste rum befrugtes
af Guds Ånd, for at der kan blive et helt nyt liv. At det
virkeligt er muligt, jeg mener, at det virkelig sker, både
her i landet og i millioner af mennesker rundt på kloden,
er det største mirakel, jeg kan komme i tanker om.
Biblen kalder det "at blive født påny."
I Ny Testamente finder du Johannes Evangeliet. I kapitel 2 finder
du beskrivelsen af en mand med det mærkelige navn Nikodemus.Selv
om han var en lærd mand, var han noget genert ved at opsøge
Jesus i andres påsyn, så han kom luskende om natten,
og så udspandt der sig en samtale mellem ham og Jesus.
Hans forstand var propfyldt med viden - også om de åndelige
ting - men der er det stærke ved det, at Guds Ånd
kan man ikke fange med forstanden. Kun med hjertet.
I det næste kapitel Johannes evangeliet 3 møder
Jesus en kvinde, som ikke har haft det for nemt her i livet.
Hun var set med vore øjne ganske moderne. Hun havde haft
en del kærester, faktisk 5 forskellige, og nu var hun samlever
med en andens mand. Hun gik til brønden om middagen, hvor
der er glohedt i Israel. Da kom der nemlig ingen andre, og hun
var ikke vild med at blive set og overset. Hun var en af dem
som de andre ikke ville "lege" med. Så kom Jesus.
Han er udadvendt og kom hurtigt i kontakt med hende.Og ved beretningens
afslutning er hun overbevist om, at denne Jesus er Guds søn.
Han tilgiver hende alt det skidt og møg, som hun har bedrevet,
og hun fyldes af en så overvældende glæde,
at hun glemmer vandkrukke og alt muligt og bare styrter afsted
til byen for at fortælle, dem de foragtede hende, at Jesus,
Guds søn havde mødt hende.
Hvor kan jeg godt forstå hende, og hvor kan jeg godt lide
Jesus. Han er så fyldt af kærlighed, og han giver
os så meget glæde og begejstring, at jeg, i de 30
år jeg nu har været kristen, aldrig nogensinde er
holdt op med at fortælle om ham. Til enhver som ville høre.
Hvis du vil fylde dit indre tomrum, så bed Jesus om at
komme derind. Lad ham tilgive dig, og lad ham give dig et helt
nyt liv. Find nogle kristne et eller andet sted. Du må
også gerne skrive til mig, hvis du trænger til hjælp
til at finde ud af det der med Jesus. Men find ham - og du finder
den tabte dimension.
|
