DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ruben Andersen-Hoel

Netpræst

Ruben Andersen-Hoel , Er ikke længere aktiv
Vanløse Frikirke

Mail: ruben@vanlosefrikirke.dk

 

Om suk

1 sep. 2010

Jeg synes, at der er mange ting, der kan gøre mig lidt vemodig. I min menighed har vi mange gamle og syge. Og i nogle af de situationer, hvor jeg har været ude at bede for nogen og samtale med nogen, ved jeg ikke altid hvad jeg skal sige… Ofte er der faktisk ikke noget fornuftigt at sige. For hvad svarer man når en, der er syg, spørger: Hvad er meningen med det her? Eller når nogen er blevet overfaldet – og spørger: Hvorfor lige mig?
Der er ikke noget rigtig godt svar! For det er jo næsten aldrig til at få øje på nogen mening med det hele! Og det er heller ikke sikkert at der er nogen mening – for lever i en verden, der er gået i stykker, og hvor meningsløshed er en af de ting vi må leve med indtil den her verden igen bliver det, den var skabt til at være. Men der er en kæmpe forskel på om noget er meningsløst og at det er håbløst.

Men det er ikke altid let at formidle det håb – og det er slet ikke altid let at finde ord for det, så i nogle af de situationer, hvor jeg har bedt for nogen og eller haft samtale med nogen, ved jeg ikke hvad jeg skal sige… Det kender du sikkert godt? Det er ikke til at finde ordene – alle formuleringer bliver forkerte, man kommer let til at rode sig ud i noget vrøvl. Man hører sig selv prøve at forklare noget, der ikke kan forklares. I sin iver efter at trøste, kan man let komme til at såre. Vi må ofte erkende, at der bare ikke er noget særligt fornuftigt at sige.

Også til bedemøder kan jeg af og til fornemme det – vi beder vedholdende, men en gang imellem er det svært at formulere sine bønner… Vi kludrer lidt i det og ved ikke rigtigt hvad vi skal bede om.

Og så sukker man…

Og det er fuldstændigt tilladt:
I Salme 38,10 står der: ”Herre, du kender alle mine ønsker, og mine suk er ikke skjult for dig.”

Det er en kæmpe lettelse, når jeg ikke rigtig kan formulere mine bønner. For jeg har dem jo inden i mig – inde i hjertet. Men så står der her at Gud kender alle mine ønsker – og selv mine suk ikke er skjult for ham!
Gud hører alting! Også suk!

Min bedstefar lærte mig at sukke… Det er ikke brugt så meget mere at gå på knæ til bedemøder, men da jeg var lille dreng fulgte jeg nogle gange med min far og min bedstefar til bedemøde. Og så lå vi på knæ. Jeg kan huske at jeg ikke altid lukkede øjnene helt – jeg holdt en sprække åben, så jeg kunne følge med i hvem, der bad. Og om der var nogen, der snød, når det begyndte at gøre lidt ondt at ligge der på det hårde gulv.
…men når vi lå der side om side – så hørte jeg at bedstefar sukkede! Når de andre bad noget han kunne tilslutte sig, kom der en medgivende lyd. Eller når der var stille kunne han pludselig udtrykke en lyd, der var i takt med den bøn han havde indeni. Bedstefar sukkede! Op igennem min barndom og ungdom hørte jeg det tit – også til gudstjenester eller hjemme ved køkkenbordet under morgenandagten!

Det er suk, der siger mere end ord. Dem, der kan betyde alt muligt! De suk, der bliver et lille ydre tegn på den indre bøn. Og der er mange forskellige slags suk. Dem, der betyder noget i retning af: Det her er uretfærdigt, sådan skulle det ikke have været, om du dog bare kunne løse det på en eller anden måde, Gud! Og andre suk, der udtrykker en stille glæde.

Og vi er i godt selskab når vi sukker: Jesus sukkede også. I Markus 7:32 – 35 står der en lille fortælling om det: ”v32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. v33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; v34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« — det betyder: »Luk dig op!« v35 Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt.”

Der sker noget når vi sukker til Gud! Også selvom vi ikke klart kan formulere hvad det er vi mener! Manden blev rask. For Gud hører suk! Ja, han hjælper os ligefrem med at sukke:

Det kan vi læse om i Romerbrevet 8,26: ”Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke”

Gud sukker! Og hans hellige suk forsikrer os om, at han har medfølelse med os! Han sukker selv af længsel efter at den dag, hvor verden skal blive ligesom den var skabt til at være – og hvor alle suk vil ophøre!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk