DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Claus Bækgaard

Netpræst

Claus Bækgaard, Præst
Roskilde Baptistkirke

Mail: claus@netkirken.dk

 

Hvem var han, denne Jesus?

16 okt. 2009

Hvem var han, denne Jesus? Eller måske skal jeg hellere stille spørgsmålet. Hvem er han, denne Jesus? Der findes mange bud på dette. Forskellige meninger, holdninger og teorier om, hvem han er? Men hvem er han for dig?


Allerede i sin samtid, var der mange bud på og holdninger til, hvem Jesus var. Nogle så ham som en profet, andre en stor lærer, en mester at følge, eller ”bare” Jesus af Nazarat – tømreren Josefs søn? Var han Guds udsendte eller ligefrem Guds egen søn? Eller var han en svindle og bedrager?


I Johannes Evangeliet kapitel 9 finder vi en historie, der på fantastisk vis synliggør dette. På sin vandring møder Jesus en blind mand, som han helbreder på en højst mærkværdig måde. Manden, der havde været blind siden sin fødsel, får sit syn igen. Ikke underligt skaber situationen en del postyr. Ikke mindst blandt farisæerne og de skriftkloge, da det hele skete på en sabbat, hvor den slags ting iflg. dem ikke måtte finde sted.


Manden, der var blevet helbredt, svarer på farisæernes forespørgsel om, hvem det var der havde helbredt ham, at det var Jesus og han måtte være en profet. Farisæerne kunne ikke får dette til at hænge sammen i deres verdensbillede, da Jesus jo måtte være en synder, når han helbredte på en sabbat. De spørger ham derfor igen senere. Mandens svar var da: »Om han er synder, ved jeg ikke; men én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se….. Hvis den mand ikke var fra Gud, kunne han intet gøre.«


Man kan fornemme, hvor intens og konfliktfyldt situation var. Den helbredtes forældre, turde af frygt for farisæerne, ikke sige noget, men henviste blot til sønnen selv.


Sønnen, der havde oplevet helbredelsen, var det dog anderledes med. Han turde gå i rette med farisæerne. Et stort skridt af en højst tænkelig ulært tidl. blind mand, der havde været nødsaget til at forsørge sig selv som tigger.
Man kan stille sig selv spørgsmålet – Hvad var det, der gav ham den kraft, mod og vilje, til at stille sig op mod disse skriftkloge?


Der var en kraft – der var en oplevelse – en erfaring, som bare ikke kunne tæmmes, men som måtte komme ud. Ikke mærkeligt, når han som født blind – og havde været det hele sit liv, pludselig oplever, at få synet igen.


Han kunne ganske enkelt ikke lade være.


Og sådan er det, når man bliver berørt af Gud. Vi behøver at blive berørt af Gud – ikke bare rørt.
Forskelle på disse to ting er, at når vi bliver rørt, bliver vi bevægede, følelsesmæssigt – men når vi bliver berørt, bliver vi sat i bevægelse.


Guds berøring sætter os i bevægelse. Det gør, at vi må handle. Det handler ikke bare om en oplevelse, men om et møde med den levende Gud – en relation at leve i.


Derfor skriver Jesu fætter, Johannes:
Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord — og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os — det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen. 1 Joh 1,1 - 1,4


Hvad har du at give videre? Det du selv har set og hørt. Det du har oplevet og erfaret med Gud. Alt andet bliver teorier og menneskelig filosofi og spekulationer.


Søren Kierkegaard siger det sådan: ”Kristendommen er ikke en lærer.” Mao. Kristendommen er ikke en teori – det er liv, en relation. Lidt som et håndværk der skal læres. Det er ikke noget vi bare teoretisk kan forholde os til. Kristendommen – troen, skal leves og leves ud.


Har du ikke selv oplevet dette, så søg Gud i dag. Sæt dig stille ned i din ynglingsstol og bed en ganske enkelt bøn om, at Gud må komme og berøre dig. Ikke som en følelse, om end dette måske kan være en af følgerne, men som i en relation med en anden person. Gud selv ønsker denne relation med dig. Og giv dig så tid til at han også vil svarer dig. Bøn er nemlig ikke bare en envejskommunikation – det er en samtale.


Med ønsket om Guds berøring!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk