DAGENS ORD: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land.” Salme 63:2

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Bjarne Nederby Jessen

Netpræst

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

Mail: nederbyjessen@mail.dk

 

Frelsen er fri.

1 jul. 2013

Lukas evangeliet kap. 10, vers 25-37

Du kender måske allerede lignelsen eller beretningen om den barmhjertige samaritaner. Ellers kan du læse den i den angivne bibeltekst. I prædikener hører man oftest mest om selve beretningen om hjælp til en nødstedt, men jeg vil her tage udgangspunkt i den lovkyndige, farisæeren, som forsøgte at sætte Jesus på prøve.

Alle 4 evangelier fremstiller Jesu liv og virksomhed som noget nyt. Med en undervisning som var radikalt anderledes end, man var vant til. Jesus var kontroversiel i manges øjne. Han var revolutionær. Han førte helt nye tanker frem. Og han præsenterede en ny vej til fællesskab med Gud.

Den lovkyndige i vores tekst repræsenterer det gamle, den religiøse tænkemåde. Hvad kan JEG gøre for at vinde evigt liv og få fællesskab med Gud.

Og det er stadig her kampen står – mellem religiøse selv-frelses-forsøg og det frie valg af Guds nåde i Kristus Jesus. Det er uhyre vigtigt, at vi, du og jeg, ved, hvor vi står i dag. Fordi kristne let løber den risiko, at de havner i en åndelig trældom ved at glemme det, som Jesus Kristus HAR gjort for os.

Den lovkyndige ville vise, hvor retfærdig han var. Han forsøgte at bygge sin egen retfærdighed op. Bygget op af egne gerninger og egen opførsel.

Men det er vidunderligt med Jesus. Han kom for at rive vore selvretfærdigheds-mure ned. De mure, som vi må anstrenge os håbløst for at bygge op i et forsøg på at frelse os selv, hvad vi slet ikke kan. I stedet for tilbyder Jesus og sin frelsende og forvandlende nåde kvit og frit.

At blive frelst er at invitere Jesus ind i sit liv!

Jesus kommer ind og tilgiver og renser fra al al synd. Resultatet af denne proces er, at man bliver født på ny til et levende håb. Og når denne helt revolutionerende forvandling er sket, lever Jesus i mig og jeg i ham. Det er frelse. Intet andet kan frelse os.

Paulus taler i Galaterbrevets andet kapitel og vers 18 om, at han på ny skulle blive en synder, hvis han forsøgte ”at bygge det op, som tidligere vare revet ned” gennem Jesus Kristus. Muren er revet ned, så vi kan have fællesskab med Gud og få del i alle hans velsignelser.

Den lovkyndige ville vise Jesus, hvor retfærdig han var. Det var som om han ville sige: ”Se hvor dygtig jeg har været til at bygge min egen retfærdighedsmur op. Det er helt klart et udtryk for en stræben efter at få fællesskab med Gud.

Det tragiske er bare, at vores lovkyndige ven ikke har opdaget, at gennem dette har han isoleret sig selv i mere end én forstand. For det første har han isoleret sig fra Gud, for ”der er ingen retfærdig, ikke én, der er ingen forstandig, der er ingen som søger Gud”, siger Paulus i Romerbrevet. For det andet isolerede han sig fra sine omgivelser, idet han anså sig selv for at være retfærdig.

En del kristne kæmper også i dag som om Jesus aldrig var kommet for at befri dem fra lovens krav om retfærdighed. Som om han aldrig har revet den mur ned, som hindrer os i at få del i Guds velsignelser.

Men det har han faktisk gjort. Da Jesus døde på korset, revnede forhænget i templet oppefra og ned, helt ned i dybet, så den der er sunket dybest kan få del i Guds nåde. Der findes ingen mennesker, der er sunket så dybt, at de ikke kan få del i Guds nåde. Der findes mennesker, der tror det om sig selv, men sådan er det ikke. Jeg har talt med folk, der har slået andre ihjel og som troede, at nu var der ingen vej for dem til Gud. Men det er løgn. Gennem Jesus er der beredt frelse og vej til Gud, hvis vi vil tage imod det. Frelsen rækkes os kvit og frit.

Min kære ven. I beretningen om den barmhjertige samaritaner viser Jesus, at heller ikke barmhjertighed frelser et menneske. Barmhjertighed og næstekærlighed bør kendetegne den, der lever med Gud, men det frelser ikke. Det sker alene gennem Guds vældige nåde, som vi møder gennem Jesus Kristus og hans forsoningsdød på korset. Guds nåde befrier os for det slidsomme liv, som det er at forsøge at bygge en egen retfærdighedsmur op. Det kan du få bekræftet ved at læse Titus brev kap. 4, vers 4-7.

Alt det som skal gøres for din frelse og dit fællesskab med Gud, har Jesus gjort, da han døde for dig på korset. Når du tager imod hans nåde og tilgivelse, kan du give videre til andre, hvad han har gjort for dig. Vil du tager imod Jesus som din personlige frelser og lade ham blive Herre i dit liv?

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst.


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk