DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Tomas Lindholm

Netpræst

Tomas Lindholm, Er ikke længere aktiv

Mail: rifbjerg.lindholm@gmail.com

 

Familie - Hvordan!?

16 apr. 2013

'Familie' er et stort begreb – og vi associerer forskelligt når vi hører det. For nogle noget positivt, andre negativt For nogen en stor mængde, for andre nærmest noget ikke-eksisterende. Uanset hvad, så er vi alle del af en familie – Vi har alle prøvet at leve i én.
Men nu kender jeg ikke dig der læser dette - og jeg ved dermed ikke hvad din baggrund er. Jeg har bare en idé om at det følgende, vil medvirke til bedre familier overalt - Hvis altså vi tager det alvorligt.

Jeg har tidligere brugt min tid på at undersøge hvad bibelen siger om familie. Lad det være sagt med det samme – Der findes INGEN perfekte familier. Ikke engang i Bibelen... Du kan begynde at bladre nogle sider ind i bogen og den er fuld af familieskandaler, søskende der slår hinanden ihjel – fædre der har favorit koner og dermed favorit børn – Kvinder der allierer sig med deres børn, for at snyde faderen osv. osv. Det er simpelthen ikke muligt at finde en familie i Bibelen som er værd at fremhæve, som ideal. Derfor er det også svært at argumentere for noget som man kunne kalde et ”bibelsk familie-syn”... for det er jo netop besværlige familier som vi så støder på. I stedet kunne man måske snakke om et ”kristent familie-syn”... og et sådant skal jeg forsøge at formilde i løbet af de næste par minutter med god hjælp fra Paulus. Inden da skal jeg sige at det også er meget klassisk tanke, specielt ud fra Ny Testamente at tænke familie i meget bred forstand – Sådan at man inkluderede nære venner og slægtninge i tænkningen (Ja, faktisk også slaver i mange tilfælde). Når Moses snakker om ”Mig og mit hus” så tænker han sikkert ikke kun på sin biologiske familie, men på en meget bredere flok. Denne bredere flok, kaldtes for 'oikos' og var i vid udstrækning grundlaget for de første kirker der spirede frem. Derfor er det ikke så dumt at kigge lidt til Paulus når det handler om familie – Han havde føling med mange familier i forbindelse med hans kirkeplantninger rundt omkring.

Og det er faktisk sådan i nogle af Paulus breve, at han lige bruger et afsnit eller to til at fortælle hvordan man bør leve sammen i familier (Nogle af disse afsnit har fået overskriften: ”En kristen husorden”).

Der står sådan her i det brev som menigheden i Efesos modtager (Effeserbrevet kap. 6:1-4): Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. Der står jo skrevet: "Du skal ære din far og din mor," og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: "...så du kan få et godt og langt liv på jorden." (2. Mos. 20:12 og 5. Mos. 5:16)
Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det.

(Og i samme stil (og med næsten de samme ord) skriver han til menigheden i Kolossens (Kolossenserbrevet kap. 3:18-21): En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende. Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren. Forældre må ikke være hårdhændede overfor deres børn, så de mister modet.)

Opsummeret:
Børn: Adlyd jeres forældre!
Forældre: Vær ikke hårdhændede ved jeres børn...
Det er noget af det mest grundlæggende der står i Bibelen om familier.

Faktisk er det meget typisk det vi ser her. Jesus opgraderede kvinder og børn (enker og faderløse) og han var fortaler for alle dem der var de svageste i samfundet. De eneste der ikke blev opgraderet var mænd (fædre) for de havde allerede alle de rettigheder de havde brug for. Så opfordringen til dem var at være deres ansvar bevist og træffe gode beslutninger.

Men der er mere end det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så taler Paulus måske allerede om familieliv fra det vi kalder kap. 5. Her skriver han en masse om at man skal afstå fra umoral, tåbeligheder, ondskabsfuld eller uanstændig snak og lignende. Han fortæller at vores opgave er at skabe lys omkring os – og derfor at vi skal gøre det der glæder Herren. Grundlæggende siger han at det er fornuftigt at tænke over hvad man gør – og ikke bare lade sig styre af lyster, samfund, normer eller hvad der nu ellers kan styre ens valg.
Og så kommer han ind på forholdet mellem mand og kvinde – og her skriver han bl.a. et meget omdiskuteret vers i Effeserbrevet 5:22 (og Kol. 3:18): En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre.
Det er vist nok et meget citeret vers – men ofte i de forkerte sammenhænge. For det er sikkert mest mænd der lige peger på det her vers, hvis de føler at en eller anden kvinde er for langt fremme i skoene. Men nu er der det dilemma med vers og kapitler i Bibelen at det er noget som vi (altså mennesker, der synes det var praktisk) har føjet til sidenhen, og der er indimellem en fare for at vi tager en sætning ud af dens sammenhæng og dermed fordrejer virkeligheden lidt... Det er vist også tilfældet med det her vers. For egentligt er det måske den vigtigste undervisning om familie som står noget sted i Bibelen, som Paulus er i gang med her. Verset før (5:21) siger nemlig: I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden. Det er hele pointen – At en familie fungerer optimalt hvis vi underordner os hinanden. Paulus kommer faktisk ind på det senere, når han peger på at manden skal elske kvinden, som Kristus elsker kirken og derfor ofre sig selv for hende (5:25).

Hele hemmeligheden ligger i at underlægge sig hinanden. Normalt opstår konflikter i vores familier, fordi vi er alt for gode til at sætte os selv i centrum. Jeg tænker at de aftaler jeg har i min kalender er vigtigere end de ting som min hustru gerne vil – og så opstår konflikten og vi begynder pludselig at diskutere hvorfor mit er vigtigere end hendes osv. Ligeledes så bliver vi ofte sure, hvis nogen forventer at vi burde gøre et eller andet – Tage opvasken, ordne vasketøjet, gå ud med skraldespanden... men ingen siger noget. Løsningen er måske netop at underlægge sig, at gøre det selv og undgå ulempen ved at skulle blive sur, ha' en konflikt og så måske alligevel ende med at måtte gøre det selv. Massevis af situationer i vores familier ville blive lettere, hvis vi underlagde os og hjalp hinanden, i stedet for at være konkurrenter der bor i det samme hus.

Mange steder går ægteskabsrådgivning galt, fordi ingen vil tage ansvar. Andy Stanley (Amerikansk forfatter og præst) fortæller at han stoppede med at rådgive ægtepar, fordi han flere gange havde tegnet en cirkel foran et par og sagt: Hvis den her cirkel er jeres problem, hvor stor en andel af problemet handler så om dig? - INGEN tegnede en andel ind, på trods af at det måske var åbenlyst for alle andre at der var en andel. Og årsagen er ganske enkelt at vi ikke har lyst til at indse at det er vores skyld. Vi har ikke lyst at indse at vi selv bærer et ansvar. Vi har ikke lyst at underlægge os... og så optrappes konflikten.

Så jeg kunne godt drømme om at du tog følgende lektie til dig:
Stil det her spørgsmål til folkene i din familie, så ofte som muligt i den uge der kommer (og i al fremtid): Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Det kommer til at ændre alt! Folk som jeg selv vil lige i begyndelsen have svært ved at tage imod hjælpen, men vi vil blive glade for at høre at der er nogen som gerne ville hjælpe os. Med tiden vil vi måske endda lære at inddrage andres hjælp i vores projekter. Det er et spørgsmål som kan ændre rigtigt meget i dit forhold og din familie. Fordi det fortæller at du er villig til at underordne dig – at stille det du er til rådighed for en anden, til glæde og gavn.

God fornøjelse med det - og Guds fred!


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk