[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Okay at tale om åndelige ting
2006 nov 1
Okay at tale
om åndelige ting!
Af Bjarne Nederby Jessen.
|
 |
|
Det er helt okay at tale om åndelige ting, siger Anna
og Mette, der begge er 18 år og går i 3. g på
Helsinge Gymnasium i Nordsjælland. De oplever på
gymnasiet, at der er stor åbenhed for at tale om åndelige
ting i al almindelighed, men også om kristentroen.
Anne Fhær Larsen og Mette Aagaard Nielsen kommer begge
i Græsted Frikirke, har gået på kristen friskole
og efterskole sammen og har nu fulgtes ad i gymnasiet. De oplever
det som en stor styrke at kunne følges ad på denne
måde. I deres klasse er der en kristen pige mere.
Det er rigtigt godt at have nogle at støtte sig til,
når emner som abort, homosexualitet, alkohol og sex før
ægteskabet kommer op at vende. Så er det rigtigt
godt, at man ikke står alene, men er flere, der har den
samme mening om disse emner.
Anna og Mette er begge aktive med Teen-Training, børnekirken,
Youth Church og forskellige ungdomsgrupper i kirken og de har
også haft nogle af deres klassekammerater med til f. eks.
lovsangsaftener. Mange virker interesserede eller i hvert fald
nysgerrige, men det kniber mere, når det handler om at
komme med til et kristent arrangement. Men dem, der så
kommer med forundres over den stemning og det fællesskab,
man kan have i kristne sammenhænge. De er overraskede over,
at man synger i moderne rytmer og ikke traditionelle salmer.
En pige oplevede en stor fred ved at være med og fortalte
om det til sin kæreste, der gav udtryk for, at han til
sin fødselsdag ville ønske sig at komme med til
sådan et møde, for han ville også gerne opleve
den fred. |
|
 Anna |
 Mette |
|
Da de startede i gymnasiet meldte de ikke ud med det samme,
at de er kristne, de ville først lige stikke fingeren
i jorden og blive accepteret i klassen og først senere
meldte de klart ud, at de er kristne og står for de kristne
livsværdier. Nogle i klassen blev meget overraskede, men
folk accepterer det - også selv om vi sommetider vikles
ind i nogle heftige diskussioner på grund af vores tro,
fortæller de. "Vi møder stor respekt for,
at vi har taget nogle valg, har nogle faste holdninger og lever
efter dem."
De fik noget af et chok på intro-turen, hvor de satte
sig sammen med nogle piger. "Her blev der talt meget og
meget udpenslende om sex og sexoplevelser og vi var kommet til
en verden, hvor vi slet ikke kunne være med," siger
de to til Netkirken. "Vi gider næsten heller ikke
at gå til de fester, der afholdes på gymnasiet.
Der er alt for meget druk og det er næsten ikke til at
snakke med de andre. Men tager gerne til fester, der holdes privat,
fødselsdage, julefrokoster og andre private fester. Der
kan man bedre komme til at snakke med folk og det er da hyggeligt
at være sammen.
Det sker tit, at emner i undervisningen åbner op for
åndelige samtaler enten i timen eller i efterfølgende
pauser. Det kan være i forbindelse med tolkningen af en
skønlitterær roman eller et emne i religionsundervisningen.
Vi har for nylig haft om kristendommen og jødedommen,
men vores lærer holdt sig mest til GT og religionerne som
lovreligion og det gav anledning til mange samtaler, hvor folk
spurgte: "Er kristendommen virkelig sådan?"
De har også oplevet, at nogle stiller sig uforstående
overfor, at de er kristne, når de fortæller, at de
ikke er barnedøbt og ikke konfirmeret, men at er barnevelsignet
og senere døbt som voksne. Men det giver anledning til
mangen en god snak. |
|
|
Mange unge er virkelig optaget af åndelige emner. En
pige i klassen gav sig ud for at være healer og det har
der været megen snak, om også når hun ville
heale nogen i klassen. "Her er vi ikke gået direkte
ind i en konfrontation, men har i stedet valgt at bede for hende,"
siger de samstemmende, "men vi kan godt undre os over, at
uvidenheden om kristendommen i et såkaldt kristent land
i virkeligheden er så stor og måske falder det tilbage
på os som kristne, fordi vi som kirke og enkeltkristne
ikke har talt åbent nok om, hvad vi tror på."
De er begge meget glade for at have gået på kristen
friskole og efterskole, men er lidt usikre på om de selv
vil sende deres eventuelle kommende børn på friskole
eller i folkeskolen. På den ene side synes de, det er
vigtigt at få den ballast, som friskolen giver, på
den anden side finder de også en værdi i at gå
i folkeskolen. Valget afhænger nok af det ry den lokale
folkeskole har, siger de begge.
Til sommer er Anna og Mette færdig med gymnasiet og
de er enige om, at de vil have et sabbatår. Anna vil gerne
på en lovsangsskolen i England nogle måneder og Mette
vil gerne rejse og hun vil også gerne på bibelskole.
Begge er dog meget usikre på deres erhvervsvalg. Anna
hælder lige nu mest til at søge ind på kunstakademiet,
mens Mette overvejer noget med kommunikation. Men meget kan
nå at ændre sig i løbet af 3. g og det efterfølgende
sabbatår. |
|
|
|