DAGENS ORD: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, v2 han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.” Salme 23:1

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

Mail: signevoldby@gmail.com

 

Præstetanker

1 feb. 2010

Kære læser.
I den kristne ugeavis UDFORDRINGEN, som er en rigtig rigtig god og spændende avis, stod der denne søde morsomme historie på bagsiden:

Der var en præst, der havde viet et ungt par en smuk sommerlørdag – alt var ren idyl, og præsten havde virkelig sagt noget smukt om deres kærlighed og om Guds velsignelse ... – ja, alt var godt.
Men et år efter mødte præsten den unge mand på gaden, og da han så præsten, gik han hen til ham og sagde anklagende, ”Ved du hvad? Jeg kan godt huske, hvad du sagde i din bryllupstale sidste år – og det passede overhovedet ikke! Du sagde, ”Nu står I to ved enden af jeres problemer!” Det kom sandelig ikke til at passe!”
Men præsten svarede, ”nå, det ved jeg da ikke – jeg sagde jo ikke, hvilken ende af problemerne I stod ved...”


Det er en meget sød historie, ikke?

For hvornår ved vi, om vi mødes af problemer eller af glæder?
Med et spændende år 2010 foran os, håber vi sikkert på en masse godt – men måske kommer der – dér hvor vi IKKE venter det – svære og triste dage. Vi VED det ikke. Men Bibelen fortæller med stor glæde, at selv i mørket er Jesus lyset. Selv i lidelsen går HAN med. Påskens og korsets løfter er, at i det allersværeste, der møder os, dér går Jesus sammen med os. Han vil aldrig forlade os, dér hvor vi rækker hånden ud mod ham, og når vi tror, at vi står ved enden af vores bekymringer, og det viser sig, at det kun er begyndelsen, så går kirkens Herre foran i det svære og ufremkommelige og lyser sin fred og velsignelse ind i vores liv.
Hvis du mangler en bøn at bede, når livet gør ondt, så brug denne:

Herre,
I dine arme er jeg sikker.
Når du holder mig, har jeg intet at frygte.
Jeg ved intet om fremtiden, men jeg stoler på dig...


Det er en smuk bøn, synes jeg – og den er faktisk ”gammel”, for den er skrevet af Frans af Assissi i 1400-tallet. Denne bøn er en af mange, der er blevet brugt overalt i Europa i januar måned, hvor der var evangelisk alliances bedeuge , og hvor mange kirker og mennesker er mødtes aften efter aften – med samme hæfte af oplæg, samme bedeemner – og med et lille smil til hinanden på tværs af kirker, meninger, byer, lande. Og vi har sagt til hinanden, ”Ja – vi er uenige om mange ting – men vi er enige om, at Jesus Kristus lytter, når vi beder, og selv om vi aldrig bliver ens – så kan vi godt blive ét i bøn foran Ham.”
Gurli Vibe Jensen fra Helligåndskirken i København var engang ude at flyve i Afrika i et 4-motors fly. Den ene motor satte pludselig ud. Lidt efter flød der olie ud af den anden motor. Og med ét brød den tredje motor i brand. Kun den sidste motor virkede stadig. Piloten sagde – meget fornuftigt – til sine passagerer, at han nu ville forsøge at nødlande.
Og Gurli Vibe skriver så smukt, at hun egentlig ikke helt kan huske, hvordan hun havde det i det øjeblik. Til gengæld vil hun aldrig glemme dén afrikanske præst, der sad ved hendes side, som sagde,
”Lad os takke Gud for, at vi også nu kan stole på ham...”

Kære læser, tag denne tillid til din Far i Himlen med i det nye år – en tillid, der går som en rød tråd gennem kirkens historie fra påskemorgen til Frans af Assissi til en afrikansk præst til kirken, ja, til dig idag...
”Jeg ved intet om fremtiden, Gud, men jeg stoler på dig”.

Gud velsigne dig i år 2010.
Signe Dorthe Voldby, præst



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk