DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Leif Rasmussen

Netpræst

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

Mail: leifhelga@stofanet.dk

 

Gud bevare Danmark

1 jan. 2011

På min cykeltur, en morgen, stoppede jeg op som jeg plejede, for at tale lidt med Gud. Jeg spurgte ham i min bøn: ”Hvorfor har kristendommen mistet sin tiltrækningskraft”?

Jeg var i gang med at læse Erik Bjeragers bog: ”Gud bevare Danmark” – som er et opgør med sekularismen. Bogens tema havde gjort et stort indtryk på mig. Forfatteren nævner bl.a., hvilken virkning det har haft på en hel generation, af dem som i dag sidder på lederposterne i Danmark, at de er vokset op uden kristendomsundervisning i skolerne. De kender ikke bibelens historier og har heller ikke noget kendskab til de mest almindelige grundlæggende sandheder i kristendommen. De fremstår åndeligt set historieløse og rodløse, og har af den grund heller ikke den fornødne respekt eller forståelse for vores 1000-årrige kristne kulturarv.

Men alligevel så blomstrer religiøsiteten i Danmark som aldrig før, også bland de helt unge. Et stort antal af danskerne søger efter de åndelige værdier, og har i dag svært ved at orientere sig. De gode kår og den megen velfærd har ikke givet svaret. Nu søger man i det spirituelle, i troen på, at der er mere mellem himmel og jord. Statisk set siger man, at hver 5 dansker har haft kontakt til de alternative og nyreligiøse bevægelser.

Underligt nok, så har denne søgen næsten ikke sat sig spor i Kirken. Det er åbenbart ikke her, danskerne venter at finde svaret. Der tales om religion, i det offentlige rum, som aldrig før. Det er ikke længere tabubelagt at tale om sin tro; men den tro, man taler om har ofte meget lidt med kristendom at gøre. Forklaringen skal nok findes i individualismen. Vi oplever en selvrealisering som aldrig før. Det ses bl.a. i Tv-programmer som Xfactor og andre reality-programmer, og individualister har det med ikke at lade sig pådutte en tro, som andre har formuleret. De stykker selv deres egen tro sammen, både af okkulte, nyreligiøse og kristne elementer; men en sådan tro er ikke kristendom, snarere tværtimod.

Erik Bjergager skriver, at han blev inviteret til at holde et foredrag i en sognemenighed om klosterlivets betydning for udviklingen i Europa. Han fortalte bl.a. om et besøg hos et munkesamfund i Grækenland. Efter foredraget kom en ældre mand hen til ham. Han sagde, at han fandt de græske munke uhyre interessante, og tilføjede at han selv havde besøgt dem. Erik Bjergager spurgte meget interesseret: ”Hvornår var det?” - ”I mit tidligere liv” svarede manden alvorligt og begyndte at fortælle om alle de tidligere eksistenser, han havde haft.

Denne mand er et sindbillede på danskernes tro i disse år, og han er ikke alene. Sangere, skuespillere og entertainere står i kø for at fortælle om deres tro. Skuespilleren Anne Louise Hassing er budist og mediterer, fortæller hun. Det samme gør skuespilleren Maibrit Saerens, hun dyrker også yoga. Sangeren Stig Rossen er kristen, men opsøgte samtidigt en lama i Nepal for at få et godt råd, da det brændte på. Sanne Samuelsen fik et mantra, da hun var 13 år, og har mediteret på det lige siden. Skuespilleren Lotte Andersen blev spurgt: ”Hvornår har du sidst grædt?” ”For nylig, da jeg for første gang var hos en clairvoyant.” Da Tue West blev spurgt: ”Tror du på Gud”? Svarede han: ”Jeg tror på det hele. Jeg er allround-religiøs.” Det lyder flot og interessant; men det er ikke kristendom.

Bøjet over styret på min cykel bad jeg til Gud, og jeg spurgte ham: ”Hvorfor har kristendommen mistet sin tiltrækningskraft?” Jeg ventede stille for at høre Guds svar. Ganske stille i mit indre hørte jeg en strofe af en påskesalme:

”Min Jesus lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig.”

Strofen: ”… lad mit hjerte få en sådan smag på dig”, ramte mig. Det er en bøn, der handler om hjerteforholdet - om intimitet – om at være ægte lidenskabelig optaget af Jesus, både nat og dag, på så afgørende en måde, at andre kan se og mærke det.
Herren fortsatte sin tale: ”Der er forskellige grader af hengivenhed til mig, og det kan du læse om i Bibelen” (Åb. 2;4) ”Jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed …” ”Kan du se, teksten handler om at miste det tætte forhold til mig, og (Åb. 3;15) ”Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm … du er lunken …”. Når lidenskaben forsvinder i vort forhold til Jesus, så mister kristendommen sin tiltrækningskraft.

Kaj Munk sagde det sådan i sin sidste prædiken, før han blev likvideret af Gestapo: ”Kirken har mistet sit næst dyrebareste klenodie. De dyrebareste er naturligvis Kristus selv; men det næst dyrebareste er det kristne martyrsind. Martyrerne ville ikke være helte; men de elskede Kristus så meget, at intet offer var for stort. Med dette martyrsind overvandt vi engang verden, og uden det, vil verden overvinde os.”

Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk