DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Tomas Lindholm

Netpræst

Tomas Lindholm, Er ikke længere aktiv

Mail: rifbjerg.lindholm@gmail.com

 

Så vælg da livet…!

16 jun. 2009

Moses stod ved enden af hans liv. Noget der havde stor betydning ikke bare for ham selv, men for hele Israels folk. Det var enden på hans liv, og dermed også enden på hans tid som leder. Gud havde kaldet Moses til at lede Israels folk gennem ørkenen og frem til det land Gud havde lovet dem. De havde været på vej i 40 år og nu stod de der – ved grænsen til det land Gud havde lovet dem.
Moses vidste at hans tid var forbi og at han skulle vige pladsen for den næste store leder – Josua. Derfor rejser han sig foran folket og taler. ”I har selv set alt, hvad Herren gjorde for øjnene af jer i Egypten…” (5. Mos. 29:1) starter han… og så fortæller han om hvordan en trofast Gud har sørget for sit folk på rejsen gennem ørkenen. Hvordan Gud har fulgtes med folket, som en skystøtte om dagen og som en ildsøjle om natten. Hvordan de har fået mad, og drikke – men også om at tingene nu vil blive en smule anderledes…
Folket ville ikke længere kunne se Gud synligt iblandt dem – Men Gud havde givet dem et løfte om at han ville være der, selvom de ikke kunne se ham.
Slutningen af Moses tale, refereres sådan her:

(5. mos. 30:11 – 20)
For det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt. v12 Det er ikke i himlen, så man måtte sige: »Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?« v13 Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: »Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?« v14 Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.
v15 Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.
v16 Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.
v17 Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, v18 så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. v19 Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.


Det er flotte ord, men de er også talt i en alvorlig situation… Rundt omkring Moses har der stået bekymrede mennesker, som vidste at de stod på usikker grund, fordi tingene forandredes rundt omkring dem. Foran dem lå en virkelighed og en fremtid, som de ikke var trygge ved. Den leder som de havde fulgt igennem 40 år (For mange var det hele deres liv!), ville ikke længere være ham der skulle lede dem, og de vidste i det hele taget kun lidt om hvad fremtiden ville bringe. De stod foran nogle nye muligheder, men bestemt også overfor nogle nye udfordringer. Alt hvad de kendte og var trygge ved, skulle ophøre og en ny tid lå foran dem.
…men når de lagde bekymringerne på hylden og kunne drømme, så drømte de om et land der flød med mælk og honning - de drømte om frihed og om vækst!

Jeg syntes at det er følelser som jeg kan genkende… og jeg tror at vores situation i dag, minder lidt om den situation som Israels folk stod i dengang…

Nogle af de folk der har lyttet til Moses, og hørt hvad han fortalte har sikkert tænkt; at når Gud nu ikke længere ville være synligt hos dem, ville betyde at han havde trukket sig tilbage til sin himmel, eller at han i stedet var taget et andet sted hen…

Man kunne fristes til at sige, at det næsten er de samme udsagn vi kan høre omkring os i dag. Vi leder efter Gud på mange mærkelige steder og tror at han er rejst over på den anden side af havet – sådan at kun folk derfra kan fortælle os om hvordan han virkelig er…

Gud gjorde ikke hans manual for det liv han tilbyder, så besværlig at forstå at folk ville springe den over. Han gjorde den bruger-venlig, så vi kan forstå den. Det er i virkeligheden ret simpelt:
Du er en synder – og det er jeg også. Men Gud elsker os, på trods af vores synd. Han sendte Jesus for at påtage sig straffen, og betale det som vi ikke kunne betale. Jesus overvandt døden, og er levende i dag. …og alle som bygger deres liv på ham vil komme til at leve sammen med ham i evighed. Så simpelt er det!

Om at tage imod…
Det er let tilgængeligt, det er nærværende i din mund og i dit hjerte! Men spørgsmålet er om du tør tage imod det?

Måske kender du oplevelsen af at skulle give et lille barn mad – At forsøge at omskabe grøden til flyvemaskiner eller racerbiler for at den lille ville tage imod dem, og så giver barnet bare alligevel ingen garagemuligheder – Hvis du forstår hvad jeg mener. Munden er bare snerpet helt sammen… og man tager sig selv i at sidde og gabe vidt op, men lige lidt hjælper det!

At tage imod – er faktisk lidt af en kunst. At indrømme at en anden har noget som jeg ikke selv har. At indrømme, at have brug for hjælp! Det går ud over vores stolthed – men styrker vores tillid til modparten…

Tilliden burde være på plads. For tillid bygger på erfaringer – og Israels folk have lange erfaringer med at Gud havde fulgt med dem og sørget for dem. Måske har du samme erfaringer, måske har du ikke… Men så kan du måske trække på andres erfaringer!

Det er den første udfordring – Fordi det nogle gange er svært at tage imod. Men samtidig er det også det første tilbud (og det største) – Det ligger lige foran dig, tør du tage imod det?

”Jeg har stillet dig overfor livet og døden, velsignelsen og forbandelsen…”
…og ligesom Israels folk dengang så er vi nødt til at træffe et valg.

Gud er en Gud der giver os valget – Han er ikke en tvangens Gud, men en mulighedernes Gud! Gud har givet dig en fri vilje – en mulighed for at træffe dine egne valg!

I denne situation står Israels folk, som sagt, på kanten til det Gud gerne vil give dem, og derfor ridser han lige linierne op – omkring de væsentlige valg for fremtiden!

…men hvilke konsekvenser har dit valg??? For alle valg har konsekvenser…

Det valg som Israelitterne stod overfor dengang var egentligt et simpelt valg – for der var ikke mange valgmuligheder. Det var enten eller! Et valg mellem liv og død…

Så vælg da livet!

Jesus sagde: Jeg er vejen sandheden og livet, ingen kommer til faderen uden ved mig (Joh 14:6)

At vælge livet er en daglig beslutning… en beslutning som vi støder på hele tiden.

Hvis du ikke er klar over hvilket valg du har truffet, så lyt - hør dig selv tale, lyt til hvad andre siger om dig og se på dit eget liv… Hvor er du på vej hen – Hvilken vej har du valgt?

Gud traf et valg engang – Han valgte dig! Valgte at sende sin egen søn for at redde dig… Tør du vælge ham? Han har kastet livlinen ud til dig – tør du tage fat I den?

Det her er et valg der berører din fremtid. Uanset hvordan dine valg har været i fortiden, så står du nu overfor et nyt valg. Israelitterne havde truffet forkerte beslutninger tidligere, de havde trodset Guds befalinger – men alligevel bliver de stillet overfor et nyt valg. På kanten til det nye land – Så vælg da livet!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk