DAGENS ORD: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land.” Salme 63:2

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Gunni Bjørsted

Netpræst

Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv

Mail: gunni@bethel.dk

 

Jesus følges med os

16 jan. 2005

Jesus følges med os

Lukas-evangeliet kap. 24, vers 13 – 35

Jeg vil dele en historie med dig, som på mange måder taler om mit liv – og måske også om dit?

Første del af historien foregår på en vej. På den vej går to fortumlede, spørgende mænd og snakker intenst sammen. De ved godt, hvilken fysisk vej, de befinder sig på, for de er på vej hjem til deres egen by. Men hvilken vej, deres liv og fremtid befinder sig på, aner de ikke. De ved simpelthen ikke, hvad de skal tro. De sidste tre år havde de ellers som aldrig før fået håb og klarhed. De havde lyttet og suget til sig af det, den omrejsende lærer, Jesus fra Nazareth, havde undervist om. De havde iagttaget Hans liv; de havde mærket atmosfæren. Og de havde fattet tillid til, at det var Ham, der skulle befri deres land og deres liv.

Men i forgårs var Han blevet henrettet på den mest nedværdigende måde. Og Han havde været så fuldstændig magtesløs. Nu er de i dyb krise. Vejen er skredet væk under dem. Deres håb er væk. På et tidspunkt siger de: ”Vi havde håbet, at det var Ham, der skulle forløse Israel” (v. 21). Der er så meget udslukthed og resignation i den sætning. Og de vælter tankerne og sorgen ud på hinanden.

Pludselig er de én mere; en tredjemand, der går ved siden af dem og lytter til deres stemmer og ord. På et tidspunkt spørger Han: ”Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?” Det virker som om det er det underligste, ja måske endda dummeste spørgsmål, man kunne stille de to mænd (som hvis man spørger en, der lige har mistet sit nærmeste medmenneske: ”Er der noget, du er ked af?” Det er så underligt og dumt, at de standser op og kigger på Ham: ”Er du overhovedet ikke klar over, hvad der er sket?” Tredjemanden spørger igen: ”Hvad da?” Og så vælter det ud: ”Det med Jesus fra Nazareth…”

Han lytter. Han lytter længe. Han lytter, indtil de er færdige. Men så har Han også noget at sige. Han begynder at kaste lys over det, de har fortalt; sætter det, de har oplevet, på sin plads i Guds store plan: ”Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til Sin herlighed?” Og Han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om Ham i alle Skrifterne.”

Jeg sagde, at første del af historien foregår på en vej. Men nu er de ved at være ved vejs ende; fremme ved landsbyen og huset, de var på vej hjem til. Så næste del af historien foregår i et hus. Tredjemanden gør ikke miner til at stoppe. Men de to holder Ham tilbage og siger: ”Bliv hos os!” Og Han går med ind for at blive hos dem natten over; men først skal de have aftensmad. Og mens de sidder der ved bordet sammen, sker der noget helt specielt, som får en afgørende betydning for de to mænd. For på et tidspunkt rækker tredjemanden ind over bordet, tager brødet, velsigner det, bryder det i stykker og giver dem det. Da Han gør det, åbnes deres øjne, og de genkender Ham. Straks efter er Han borte fra deres øjne, men grunden under deres liv og fremtid er kommet tilbage, troen er fornyet og forstærket, og mens de sunder sig, siger de til hinanden: ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens Han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?” (v. 32)

Det er sent om aftenen nu; men det er lige meget: de skal tilbage til Jerusalem og dele deres oplevelse med de andre frustrerede disciple. Hvad er 11 km sent om aftenen, når man lige har mødt Jesus? Forpustede og ivrige er de tilbage i Jerusalem et par timer senere. Men de når ikke at komme til orde med deres jublende referat, inden de andre i munden på hinanden fortæller: ”Herren er virkelig opstået!”

Himlens nære følgesvend!

Han slår følge! Der, hvor vi er
kommer Han og er os nær.
Spør` og lytter og holder trit,
tar alvorligt dit og mit.

Himlens nære følgesvend
følges med os på vandringen,
guider gennem livets labyrint,
så ej vejen ender blindt.

Undervejs underviser Han,
lyser på Guds gode plan.
Hjertets øjne, de får et kig
ind i frelsen, som vi fik.

Ikke mindst, når Han bryder brød;
viser os Sin egen død,
åbnes øjne vidt op og ser:
Himlen også åbnet er.

1) Jesus følges med os, fordi vi er på rejse:
At være et levende menneske indebærer bl.a., at vi ikke sidder det samme sikre, fastlåste sted hele livet. Der er hele tiden nye informationer at forholde sig til; nye landskaber at begå sig i. Og ofte må vi sige: ”Her har jeg aldrig været før!” Jeg har aldrig været teenager før; jeg har aldrig været gift før; jeg har aldrig været i dette miljø før; jeg aldrig tvivlet sådan før; jeg har aldrig været så træt før; jeg har aldrig haft det ansvar før; jeg har aldrig været så syg før…

Ind i dette siger Jesus: Jeg er kommet for at følges med dig! I grundteksten står der: ”Jesus sam-gik med dem”.

1) Jesus følges med os der, hvor vi er på vores rejse i øjeblikket:
Ikke, hvor vi måske ville have drømt om at være; eller hvor vi var for 2 år siden, men der, hvor vi er. ”Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?” ”Hvad er det, du går og tænker på? Hvad er det, du går og tumler med? Hvad er det, du går og drømmer om?”

3) Jesus følges med os, fordi Han har magt til at føre os hjem:
Jesus går aldrig i et udbrud, som ikke holder helt til mål! Da Han forlod Himlen, lod sig føde som et menneske, levede iblandt os, døde for os, stod op fra de døde, rejste hjem til Universets Trone…var det for, at en dag skal Han komme igen og føre os hjem – til Gud og os selv og hinanden og hele skaberværket.

Undervejs er ruten ikke nødvendigvis spor nem. Det er mit indtryk, at overskud og fasthed veksler med træthed og vakkelvorne ben og vakkelvorne tanker, når vi ser det næste bjerg foran os tårne sig op.

Men undervejs er der en ressource, som på en eller anden måde aldrig svigter. Det er Jesu følgeskab.







Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk