DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Leif Rasmussen

Netpræst

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

Mail: leifhelga@stofanet.dk

 

Et enkelt godt valg

1 dec. 2009

Juleevangeliet begynder med ”Det skete i de dage …”. Hensigten er ikke at beskrive en bestemt historisk dag; men enkelt at forklare årsagen til, at Josef og Maria var i Betlehem, da Jesus skulle fødes. Profeten Mika havde forudsagt, 700 år før, at Jesus skulle fødes i Betlehem.

”… ”Det skete i de dage, der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden…”. Verdens herskerne tror, de bestemmer; men selv kejser Augustus måtte, uden at vide det, opfylde Guds planer.

(v.4) ”Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt.”Denne folketælling var af skattemæssige grunde, og man registrerede mennesker, efter hvor deres slægt stammede fra. Josef var af David slægt. David var født i Betlehem ca. 1000 år før. Det var så årsagen til, at Josef måtte tilbagelægge de ca. 130 km. der er mellem Nazarath til Betlehem.

(v.5) ”… for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.Det har helt sikkert ikke været let at være Maria. Prøv at forestille dig at Maria kommer hjem og fortæller: ” I et syn så jeg en engel, og den sagde, at jeg ville blive gravid, og jeg skal føde Messias.” Hvordan mon forældrene reagerede, og hvad tænkte man i dette stærkt religiøse jødiske samfund?
Josef kendte Marias hemmelighed, men han tog hende alligevel med på den lange tur. Det var noget af en rejse, i 9. måned, og så på æsel ryg. Josef kunne ha´ klaret det alene, så hvorfor tog han mon Maria med? Vi ved det ikke, måske fordi han ikke vovede at lade hende være alene.

(v.7) ”… Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.”
Til trods for Marias omstændigheder var der ingen, der ville vige pladsen for hende. Henvist til grotten under huset, i stalden mellem dyr og redskaber, måtte hun føde. Jesus blev født på naturlig måde, med alt det drama og fascination der er ved en fødsel; men i nogle meget unaturlige omgivelser. De måtte selv klare det. Uden jordemor, eller anden hjælp, måtte de selv klippe navlestrengen og svøbe den lille og lægge ham til at sove i dyrenes madtrug.

Men i virkeligheden er Jesu fødsel en begivenhed af kosmiske dimensioner. Tænk Gud bliver menneske i sin søn. Den evigt ubegrænsede kommer ind i menneskeslægten som et lille barn - hvilket fantastisk øjeblik. Det naturlige og det overnaturlige flettes sammen i en helt uforlignelig enkelthed.

I Johannes Evangeliets første kapitel har vi hans beskrivelse. Han har øje på storheden, i det som skete. Jesu fødsel har et perspektiv, der rækker helt ind i evigheden. ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.” Han er Ordet. Før der var sat ord på noget på noget som helst, talte han alting frem, så det tog form. ”uden ham blev intet til, af det som er”. Med en dyb beundring og tilbedelse præsenteres Jesus for os. Digterisk, malerisk bringer Johannes ”den evige” ind i tiden.
I det var liv, og det liv kom ned til jorden og blev menneskenes lys, og lyset skinner i mørket og oplyser os, og lyset viser sig som kærlighed. En kærlighed som gav sig hen i døden for os, for at vi skulle lære hans kærlighed at kende. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Johs. 3;16) Den Johannes her taler om, er ham som blev født i stalden i Betlehem.

Max Lucado skriver: "Har det nogen sinde undret dig, at der var to kors ved siden af Jesus? - at Jesus var i midten?” Disse to kors symboliserer en af Guds største gaver - retten til at vælge. De to kriminelle havde meget til fælles; dømt af det samme system, dømt til at lide samme død, omgivet af den samme skare og lige tæt på Kristus. De begyndte faktisk begge med den samme sarkasme; de to kriminelle talte begge grimt til Jesus; men den ene forandrede sig. Han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige." Og Jesus svarede: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." (Luk. 23:42-43)

Der er tider, hvor Gud sender "torden" for at ruske op i os. Der er tider, hvor Gud sender velsignelser for at drage os til sig. Men der er også tider, hvor Gud ikke sender andet end stilhed, mens han giver os friheden til selv at vælge, hvor vi vil tilbringe evigheden. Vi har aldrig fået et større privilegium end dette valg. Tænk på forbryderen der omvendte sig. Vi ved ikke meget om ham, men vi ved dette: Til sidst blev alle hans dårlige valg reddet af et enkelt godt valg. Han valgte Kristus!" Uanset hvor mange dårlige valg vi har truffet i fortiden, kan vi frelses af et godt valg - valget, hvor vi giver vort liv til Kristus og vælger at følge ham. Vil du træffe det valg nu? Hvis du gør det, vil du aldrig komme til at fortryde det.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk