|
Grethe Olsen er snart 47, gennem 23 år gift med
Henrik. De har ingen børn.
Grethe er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men efter en årrække
med alvorlig sygdom, valgte hun at begynde på en ny uddannelse
til socialrådgiver, et fag, hun i dag stortrives med.
I 2002 udgav hun bogen "Kristus på korset",
Lohses Forlag. Bogen er en kombination af andagts-stykker og
meditationer over krucifikser fra danske kirker gengivet med
fotos i bogen. Bogen har udgangspunkt i Jesu død og lidelse,
men præges af Grethes egen kamp mod sygdom, træthed
og smerter.
Krucifikserne er fikspunktet i bogen, og Grethe vidner om, hvordan
Jesus talte til hende igennem helt konkrete krucifikser, hun
mødte på sin vej. Hun beskriver det paradoksale
i, at hun netop igennem lidelse fik lov at mærke Guds kærlighed
og nærvær så stærkt, at det gav livet
meget større perspektiv. Hun opdagede, at den dybe sorg
hun dengang oplevede, i dag gør hende i stand til at opleve
en desto større livsglæde. Livsglæden har
simpelthen fået større betydning, fordi hun havde
prøvet at være dér, hvor den ikke var.
Arbejdet med bogen gav Grethe anledning til at bevæge
sig ind i kunstens verden, og hun oplevede, hvordan kunst
med et kristent udgangspunkt formidlede en sagte, men vedvarende
Guds tale og skabte "små vinduer ind i Himmelens Sale"……
Stærkere kan det vel ikke siges!
Når man er socialrådgiver, kristen og hedder Grethe
Olsen får sådanne oplevelser konsekvens. Hun fortæller
her, hvad der skete derefter:
Om at springe fra 10-meter vippen….:
"Hvor dum kan man være"?
Det var uden omsvøb det svar jeg fik, da jeg henvendte
mig i min bank gennem 17 år og spurgte om jeg kunne låne
en million kroner. Pengene skulle bruges til at købe et
nedslidt og forladt missionshus i Niløse (af alle steder!),
renovere det, og åbne et galleri for kristen religiøs
kunst.
Jeg blev noget fornærmet over mandens umiddelbarhed, for
min mand og jeg har orden i økonomien. Jeg havde desuden
en pæn opsparing og på forhånd lavet en skriftlig
forretningsplan.
Alligevel måtte jeg 2 gange bede bankmanden om at sætte
sig ned - han tog det slet ikke alvorligt….!?
- Det gjorde til gengæld konsulenten i kreditforeningen,
hvor vi også er kernekunder. Han tog det så alvorligt,
at han på stedet erklærede, at jeg ikke måtte
skrive under på noget som helst. Han mente overhovedet
ikke, at det var noget kreditforeningen kunne gå ind i.
- Jeg klagede min nød til min revisor, der anbefalede
en samtale med direktøren for en
- nyåbnet filial af en lokalbank, som var kendt for saglig
sagsbehandling.
- Jeg fik samtalen med direktøren…. og det gjorde
det måske nemmere, at vi havde samme jyske accent, og at
han i øvrigt kom fra Lemvig, og derfor havde kendskab
til Museet for religiøs Kunst, som er beliggende dér.
Jeg fik mit lån, købte huset, og gik i gang med
renovering.
Forestil jer 7 mandlige håndværkere på ugentlige
byggemøder sammen med en kvindelig socialrådgiver!
De første møder blev hver gang indledt med et "Hvor
er din mand"?
Nå, men det lykkedes mig undervejs at få udviklet
et håndværkersprog, der var så tydeligt, at
der med tiden kom skub i tingene.
Håndværkerne med flere gjorde en fantastisk indsats,
så det gamle hus nu står med lyse og smukke lokaler,
med det hvælvede loft bevaret, og pulpen fra prædikestolen
bygget ind i skranken. |
|
Efteråret 2003 blev Galleri Emmaus en realitet;
Her udstiller kristne kunstnere malerier, grafik og skulpturer
under forskellige sigende temaer. Temaet for dette års
udstillinger har været
CREDO
( JEG TROR!)
Galleriet fejrer 1-års fødselsdag med fernisering
på årets sidste udstilling d. 4.september.(Se indbydelsen
i kalenderen!)
Når jeg ønsker at formidle og sælge kunst,
skabt af kristne kunstnere, skyldes det, at vi mennesker har
brug for synlige ting i vores hverdag, der udtrykker det usynlige
i, over og omkring os. Jeg har selv oplevet, hvordan hellig kunst
har forkyndt liv for mig, løftet mig op under smerte og
sorg, vist mig nye aspekter på livet, og har inspireret
og glædet mig i mit trosliv. Det er derfor med stor bevidsthed,
at jeg sammen med kunstnerne valgte årets tema, hvor vi
gennem udstillinger og foredrag har forsøgt at skabe en
manifestation over trosbekendelsen.
Det er min vision, at vore kirker og menighedsrum må
blive udsmykket af kristne kunstnere, men så sandelig også
at få den kristne kunst ind i hjemmene.
Kunst med udgangspunkt i hellige ting kan være små
vinduer ind i himmelens sale. Værkerne kan være indtrængende
og højtråbende, men også formidle sagte og
vedvarende tale. Desuden er kristen religiøs kunst et
godt udgangspunkt for samtale om livsvigtige ting mennesker imellem
….og Gud!
Interessen for Galleri Emmaus er stor, hvilket i perioder
gør det vanskeligt at passe mit sædvanlige arbejde
som socialrådgiver, som stadig er påkrævet
af økonomiske grunde. Der er bunker og atter bunker af
arbejde, og alting er op ad bakke. Til gengæld får
jeg mange positive og dybe samtaler med de besøgende i
galleriet, og gang på gang lægger tingene sig til
rette, så jeg mærker Guds nærvær i arbejdet.
På forunderlig vis har Han, når jeg har været
mest udslidt, sendt hjælp i forskellig form.
Jeg har altid været typen, der gik med både livrem
og seler, men jeg tog et spring fra 10-meter vippen - og basker
stadig rundt. Under min uddannelse til socialrådgiver var
der engang én, som sagde til mig: Hvis du ikke lærer
at svømme, når vandet render ind i munden på
dig, drukner du….! Vandet er løbet ind i min
mund mange gange i det forløbne år, og hvis ikke
jeg havde mærket Guds kraft til at holde mig oppe, Jesus
til at stilne stormen i vandene og Helligåndens vingesus
med ny inspiration, så var jeg druknet. |
