DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Leo Hansen

Netpræst

Leo Hansen, Er ikke længere aktiv

Mail: leo-hansen@mail1.stofanet.dk

 

På den røde løber

1 feb. 2011

Jesus siger: ”Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmerige …”
I Matt. 8, vers 1 – 13 ruller Jesus den store røde løber ud til festen i Guds rige.

Vi kender billedet fra sofaen, når vi følger de kongelige, regenter, kunstnere og andre, som deltager i store offentlige fester. Fra øst og vest bliver alle budt velkommen til festen, der skal fejres.

Det er præcis det billede, Jesus giver os af festen, der venter i Himmeriget.

I sit liv, død og opstandelse igangsætter Jesus en bevægelse, som skaber et mylder af folk mod Himlen.

Velkomstkomitéen er Abraham, Isak og Jakob. Alle glæder sig, når Jesus præsenter den enkelte ved navn ind for Faderen, som byder den enkelte velkommen til festen.

Kan du se mylderet:
- Gule og brune og sorte og røde og alle andre nuancer derimellem
- Kejsere, konger, kunstnere og avisbude
- Grevinder og glædespiger
- Dronninger: Margrethe den første – og den anden og hende fra Saba
- Direktører og kloakarbejdere
- Pædagoger og præster af begge køn
- En milliard hær af husmødre, kontorister, rengøringsdamer, håndværkere og degne
- Og nogle politikere, der ikke længere skal sælge sig selv og deres meninger for et antal stemmer
- Efterlønnerne og pensionisterne – og ikke mindst børnene

Det bliver et mylder, når hele denne brogede flok samles omkring bordene i Himmeriget.

Noget i den retning læste jeg forleden en kollega betegne alt det, som er blevet igangsat af Jesus straks efter hans fødsel.

Derfor benævner mange kirker prædiketeksterne først på året som ”Søndagene efter Helligtrekonger” – og én af dem er Matt. 8, 1-13.

For hvem er det, som kan glæde sig over kongebarnet, som bliver født i krybben i Betlehem?

Meget aktuelt kan vi spørge:
Hvem glæder sig over den kongelige tvillingefødsel forleden?
Er det kun de kongelige forældre og bedsteforældre?

Svaret er: Det er tydeligt, at hele den kongelige familie ønsker at dele glæden med os alle i hele landet – ja, selv uden for landets grænser.

De første ved krybben i Betlehem var de tre vise og farverige mænd fra Øst. De var mystikere og stjernetydere, men da de havde tilbedt Jesus som deres nye konge, begyndte de en ny livsvandring.

Fra Vest kommer en farverig romersk officer på den røde løber. I Matt. 8 præsenteres han som en hedning, fordi han kom fra landet, der guddommeliggjorde kejseren i Rom. Hans tilstedeværelse var ikke velset – for alle vidste, at han kun var der for at få sine soldater til at holde Jesus og hans folk i skak.
Men i hans liv møder Jesus en så overbevisende desperat tro, at han udpeger den til at være den største i landet.

Det er vel netop den tro, vi helst vil have allesammen.

Jesus betegner officerens tro, som han gør, fordi han kan se, at sådan som officeren ikke kan undvære sin elskede syge tjener derhjemme, sådan kan han heller ikke undvære den nåde, kærlighed og kraft, som Jesus møder ham og tjeneren med.

Pludselig går det op for Jesus, at ham, som alle frygtede på grund af strenge ordrer – han bøjer sig i lydighed og respekt ydmygt for Jesus og siger: Sig bare eet ord, så vil min tjener blive helbredt.

Det er en meget stor tro – i officerens liv. Han havde valgt at tilbede en ny Gud frem for den gamle med bopæl i Rom.

Når den beslutning træffes, så sker der noget stort i dit og mit liv. Jesus Kristus bliver den Herre og Gud, som vi ønsker at tilbede og adlyde. Bare eet ord fra ham er afgørende.

I Birkebjergkirken afholder vi kunstudstillinger. Ferniseringen sker hver gang efter en gudstjeneste, og det er altid spændende at høre og se lokale kunstnere præsentere sine billeder.

Det er nemlig med kunst som med troen. Begge fremtræder i meget forskellige farver. Nogen gange er det lyse og forsigtige farver, og andre gange er det mørke og stærke farver. Hvad der i grunden skaber de lyse og mørke sider i troen og i den enkeltes liv, kan vi kun selv søge at finde svaret på.

Det er tydeligt, at vi finder mange farverige personer på den røde løber til himlen. Og alligevel er der også helt andre personligheder, som vi ikke skal glemme.

Vi finder f.eks. den spedalske i den modsatte ende af den sociale rangstige, hvor han inderligt beder: Herre hvis du vil, kan du gøre mig rask?

Han er i virkeligheden uønsket og udstødt af alle på grund af sin urenhed. Hvad skulle han der, når han var dømt til at bo i en af hulerne uden for byen?

Svaret må være, at han blev berørt af Jesus.

Det var en broget buket af mennesker, som Jesus valgte at binde til sig selv og Guds rige i troens mange farver og nuancer.

Nogen gange hører vi en særlig forsigtighed i troen – som Jesus er meget opmærksom på.

F.eks. som hos den spedalske her, der siger: Herre hvis du vil … kan du gøre mig rask … Hvis du vil …

Kan du høre, at det som vi betragter som tro, det kan være så usikkert og famlende, at troen får tvivlens ”hvis” som sin følgesvend, når vi henvender os til Jesus.

Men det er ikke et problem for ham. Din og min usikkerhed får ikke Jesus til at holde sig tilbage. Tværtimod, så ser vi, at han også giver sin glæde og sin overflod til de stille og usikre. Ja, nogen gange giver Jesus det samme til dem, der slet ikke kan få sig til at sige noget som helst – men bare rækker ud efter ham.

Derfor holder jeg så meget af Jens Rosendals salme ”Troen er ikke en klippe”, hvor vi synger i vers 2:

Troen er ikke det sikre
midt i en verden af fald.
Tro er at være til stede
høre, når nogen har kaldt.

Må jeg til slut spørge:
Hvis troen kunne males, hvilke former og nuancer skulle så præge den spedalskes usikre og famlende tro?

Og hvilke farver og former vil vi vælge til den desperate og stærke tro hos officeren?

Det kunne være spændende at afprøve i en gudstjeneste!

Jeg mener nemlig, at vi i lydighed mod Jesus må gøre plads til både den forsigtige tro og til tyrkertroen, der råber i sin afmagt og desperation.

Som i andre kunstværker er det meget vigtigt, at vi i vore liv lader den store kunstner føre penslen, så både form og farver bliver, som han har tænkt.

Troen er nemlig ikke en bestemt stil eller stilart.
Troen er heller ikke en bestemt adfærdsform, mønster eller færdighed.

Troen er betroelse, hvor vi hos Jesus betror vore liv til Gud ind til den dag, vi skal gå på den røde løber ind til festen i Guds rige.

Deltagelsen kan kun forhindres af os selv.

Amen



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk