DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Claus Bækgaard

Netpræst

Claus Bækgaard, Præst
Roskilde Baptistkirke

Mail: claus@netkirken.dk

 

På vej

16 jul. 2008

I en tid, hvor verden omkring os forandre sig i en ublu hast, kan det være godt at minde hinanden om, at kernen i ”det gode gamle evangelium” ikke forandres. Gud, som var, og er og til evig tid vil blive, forandre sig ikke. Men i kraft af, at vore omgivelser er i en konstant forandring, vil måde hvorpå efterfølgelsen af den uforanderlige Gud kommer til udtryk, uvilkårligt være i en stadig forandring. Meget rammende kaldtes de første kristne også for dem, der fulgte vejen – og den kristne tro slet og ret: Vejen.
Da kvinderne kom til graven påskemorgen, mødtes de af en engel der sagde, at Jesus ikke længere var der. Han var opstanden og vil gå i forvejen for dem. Har vi først engang haft en Gudsoplevelse, eller oplevet et særligt Guds nærvær, søger vi ofte tilbage til, hvor vi sidst havde en sådan oplevelse. Vi søger at skabe de samme rammer, og tror vi derved kan genskabe det samme gudsnærvær. Men Gud vil i de fleste tilfælde være draget videre. Vores kaldelse er nemlig til en kontinuerlig efterfølgelse af ham – ikke en ”venden tilbage til”. Det er på vejen, vi har fællesskabet med Ham. Spørgsmålet er, om vi altid er opmærksomme på dette? To af Jesus disciple, måtte kort tid efter Jesu død og opstandelse, sande dette. På deres vandring til byen Emmaus, slog Jesus selv følge med dem. Han udlagde skrifterne for dem, men de genkendte ham ikke. Først ved det tætte fællesskab om aftensmaden, hvor Jesu tog et brød, velsignede det og brød det, åbnedes deres øjne. Ved en efterrationalisering over dagens gåtur, kunne de pludselig i ”bagklogskabens ulidelige klare lys” se, at det var Jesus der havde været med dem.

Lad også os åbne vores øjne på vor vej, i forventning om, at Jesus går med os på arbejde, i skole, i hjemmet – eller hvor vi end befinder os. Om ikke før, så gør det til en god vane hver aften, som de gamle jesuitter gjorde det, at vende dig mod dage og spørge dig selv, hvor Gud mødte dig denne dag. Sig Ham tak her for og spørg hvad Han ønskede at lære dig gennem disse møder.

Ignatius (1491-1556), der grundlage Jesuitter ordenen, kaldte dette for ”Eksamen”.Jo mere travl dagen havde været, desto mere var der behov for denne eksamen. Grundlæggende vidner det en stor forskel på, hvordan vi anskuer vores dag. Bruger vi dagen og giver os selv fuldt ud, så når vi når til aftenen, er vores bæger med energi tomt, og vi har behov for igen at blive ladet op. Eller – ser vi som Jesuitterne – dagen som en vandring, hvor Gud faktisk møder os, og vandre med os på vejen? Vores ”skål” bliver hermed fyldt, når dagen er omme.

Erkendelsen og bekendelsen af fejl os synd, kan være en del af denne eksamen, når vi måske betragter vores egne reaktioner eller handlinger. Men det bliver ikke det forkerte der er i fokus, men derimod mere spørgsmålet: "Hvor mødte Gud mig her?" Hvad kan jeg lærer af det? Det bliver hermed noget konstruktivt. Eks. Vis mig hvad det var, der provokerede mig i denne samtale…


”At søge og finde Gud i alle ting!”
var et at Ignatius slogan. Må dette slogan også kendetegne dig og min hverdag.


Med ønsket om Guds ledelse i dit liv

Claus Bækgaard



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk