DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Tomas Lindholm

Netpræst

Tomas Lindholm, Er ikke længere aktiv

Mail: rifbjerg.lindholm@gmail.com

 

Hvorfor står I og ser op mod himmelen?

1 maj. 2008

I år falder Kristi Himmelfart præcis på den 1. maj – Det betyder at der for nogle går lidt kuk i halve og hele fridage, mens det for andre betyder at Kristi Himmelfart også markerer starten på sommer. Begivenheden som hele kirke-Danmarak fejrer, er at Jesus, efter hans opstandelse havde gået 40 dage sammen med disciplene og nu blev taget bort fra deres øjne. Jesus havde brugt 6 uger på at lære disciplene, at klare sig uden hans synlige tilstedeværelse, og nu var det alvor. Men fuldstændigt lige som da Jesus blev taget til fange og korsfæstet, så går disciplene i stå… Jeg forestiller mig at de står tavse og måbende og kigger op mod himmelen, der hvor Jesus forsvandt fra deres øjne – for at se hvad der nu vil ske. Og så pludselig står der to mænd i hvide kjortler sammen med dem og stiller dem et væsentligt spørgsmål: ”Hvorfor står I og ser op mod himmelen?”

Vi kan ikke læse noget om hvad disciplene svarer på spørgsmålet – men vi kan læse at de vender tilbage til Jerusalem og til den samlingssal som har været deres tilflugtssted siden skærtorsdag. Faktisk tror jeg at du og jeg har brug for at svare på det samme spørgsmål. Hvorfor står du og kigger op mod himmelen?

Måske tænker du lige som disciplene:
Forsvandt Jesus virkelig? Hvad skal vi nu, når han ikke er her? Hvem skal vi følge efter?

Jesus havde faktisk besvaret alle de her spørgsmål, mens han havde været sammen med disciplene – Men de havde nok ikke helt fattet det, ligesom det igen og igen falder mig ind, at tænke at disciplene må have haft lettere ved at tro, fordi de kunne se Jesus helt tydeligt foran sig. Det har sikkert ikke været så nemt alligevel! Men Jesus havde lovet dem at når han forsvandt, så ville han i stedet sende Helligånden som skulle være hos dem…

De sidste søndage har jeg igen og igen kommenteret beretningen om de to disciple som er på vej til Emmaus (Lukas 24:13-25). På vejen går de og snakker om deres frustrationer og skuffelser, fordi den Jesus de havde fulgtes med havde vist sig at være en helt anden end de regnede med, og nu var han død og gemt af vejen i en rig mands grav. Men selvom det så sådan ud fra disciplenes synsvinkel, som kommer Jesus (Ja, det vil sige som læsere ved vi at det er Jesus – men det ved disciplene her ikke) og udlægger begivenhederne for dem. Nu får de historien fra Guds synsvinkel, fra den opstandnes synsvinkel. Hvor de ser nederlag, ser han sejr. Hvor de har set håbløshed, ser han håb. Hvor de har set korsfæstelsens lidelse og gravens mørke, ser han opstandelsens lys…
Forestil dig at det skete i dit liv. Kunne du ikke godt bruge det? At der kom en og fulgtes med dig og forklarede begivenhederne i dit liv, så du pludselig så det fra en ny synsvinkel – så du fik svar på alle de spørgsmål du har haft indtil nu. Alle de gange du har tænkt: ”Hvorfor!” …og så ville det pludselig give mening!

Faktisk er det sådan at Helligånden gør – og Han gør det hele tiden. Det kræver bare at vi bruger tid og fokuserer på det. Måske har du oplevet at være på retræte, på lejr eller bibelskole og oplevet hvordan det pludseligvt var muligt at mærke Helligånden… Jeg tror det skyldes tid, energi og engagement!

I Johannes 14:16-21, står der…
Elsker I mig, så hold mine bud; v16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: v17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. v18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. v19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. v20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. v21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

”En anden talsmand” – Faktisk står der: ”allon paraklæton” (min computer kan ikke skrive græske bogstaver). ’Allon’ betyder i virkeligheden en anden af samme slags. ”Paraklæton” eller ”paraklete” i grundformen, betyder ”en der er kaldet til at gå ved siden af og hjælpe”. En hjælper, en advokat, en rådgiver. Så egentligt siger Jesus, at når vi modtager Helligånden så får vi en anden hjælper, rådgiver, advokat og ven, ligesom Jesus!

Men det kræver at vi åbner øjnene os ser det. Det kræver at vi som de to vandrere mod Emmaus opdager at det er Jesus der går sammen med os. At Helligånden faktisk er vores livsledsager i ordets oprindelige forstand… Som går ved siden af og hjælper i alle situationer. Ikke bare som en upersonlig ånd, eller noget mystisk og mærkeligt – Helligånden er den tredje del af trenigheden. Han er Gud, Han er søn og Han er ånd!

Det var ikke Guds plan at vi skulle stå og kigge op mod himlen og vente på at han kom tilbage. Han har givet os et helt liv der skal leves. Disciplene gik hjem og ventede sammen på, at Helligånden måtte komme til dem – og til pinse fik de lov at opleve at det gik præcis som Jesus havde sagt.
Det er trygt og godt at vide at selvom Jesus forsvandt for disciplenes øjne på Kristi Himmelfarts dag, så er han lige så nærværende hos os i dag, som han var hos disciplene dengang! Uanset hvor vi går hen, og hvad der sker omkring os, så går han sammen med os!

Rigtig glædelig maj måned – Der er meget at se frem til!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk