DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Poul Kirk

Netpræst

Poul Kirk, Er ikke længere aktiv

Mail: poulk@domino-online.dk

 

Jesus sagde: Modtag Helligånden

1 jun. 2010

Treenigheden
Et mysterium
Treenigheden – en evig dans mellem Faderen, Sønnen og Helligånden.

Gud: Vor far
Jesus: Vor broder
Helligånden: Vor Moder

Den treenige Gud er GUD

Gud er fællesskabet af ”De tre”, som i deres indbyrdes kærlighed favner himmel og jord.
Treenigheden udgør urbilledet for alt menneskeligt: ”Lad os skabe mennesket i vort billede”

I Faderen møder vi det faderlige – i Sønnen det broderlige og i Ånden det moderlige.

Alle disse sider er i Gud – og er også blevet nedlagt i os mennesker

Det moderlige står ikke i modsætning til det maskuline – men er den egenskab i den menneskelige natur, som har lettest ved at åbne sig for Helligånden

Moderens – Helligåndens – blik er vendt mod alt det, der fremmer livet – og hendes bekymringer er rettet mod alt, der kan skade livet.

På en gang kraftfuld og sårbar

Når vi taler om Helligånden – taler vi både om Åndens kraft og Åndens frugter.

I Johs kap. 16 taler Jesus til disciplene – noget der virkelig chokerede dem:
v7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.

Ovennævnte tekst er noget af en påstand.

Men alligevel er den sand.

Det var godt, at Jesus forlod denne jord – og sendte os Helligånden.

Jesus var begrænset til et sted – Helligånden gjorde Gud og Jesus til ”Alle-steds-nærværende”

For Guds Ånd svævede over vandede – står der i Skabelsesberetningen.


Jens:
Jeg mødte Jens for nogle få år siden.

Han var vokset op i et ateistisk miljø – hvor det med tro var meget ilde set. Han blev uddannet gymnasielærer og gift – og fandt ikke meningen med livet i en borgerlig tilværelse.

Der måtte være noget mere.

I Indien mødte han en guru, som efterhånden fik magten over ham og hans familie.

Med udsigten til en tilværelse – totalt underlagt og bundet til en vejleders bestemmelser – befandt sig i den værste krise i livet.

Her greb han fat i sit fadervor – fra skolen.

Det blev det eneste kontaktpunkt til en kærlig Gud.

Pludselig lød der en stemme:

”Jobs bog og Højsangen”

Han vidste ikke hvad det var – opsøgte en præst i Danmark – og fik at vide, at det var 2 bøger fra GT

Da jeg mødte ham – var han stadigvæk et stort spørgsmålstegn.

Siddende på en bænk i Jylland – sagde jeg til ham:

- Du er i dit liv nået til kap. 42 i Jobs bog – og Højsangen er billede på Jesu kærlighed til dig.

Og så læste jeg kap. 42 – om Job, der efter at have mistet alt mødte den Almægtige – og hans skæbne blev radikalt vendt – 180 grader.

Historien om Jens er sløret – men Helligånden mødte en almindelig dansker midt i smerten – fordi Helligånden er allesteds-nærværende.

Det var godt Jesus sendte Helligånden.

Få dage efter opstandelsen mødte Jesus disciplene.
- Modtag Helligånden, sagde han (Johs. 20,23)
Og de modtog Helligånden – i deres hjerter. De havde mødt den Opstandne – han som med sit blod på korset havde købt dem til at tilhørende den levende Gud.
Helligånden boede nu i dem.
Men alligevel var der mere at få af Jesus.

Jesus havde lovet, at Helligånden skulle over dem.
I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.«
I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«
Ap. Gern. kap. 1.

Lad os læse teksten om den første Pinsedag:

Apostlenes Gerninger – kap. 2:
Pinsedagen
v1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

De blev døbt med Helligånden.
NT indeholder seks henvisninger til ”dåben i Helligånden”
En i hver af evangelierne – hvor gang i forbindelse med Johs. Døbers forudsigelse af, at Jesus skal ”døbe med Helligånden”
De to øvrige findes i Ap. Gern. – og begge gange stilles Jesu dåb sig i modsætning til Johs. dåb.
”Johs. døbte jer med vand – men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage”
Samtlige seks henvisninger er profetiske
Alle steder i er ”verbalform” – Intetsteds i Bibelens finder vi subsatntivet ”åndsdåb” – eller udtrykket: ”Dåb med Helligånden”
Ved konsekvent at anvende verbalformen stiller NT åndsdøberen i centrum – ikke åndsdåben – og ikke engang Ånden.
Det var Jesus der døbte med Helligånd og ild.
Baptizimo – neddykkelse af et klæde – klædet holdes nede under vandet indtil det er omsluttet af vand
Helligånden bliver udgydt over os.
Eks: David blev salvet til konge – oliekrukken blev tømt over ham – olien dækkede ham – og han var dækket
Ikke blot vil Jesus bo i dit hjerte ved Helligånden - men han vil omslutte dig – og inkludere dig helt og holdent i den kraft, som han har til dig.
En ny rustning – Helligåndens rustning. Ikke det hårde – det der larmer og ødelægger og gør ondt – men et ”cover” af den Hellige ånd – en kraft til et liv – båret af Gud.
Han omslutter dig helt og fuldt.
Ikke en engangsoplevelse – men det var noget normalt i den første kirke:

Samaria:
Ap. Gern. kap. 8:
v15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; v16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. v17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.

Kornelius` hus:
Ap. Gern. kap. 11:
v15 Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. v16 Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. v17 Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« v18 Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«

Efesos:
Ap. Gern. Kap. 19:
v5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, v6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. v7 Der var vel i alt tolv mand.
Pludselig og overraskende
Der blev stor glæde
Livet blev rigere
Det oplevedes som at blive båret af Helligånden.
Det var afgørende ”ryk” – noget skete.
At få del i Pinsedagens dåb med Helligånden er ikke så meget en bestemt oplevelse som en erfaring, der vokser frem i vore liv. Det er en strøm af liv, der vælder frem indefra – ikke på grund af nogen menneskelig påvirkning, men ved at den opstandne og ophøjede Jesus, åndsdøberen, griber direkte ind
Jesus er frelseren og åndsdøberen – påsken og pinsen hører sammen.

De begyndte at tale i tunger
I bønnens verden er stilheden og tungetalen to sider af samme mønt.
Ofte er de, der er blevet fortrolige med den ene side af mønten – været fremmede for den anden side.
I traditioner, hvor den stille bøn har haft megen plads, er det ikke så almindeligt at opmuntre til tungetale
Og der hvor tungetalen ivrigt praktiseres, har man ikke altid opdaget hemmeligheden i stilheden for Guds ansigt
Der er to veje til et rigere bønsliv: Stilheden og tungetalen
I både stilheden og tungetalen ”råber dyb til dyb”
I det ene tilfælde – stilheden – uden ord overhovedet – i det andet tilfælde – tungetalen – med ord, som kun Gud kender.
Over for Gud kommer alle menneskelige ord til kort
I oldkirken fandt man ud af at ingen ord kunne udtrykke Guds storhed – Gud var altid større – så gik man over til at beskrive, hvad Gud ikke var: ufattelig, uudsigelig, græsneløs, uudgrundelig,
Tungetalen er den logiske konsekvens af denne mangel på ord om Gud.
Det er et udtryk for den virkelighed, at ingen ord kan fange Gud og give en sand beretning om, hvordan han er.
Guds barnet lader Ånden lede bønnen på et sprog, som overgår vores gennemtænkte og uovervejede formuleringer
Tungetalen er ikke en højere form for bøn – men et udtryk for hjertets inderlige samtale med Gud
”Her pludrer vi i en hellig enfoldighed over for Gud”, siger forfatteren Peter Haldorf.
Vi fornægter ikke fornuften – vi foragter den ikke - men lader den hvile, men vores ånd drages mod Jesus.
Tanken er ikke aktiv – vi forsøger ikke at komme i tanke om, hvad vi skal bede om – vi lader tanken få hvile
Tungetalen afspejler en befriende naivitet, der kendertegner en inderlig tro.
Vi er Guds småbørn, der pludrer – ikke noget farligt
Skal man kunne tale i tunger for at levet et dybere liv med Gud.
Slet ikke
Men muligheden er til stede
Paulus siger: Jeg ville ønske I alle talte i tunger
Nogle oplever det fremmed at skulle tale i tunger.
Andre har haft særdeles dårlige erfaringer med tungetalende kristne.
Det var nok
Bønslivet står og falder ikke med tungetalen.
Der findes mange andre rigdomme i det personlige gudsliv
Fortsæt med det og forsæt med at fordybe dig i dette.
Men inden vi helt afskriver dette – så gå med Jesus, når Ånden vækker længslen i dit hjerte efter tungetalen
Sig til brudgommen i den treenige dans: Tag mig hånden – kom lad os løbe ind i det ukendte – i det forunderlige.
Alle forsøg på at fremprovkokere tungetale ved krampagtige bønner og høje råb er blot en effektiv metode til at give knuder i maven
En dyb heling er ofte nødvendigt efter sådanne oplevelser
Det var nok
Man fik nok
Her må vi pentecostale tage vor del af ansvaret
Det krampagtige er det modsatte af åndens liv og helse
Ånden tvinger aldrig nogen
Helligånden besætter ingen – den er en gentlemann
Ånden træder varsomt – når den bliver inviteret
Som en varm søndenvind blæser den gennem vores livshave.
Hvis du en gang oplevede tungetalen – men ikke har gjort brug af den i mange år – så tag gaven i brug – den venter på dig.
Det kan godt lyde lidt skræmmende – det at tale i tunger
- Den, der kommer til Gud, må tro han er til og lønner, de der søger ham (Hebr. 11)
- Og Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede – og hvad vi skal bede om – ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os. (Rom 8)

Tungetalen:
1. Nådegaven
2. Bøns-sprog – ”Engle-tunger” – ”Taler hemmeligheder med Gud” – ”Opbygger sig selv” – ”Lovsynger i Ånden”
Vi skal vandre ”i” Ånden
Leve ”i” Ånden
Fortsætte ”i” Ånden
Kraften til et liv efter Guds vilje (Efs. 4)
Nådens og kærlighedens liv
Vi lever i Helligåndens tidsalder
Over 500 millioner ud over hele verden har oplevet Helligåndens dåb
I alle kirkesamfund
Og denne Livskraft er til alle, der erkender, at vore egne ressourcer ikke rækker
Den gives af Jesus til alle, der har søgt ly og tilgivelse hos ham.
- Kom til mig – alle I som er trætte og bærer på tunge byrder, siger Jesus.

Helligånden vil føre Kirken tilbage til Kristus.
Helligånden beskrives som pantet på vor arv i Himlen
Kristus i os – herlighedens håb
Og så drages vi så let ind i åndeligt selsving – optagne af os selv.
Ufrugtbare diskussioner om teologiske delemner
Eller når vor åndelighed udarter til en svælgen i oplevelser og en jagt på åndelig indflydelse – man vi gerne kalde sig pastor, profet eller apostel – nærer det jeg`et i stedet for at frigøre os fra os selv.
Der indtræder en forklædt sekularisering – en afgudsdyrkelse, hvor vi som entusiastiske kristne ikke selv mærker, hvordan grådigheden slippes løs i dens åndelige form.
Når bønnen bliver et redskab til at styrke vores egen selvfølelse, vores tro på, at vi er de åndelige udvalgte, berøves ikke blot vores glæde. Vi er endt i åndeligt selvoptagethed og åndeligt egoisme – uden åndelig frugt, der giver liv til verden
Langs denne vej er der kun død og ødelæggelse – men hvis Åndens svær – Guds ord får adskilt os fra vor egen grådighed – så er vi på vej mod Livet.
De åndelige nådegaver, som NT taler om er gaver til kirken – for at nå verden.

Tag imod Helligåndens kraft• Bed
• Tag imod
• Lev i Åndens kraft



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk