DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Preben Brohus

Netpræst

Preben Brohus, Pens. pastor, Fredensborg.

Mail: p.brohus@apostolic.dk

 

Tak, tak Jesus

16 feb. 2005

Tak, tak Jesus – Tak, tak Jesus
Tak, tak Jesus – Jeg vil bare takke.
Jeg vil bare takke dig.

Det er dog utrolig – kan man bare takke Jesus, som det lille kor fortæller. Ja, det vil jeg påstå man kan – eller bør gøre.

Vi mennesker kan på mange måder opdeles i to grupper.
De taknemlige – eller de utaknemlige.
De krævende – eller de givende.

Min erfaring er, at det lyse sind, det taknemlige væsen kommer man lettest igennem tilværelsen med.
I min tjeneste som præst har jeg besøgt utallige mennesker. Det er jo en del af opgaven. Oftest sker der det, at man er på besøg – og i denne travle tilværelse – er det oftest de svage og syge der får besøget. Her oplever man, at der er brug for opmuntring, netop fordi der er nød og sygdom. Man kommer så ind og trøster og styrker det bedste man har lært, og det kan ofte være en svær opgave.
Mange gange er der virkelig nød på færde, og man kan godt forstå dem, der synes at livet er svært.

MEN det sker også, at ligegyldigt hvor stor nøden er, hvor mange smerter den syge bærer på, hvor stor ulykken har været, ja så har jeg oplevet, at det var mig der blev velsignet. Måske bragte jeg også noget, men jeg opdagede, og her havde du med et menneske at gøre, som havde fundet ud af, hvad glæden i Jesus er.

Paulus opmuntrer sin menighed til at glæde sig – ja han siger endda

GLÆD JER ALTID I HERREN – JEG SIGER IGEN GLÆD JER.
Filipperbrevet 4,4

Havde Paulus grund til at sige det? Når vi læser om hvad han blev udsat for: Pisket, pint, stenet næsten til døde, misforstået, bagtalt o.s.v. – hvordan kunne han glæde sig. Jo, han havde fundet en hemmelighed: Kristus i mig – siger han, og det var hele hemmeligheden. Han kunne glæde sig, fordi han havde oplevet Guds mægtige indgriben i sit liv. Han kunne glæde sig, fordi han gik midt i det kald, som Gud havde til ham. Han oplevede at missionsgerningen lykkedes.
For Paulus var de almindelige fysiske lidelse intet at regne for den glæde, som Gud havde givet ham.

Når man er sund og rask kan man sagtens sige det her. Ja, det er fuldstændigt korrekt. Men glæden i Herren – den glæde du får, når du har mødt Ham – gør alting lettere – også i et besværligt liv. Det er min erfaring. Svære ting er også kommet til min dør. Men der var der også kun én ting at gøre: Lægge det i Guds hånd – og glæden fyldte dig – paradoksalt nok.

Nu er de sådan med glæde, at det ikke kun er dig selv der får glæde af det – Paulus fortsætter i Filipperbrevet: Lad alle mennesker mærke, at du har et mildt sind.

Er det ikke dejligt at være sammen med glade mennesker? Jo! Men der er også dejligt at sprede glæde omkring dig. Man kan af natur være et glad menneske, men når Jesus kommer ind i vores tilværelse, så oplever man et tillæg, - man oplever en glæde, der kan bære gennem alt – også de svære tider.

Må Gud give dig en glad dag. Lad ham fylde dig. Gør en forskel her i en tilværelse, hvor der egentlig ikke er så meget at glæde sig over – og dog!

Preben Brohus



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk