DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Preben Brohus

Netpræst

Preben Brohus, Pens. pastor, Fredensborg.

Mail: p.brohus@apostolic.dk

 

Lys på vor sti …..

16 nov. 2009

Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti Salme 119:105

Mørket
Vi oplever i denne tid gråvejr, regn, storm og kulde. Det kan være ubehageligt, alt efter hvordan man personligt er indrettet. Jeg har det selv sådan, at efterår og vinter er en skøn tid for mig. Ikke fordi jeg elsker regn og vind – det være langt fra – men på grund af de lune stuer og pagtfulde hyggeaftener. Det er da skønt med en lun stue/værelse hvor man rigtig kan hygge sig.
Dog kan der være mørket inde på vort sind. Mange frygter efterår og vinter, fordi det sætter ind på psyken.
Der kan også være tale om et andet mørke – mørke og opgivenhed i sjælen.

Lygten
Det er netop ind i det sjælelige mørke bibelens ord taler til os. Dine ord er en lygte. Salmisten oplever – hvad vi kan se i den samlede tekst – en periode med op og nedture. Se mig i min nød, siger han (v. 153) Før mig i min sag og udfri mig (v. 154) – og vi kan finde andre udtryk, som taler sådan. Et almindeligt menneske finder v i her. Men han har fundet lygten – ordet. Og det er ikke værst.
Lygten lyser, så vi kan se stien stykke vis. Med tillid til Ham – vor skaber – må vi have og forstå, at han kender hele vejen, men vi får den kun at se et stykke af gangen.
Når vi kører bil – eksempelvis fra Nordsjælland til Jylland, så kan vi ikke få oplyst hele vejen på én gang. Vi ser de meter, vi har behov for. Vor kørsel (vandring) fortælles os, at lyset hele tiden oplyser det, der skal oplyses.

Stien
Vandringen kan være lang. Jeg ved ikke om du har oplevet det sådan. Måske er du den afslappede type, der kan nøjes med at tage én dag ad gangen. Så har du det egentlig godt. Hvis man har stået i en fantastisk oplevelse, så kan man få den tanke: Bare jeg kunne blive her. Bare ikke dagen slutter. Du kan måske også være lidt utålmodig – kan ikke vente på det næste. Du vil gerne have det hele på én gang. Men sådan er det ikke – hverken i det daglige praktiske liv – heller ikke når du har med Gud at gøre. Han giver dig oplevelserne – opgaven – stykke for stykke. Et skridt ad gangen.

Vi har sikkert oplevet den situation når du kører med børn i bilen. Turen er lang. Det varer ikke længe inden de siger: Er vi snart i Lego eller hvor vi nu skal hen. Der må vi så fortælle, at der er en time til måske. Vi forsøger så at fortælle dem vejen ”stykkevis”, for at vejen ikke skal blive for lang.

Forventning
Hvordan din dag så end er, så må du gerne forvente noget skønt af denne dag – dagen i dag. Gud er vor far, Jesus vor frelse og Helligånden vor vejleder. Vi kan derfor være trygge ved, hvad der sker næste time. Hvis vi vil lykke, så vejleder det treenige hold os til hele sandheden. Så vær i forventning.
Vi står overfor advent og jul. Lad den glæde der derigennem springe os i møde – også indtage dig.

Guds fred.
Preben Brohus



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk