DAGENS ORD: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land.” Salme 63:2

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ruben Andersen-Hoel

Netpræst

Ruben Andersen-Hoel , Er ikke længere aktiv
Vanløse Frikirke

Mail: ruben@vanlosefrikirke.dk

 

Om at være i Guds nærhed

1 feb. 2014

Tilbage i tiden kæmpede de dygtigste videnskabsfolk i flere hundrede år med at finde vej over havet. Problemet var imidlertid, at for at beregne længdegraden for ens position, skulle man have et ur, der ikke tabte mere end få sekunder i døgnet. Det store gennembrud kom i 1735, da tømrer John Harrison opfandt dette, og derfra og til i dag, er vi bare blevet bedre til at måle tiden.

Men eftersom vi nu kan måle tiden helt præcist ned i småbitte intervaller, giver det os muligheden for at føre nøjere og nøjere regnskab med den tid vi har til rådighed. I middelalderen blev indbyggerne i Aalborg - hvor jeg oprindeligt kommer fra - mindet om tiden 2 gange i timen af Budolfikirkens klokker. Siden blev det fire gange, da kvarter-ringningen blev indført - og i dag er det stort set ikke muligt at købe en kaffemaskine eller andre elektroniske hjælpemidler, uden der er et indbygget ur. Så vi ved hele tiden ved hvad klokken er, og dermed bliver vi også mindet om alt det, som vi ikke nåede! Og på den måde bliver vores liv meget let hektisk, og fikseret på en optimal og rigtig udnyttelse af den disponible tid. Det er ikke så underligt at stress er en folkesygdom!

Og ikke nok med det, for vores stress og jag gør også at vi ofte har svært ved overhovedet at være til stede i de ting vi nu trods alt når at lave, for vi tænker på det der skal ske bagefter. Vi tror at vi hele tiden skal noget mere. Nå noget mere. Og så når vi ikke at mærke nærværet i øjeblikket. Hverken nærværet hos os selv, nærværet med andre – eller Guds nærvær.

Ja, vi kan ligefrem have det sådan, at hvis vi overhovedet har tid til at gå i kirke, får vi måske dårlig samvittighed når præsten prædiker om ”At være i Guds nærvær” for hvem har tid til det? Mange af os synes mere vi erfarer Guds fravær i en hektisk hverdag end hans nærvær – men mon ikke det er sådan at det i virkeligheden er os selv, der er fraværende? Eller i hvert fald ikke-nærværende.

Jeg undrer mig ofte når jeg i kirker hører at vi skal byde Gud velkommen til en gudstjeneste. Som jeg har forstået det, var han der før os - ja, lige fra evighedernes morgen har han været der. Gud ER til stede allerede. Overalt og til hver en tid. Det handler mere om at vi hjælper hinanden til at blive budt velkommen til at blive nærværende. Ja, dybest set til at bare at være det, som han har skabt os til: At være sammen med ham og med hinanden.

At give sit liv til Gud, er et ønske om at leve i Guds vilje og i hans nærhed. Og det er lig med livskvalitet - uanset hvad livet ellers byder på af udfordringer. Din skaber ved godt, hvad der er bedst for dig. At være lydig mod hans kald til at leve nær ham, er det bedste du kan gøre.

Et af skriftsteder, som jeg oftest vender tilbage til er Romerbrevet 12:1-2, og det siger noget om at blive nærværende og lade Gud komme til:

Rom 12:1 Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
Rom 12:2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Hvis vi kommer til Gud med alt hvad vi er og gør - og giver det til ham, så sker der noget i vores indre menneske. Vi kan ikke forvandle os selv, men vi kan lade Gud komme til og gøre sit værk i os. Så bliver der gudstjeneste hele tiden - ikke bare lige en time eller to søndag formiddag.

Derfor: Hvis du lever tæt på Gud – så er dine tanker tæt på Guds tanker. Det, der fylder dig, er det samme som det, der er vigtigt for Gud. Dit hjerte kommer til at banke i takt med Guds hjerte. Så slap af og lad dig ikke præge af verdens idéer, hvor det gælder om at opnå en hel masse, og ikke forspilde sine chancer!

Gud kalder os hele tiden ind i sit nærvær. Som han har kaldet på mig, kalder Gud også på dig! Han kaldte på dig i går, han kaldte i morges, han kalder nu – og i morgen vil han kalde igen. Dit første og største kald findes i bibelen - 1. Kor 1:9: ”Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.”


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk