DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ole Bækgaard

Netpræst

Ole Bækgaard, Netpræst

Mail: olebaekgaard@email.dk

 

Fødselsdag for millioner

16 maj. 2013

Pinsen er kirkens fødselsdag, og den kristne verden fejrer den overalt på jorden. På trods af forskellig kultur og tradition regnes pinsen for det tidspunkt, hvor kristendommen for alvor begyndte og med stor hast bredte sig i landene omkring Israel og langt udover Mellemøsten.

Pinsen var en grænseoverskridende begivenhed, en guddommelig oplevelse der vanskelig lader sig forklare endsige forstå. Intellektet står magtesløs, og vi må give op, ikke alt lader sig forklare, men må erfares personligt gennem tro.
Helligånden, den almægtige Guds skaberånd blev, som bibelen siger det, udgydt over de mange mennesker der var forsamlede i Jerusalem, og blev betegnet af vidnerne som ildtunger der satte sig på den enkelte. De begyndte at tale på sprog, de ikke selv kendte, men som folk fra andre nationer i folkemængden forstod. Alle blev chokerede og kunne ikke begribe, hvad der skete.
Jesus, som på dette tidspunkt havde forladt sine disciple, sendte nu, som han havde lovet, sin Ånd, som i al fremtid skulle være hos dem, indgive dem mod, være deres rådgiver og fylde dem med glæde og kraft.
Disciplene, som hovedsageligt var fattige fiskere, fik mod og stor veltalenhed. De trådte frem og forkyndte evangeliet, (det glade budskab) om at Gud ved sin Hellige Ånd herefter ville blive hos såvel disciplene som hos alle, der troede på Gud.

Ovennævnte er i store træk, hvad der skete på pinsedagen for 2000 år siden, og hvad begivenheden udvirkede.
Her står vi så i dag anno 2013 og spørger måske: hvad betyder alt dette for mig her i dagens Danmark. Du har sandsynlighed mange fornuftige spørgsmål til denne fantastiske beretning.
Men ingen af os forstår vel rigtig det der skete, men det er vel sådan, at der er utrolig mange ting i livet, som vi heller ikke forstår, men regner med og må leve med. Hvem fatter evighedsbegrebet? Hvem forstår universets uendelighed? Og hvordan kan det være, at vi har dyb kærlighed til andre mennesker osv.osv.

I en af bibelens salmer (salme 8) siger David (engang konge i Israel) om dette:
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?
Jeg mener personligt, at man må se disse ting i øjnene og lade troen på noget større end os selv få sin naturlige plads i livet: Troen på den almægtige skaber og Gud!
Med pinseunderet kom Guds hellige Ånd til os alle, og sammen med Jesu ord og undervisning har vi et stærkt grundlag for livet, og de betingelser vi har fået!
Lad mig slutte med nogle ord, også sagt af David i Salme 139, hvor han minder læseren om, at Gud har uendelig og kærlig omsorg for os alle:
Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.


Ole Bækgaard




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk