DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Liberia projektet

2024 jun 30


Børn på en af skolerne, der får en simpel grød til frokost for nogle måske dagens eneste måltid
Liberia marts 2024

Af: Marianne Dalsgaard.

I marts måned var jeg på en uforglemmelig tur til Liberia. Turen var arrangeret af Promissio og vi besøgte Liberiaprojektet. Projektet støtter forældreløse børn i Liberia med kost og penge til skole og uddannelse.

Liberia er et land beliggende i den vestlige del af Afrika. Landet blev grundlagt af frigivne slaver, der slog sig ned i området omkring 1822. Landet blev i 1847 en uafhængig republik. Siden 1980, hvor præsidenten afsattes ved et kup, har landet været meget uroligt, og op til 2003 har der været borgerkrig- hvilket har efterladt mange traumatiserede.
Liberias BNP er 4 mia. USD til sammenligning er Danmarks BNP 400,2 mia. USD. Der er godt 5,3 mill. Indbyggere og arealet er 111.370 km2 og Danmark har godt 5,9 mill. Indbyggere og et areal på 42.954 km2.
De politiske uroligheder har ført til stort fald i levestandard
Priserne på mad er som i DK. Derfor er Liberia på top10 over verdens fattigste lande. Hvilket er tydeligt at se.
Det mest benyttede transportmiddel er motorcykel eller tuk-tuk taxier, det er kun få der ejer en bil.

Mange lever uden indlagt strøm og vand i simple lerklinede huse eller huse bygget af blik plader, maden tilbederes over ildsteder. Dette var også tilfældet i Hovedstaden Monrovia. Infrastrukturen er dårlig og der er kun strøm få timer om dagen. Næsten alle har derfor en generator men olien hertil er dyr, så der er kun råd til at bruge den kortvarigt. Vi boede på den Lutherske kirkes hovedkontor og vi havde ofte kun strøm 4 timer i døgnet pga. oliepriserne.

Landsby skole- klasselokale
På rejsen mødte vi en del af de børn som projektet støtter, både de små nye og dem der var i gang med videreuddannelse, og havde været støtte af projektet igennem mange år.

Det var en stor glæde at se hvordan støtten havde gjort, at flere af de store børn nu var i gang med job eller højere uddannelse. To af dem var ved at afslutte universitetsuddannelse og en vi hørte om, var i udlandet for at færdiggøre sin lægeuddannelse.
Børn og unge der var dømt til fattigdom og i værste fald død, havde nu fået en mulighed for at forsørge sig selv, men får også mulighed for at være med til at bygge Liberia op.
De var meget bevidste om at de var Liberias fremtid.

Skoleklasse i Monrovia
Det var gribende at høre de forskellige fortællinger om et liv, med tab af forældre samt om den håbløshed de var havnet i. Dernæst den glæde og taknemlighed de gav udtryk for. De var ikke bare var taknemlige for hjælpen fra Danmark, men i høj grad til Gud der havde set dem og brugt mennesker til at sørge for dem.

Den taknemlighed mødet vi også i kirken i forkyndelsen. På trods af fattigdommen var der en stor glæde i Gudstjenesterne og forkyndelsen omhandlede flere gange om at være taknemlig for livet som er givet os. Når jeg italesatte at de var glade trods fattigdom, var deres svar: ”hvorfor ikke. Sådan er det at leve i denne del af verden, men ved Guds nåde lever vi og klarer os.” Jeg tænkte at det kunne vi lære noget af her i Danmark!!

Vi besøgte flere skoler drevet af den Lutherske kirke samt nogle kirker drevet af andre kirkesamfund. Skolerne var alle med jordgulve, enkelt med rå betongulve, flere med bliktag så det larmede voldsomt i regntiden.

Søndagsskole

Vi besøgte et hospital i Poehe som er også drevet af kirken. Det er et af de bedre hospitaler i Liberia men langt under dansk standard. Vi så autoklaver til sterilisering af operationsinstrumenter men de havde ikke virket et år, så instrumenterne blev bare vasket op manuelt.

Det gjorde dybt indtryk at besøge et land med så anderledes en levestandard, så stor fattigdom og alligevel opleve så stor taknemlighed og glæde overalt hvor vi kom frem.



To søstre der er hjulpet via projektet. Pigen i den sorte bluse er hjertesyg og får meget dyr medicin som hun ville være meget syg uden.
Modsat: En sygestue.
Liberiaprojektet har en bestyrelse og mange omkring byen Gjern støtter særligt op om projektet. Bl.a. har et ægtepar lavet Liberia haven hvor der sælges planter til fordel for Liberia. Det har de gjort gennem 20 år og de har solgt over 500.000 planter, for at sikre børn skolegang i Liberia. De er blevet ældre nu og har en begrænset periode hvor de kan fortsætte. Det kræver nye indtægter til erstatning for den store støtte de har givet.

Der er mellem 150 til 170 børn der støttes ad gangen og det koster 1500kr om året, det er 125 kroner om måneden.

Skulle du have lyst til at se mere om projektet eller at hjælpe et barn i Liberia, kan du læse mere om projektet og hvem man kontakte ift. støtte på liberiaprojektet.dk.

Her kan du læse om Liberia haven og se hvor den kan besøges, hvis du vil købe planter til fordel for Liberia. Liberia projektet samarbejder med Promissio og den Lutherske Kirke i Liberia,

I Liberia er der ansat en ildsjæl der hedder Garmai, som sammen med andre er med til at finde de børn der har brug for støtte. På hjemmesiden er en fin lille video der viser nogle af børnene og det fattige miljø de vokser op. Besøg gerne siden.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk