DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Tomas Lindholm

Netpræst

Tomas Lindholm, Er ikke længere aktiv

Mail: rifbjerg.lindholm@gmail.com

 

Balancegang, eller spørgsmål om at vælge side?

16 nov. 2013

Kommunevalget er lige om hjørnet og i disse dage er det vigtigt for en masse politikere at vise den bedste side frem af dem selv - eller måske endda undgå at andre får kendskab til mindre flatterende sider af deres personlighed. I grunden ikke meget forskelligt fra din og min hverdag, hvor vi gerne vil vise det bedste af os selv frem til andre, men samtidig indimellem kan tænke: "Hvad nu hvis andre kendte til mine inderste tanker?" - "Hvad nu hvis de kendte til min historie?"

På bibelens tid, i Israel var det nemt at blive uren - man måtte ikke røre en død, ikke være sammen med en kvinde med blødninger, ikke bruge tid sammen med syge mennesker og i særdeleshed ikke spedalske.
Reglerne var endda sådan at urent smittede rent. Så selv møbler, beklædningsgenstande eller lignende som kunne være nyvaskede kunne blive urene hvis noget urent rørte ved dem. Var man blevet uren, skulle man gennem et renselsesritual for at blive erklæret ren igen, og man måtte måske endda leve med en karantæneperiode.

Renhed fylder ikke ligeså meget i vores kultur. Faktisk er det en vedvarende diskussion, hvor store mængder bakterier man kan tillade i forskellige madvarer før de skal tages af hylden. Et eksempel er at man i dag tillader at op til 10 procent af kaffebønner må være inficeret af insekter eller mider, uden at man behøver at kassere kaffebønnerne.
Ja, og du kan selv gætte dig til hvordan reglerne er på andre områder og med andre fødevarer. Renhed er ikke helt lige så vigtigt for os i vores kultur og tænkemåde. Men vi kender godt til de situationer hvor der pludselig dukker noget ”snavs” op (som vi siger) om en eller anden person – som dermed bliver stemplet for livet.

Nogle af os forsøger indimellem at balancere et liv, så der bliver plads til alle mulige ting, som kunne ende med at forurene vores liv, men uden at vi reelt synes at det har nogen negativ indflydelse på den måde vi lever vores liv på.
Hvis jeg skulle sige det lidt mere hårdt og kontant, så ville jeg sige at vi indimellem spiser chokoladekagen selvom vi ved at der faktisk er en lille smule hundelort i den. Vi ser måske en film, med en masse dårlige scener som påvirker os i en negativ retning, men det betyder jo ikke noget – for det smager jo stadig af chokoladekage.

Spørgsmålet er hvordan bygger vi broen mellem hverdagsliv og trosliv, så begge dele giver mening?
Sandheden er jo at når noget er rent, så er det fordi det består i sig selv i sin oprindelige udgave – det er ikke blandet sammen med noget andet, ikke forurenet af omgivelserne.

Søren Kierkegaard (som altså ville have fyldt 200 år i år), diskuterede samme emne som jeg forsøger at belyse i dag. Hans udgangspunkt var Jakobs brev kap 4, vers 8, hvor der står:
Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvie jeres liv helt til Gud. (Jakob 4:8) Hans konklusion er denne… ”Hjertets renhed er at ville Eét!”.

Måske kunne man læne sig op ad Paulus som skriver således i Romerbrevet:
Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg… (Rom. 7:15)

Jeg sad i et tog på vej hjem fra Odense i forrige uge, og overhørte en samtale, og nu skal jeg ikke gengive indholdet – men det jeg blev klar over var, at jeg helt automatisk tænkte dårligt om to mennesker som jeg overhovedet ikke kendte. Jeg stopper indimellem mig selv i det samme, hvis jeg møder teenagedrenge der kører for hurtigt på deres scooter eller når jeg læser folks statusopdateringer eller læserbreve i aviserne.
Måske de første grundsten til en bro mellem trosliv og hverdagsliv, begyndte med at jeg så på verden med samme briller uanset hvem og hvad situationen var. At udtrykke taknemmelighed i stedet for kritik. At bygge op i stedet for at rive ned. At fokusere på det positive i stedet for det negative.

Som Kierkegaard påpegede, så er måden at komme i gang med brobyggeriet på, måske netop at bevæge os væk fra tvesindet – væk fra de situationer hvor vi tror at vi egentligt kan både blæse og have mel i munden. At vi helt konkret sparer os selv for den tid det ville tage at se en film færdig, som lyser langt væk af dårlige værdier. At vi lægger en bog fra os, hvis det viser sig at forfatteren fylder alt muligt på os, som ikke har nogen opbyggende effekt. At vi vælger de ting på menukortet fra, som ikke har nogen god effekt på os osv. osv. osv. Enkelthed, frem for at skulle kunne det hele – rumme det hele og favne det hele.

”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift!” (Matt. 6:33)

Og så må vi ”Lade os forvandle, ved at sindet fornyes” som Paulus skriver (Rom 12:2)
Det handler om at lade sig føde… Du havde INTET at gøre med din fødsel. Du kunne ikke engang bestemme datoen, gi’ et lille ekstra skub eller noget. Du var helt passiv, sådan er det faktisk også med denne proces – Du må lade Gud gøre arbejdet!
Men det betyder at vi er nødt til at lukke op for de kilder som kan forny vores sind.
Kirkefædrene er citeret for at sige: Forsøg ikke længere at kue de mørke kræfter i dit liv, søg i stedet de kilder der fornyer dit sind.

Når vi som mennesker bliver fornyet i vores sind er det en gave til hele verden!

Lad jer forvandle ved at sindet fornyes – Når Paulus skriver sådan er det ikke en forvandling der kommer af mere viden om Bibelen, eller af flere fakta om kristendommen. Det kommer af at lære noget at kende… Det grundlæggende ord er ”Metanoia” som betyder en helt ny måde at tænke på. Det kan bedst forklares ved at det er som at se et faldefærdigt hus, og kun få øje på det bevaringsværdige i det og de ting der kan forbedres eller udnyttes. Man kunne kalde det genoprettelse!
Lad jer forvandle ved at sindet genoprettes…

…og så lad mig slutte hvor jeg begyndte. Vores verden er fortsat uren, og hvis vi igen satte os for at læse om renlighedslovene i Mosebøgerne, så ville både du og jeg blive enige om at vi nok var mest i urenheds-kategorien.

Historien er bare den at Jesus er totalt uimponeret af urenhed. NT vrimler med beretninger hvor han går direkte imod det folk forventede. Hvis man rørt ved en uren blev man jo selv uren – men ikke Jesus… Hans renhed overvinder al urenhed. Derfor kunne han røre ved døde mennesker og bede dem om at rejse sig, han kunne røre ved spedalske og ved kvinden med blødninger uden at deres urenhed smittede af på ham, i stedet var det modsat hans renhed som fik overtaget.
Sådan er det også i din om min situation. Så uanset hvor langt du er med brobyggeriet – og hvis du indimellem har oplevelsen af at din bro fortsat ikke når i land på den anden side, så kan jeg trøste dig med at Gud er tæt på dig og at han arbejder med, at han er interesseret i dit brobygningsprojekt.


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk