Okay at tale om åndelige ting

åndelige ting!

Af Bjarne Nederby Jessen.

Det er helt okay at tale om åndelige ting, siger Anna og Mette, der begge er 18 år og går i 3. g på Helsinge Gymnasium i Nordsjælland. De oplever på gymnasiet, at der er stor åbenhed for at tale om åndelige ting i al almindelighed, men også om kristentroen.

Anne Fhær Larsen og Mette Aagaard Nielsen kommer begge i Græsted Frikirke, har gået på kristen friskole og efterskole sammen og har nu fulgtes ad i gymnasiet. De oplever det som en stor styrke at kunne følges ad på denne måde. I deres klasse er der en kristen pige mere.

Det er rigtigt godt at have nogle at støtte sig til, når emner som abort, homosexualitet, alkohol og sex før ægteskabet kommer op at vende. Så er det rigtigt godt, at man ikke står alene, men er flere, der har den samme mening om disse emner.

Anna og Mette er begge aktive med Teen-Training, børnekirken, Youth Church og forskellige ungdomsgrupper i kirken og de har også haft nogle af deres klassekammerater med til f. eks. lovsangsaftener. Mange virker interesserede eller i hvert fald nysgerrige, men det kniber mere, når det handler om at komme med til et kristent arrangement. Men dem, der så kommer med forundres over den stemning og det fællesskab, man kan have i kristne sammenhænge. De er overraskede over, at man synger i moderne rytmer og ikke traditionelle salmer. En pige oplevede en stor fred ved at være med og fortalte om det til sin kæreste, der gav udtryk for, at han til sin fødselsdag ville ønske sig at komme med til sådan et møde, for han ville også gerne opleve den fred.

Da de startede i gymnasiet meldte de ikke ud med det samme, at de er kristne, de ville først lige stikke fingeren i jorden og blive accepteret i klassen og først senere meldte de klart ud, at de er kristne og står for de kristne livsværdier. Nogle i klassen blev meget overraskede, men folk accepterer det - også selv om vi sommetider vikles ind i nogle heftige diskussioner på grund af vores tro, fortæller de. "Vi møder stor respekt for, at vi har taget nogle valg, har nogle faste holdninger og lever efter dem."

De fik noget af et chok på intro-turen, hvor de satte sig sammen med nogle piger. "Her blev der talt meget og meget udpenslende om sex og sexoplevelser og vi var kommet til en verden, hvor vi slet ikke kunne være med," siger de to til Netkirken. "Vi gider næsten heller ikke at gå til de fester, der afholdes på gymnasiet. Der er alt for meget druk og det er næsten ikke til at snakke med de andre. Men tager gerne til fester, der holdes privat, fødselsdage, julefrokoster og andre private fester. Der kan man bedre komme til at snakke med folk og det er da hyggeligt at være sammen.

Det sker tit, at emner i undervisningen åbner op for åndelige samtaler enten i timen eller i efterfølgende pauser. Det kan være i forbindelse med tolkningen af en skønlitterær roman eller et emne i religionsundervisningen. Vi har for nylig haft om kristendommen og jødedommen, men vores lærer holdt sig mest til GT og religionerne som lovreligion og det gav anledning til mange samtaler, hvor folk spurgte: "Er kristendommen virkelig sådan?" De har også oplevet, at nogle stiller sig uforstående overfor, at de er kristne, når de fortæller, at de ikke er barnedøbt og ikke konfirmeret, men at er barnevelsignet og senere døbt som voksne. Men det giver anledning til mangen en god snak.

Mange unge er virkelig optaget af åndelige emner. En pige i klassen gav sig ud for at være healer og det har der været megen snak, om også når hun ville heale nogen i klassen. "Her er vi ikke gået direkte ind i en konfrontation, men har i stedet valgt at bede for hende," siger de samstemmende, "men vi kan godt undre os over, at uvidenheden om kristendommen i et såkaldt kristent land i virkeligheden er så stor og måske falder det tilbage på os som kristne, fordi vi som kirke og enkeltkristne ikke har talt åbent nok om, hvad vi tror på."

De er begge meget glade for at have gået på kristen friskole og efterskole, men er lidt usikre på om de selv vil sende deres eventuelle kommende børn på friskole eller i folkeskolen. På den ene side synes de, det er vigtigt at få den ballast, som friskolen giver, på den anden side finder de også en værdi i at gå i folkeskolen. Valget afhænger nok af det ry den lokale folkeskole har, siger de begge.

Til sommer er Anna og Mette færdig med gymnasiet og de er enige om, at de vil have et sabbatår. Anna vil gerne på en lovsangsskolen i England nogle måneder og Mette vil gerne rejse og hun vil også gerne på bibelskole. Begge er dog meget usikre på deres erhvervsvalg. Anna hælder lige nu mest til at søge ind på kunstakademiet, mens Mette overvejer noget med kommunikation. Men meget kan nå at ændre sig i løbet af 3. g og det efterfølgende sabbatår.