DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Leif Rasmussen

Netpræst

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

Mail: leifhelga@stofanet.dk

 

Kærlighedens frie valg

16 maj. 2005



Der var engang en konge, der regerede et lille land. Han boede i et slot med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone. Hver uge plejede han at drage rundt i sit rige for at holde øje med, at alt gik rigtigt til. En dag kom han forbi torvet. Her faldt hans blik på en pige, der solgte blomster. Hun var så smuk, at han ikke kunne glemme hende. Han begyndte nu at drage ud hver dag, og naturligvis kom han forbi torvet, hvor pigen stod og solgte blomster.

Efter en måned gik det op for ham, at han havde forelsket sig i pigen, og nu ville han giftes med hende. Han sammenkaldte sine rådgivere og fortalte dem om sin beslutning. Der skulle være bryllup! Alle var glade og syntes, det var vidunderligt med en stor kongelig bryllupsfest.

Den unge konge var glad. Men da han gik op på sit kammer, blev han pludselig meget alvorlig. Han kom til at tænke på, hvad der ville ske, hvis han befalede pigen at gifte sig med ham, og hun så slet ikke elskede ham. Kongen blev virkeligt bekymret, han ville ikke kun ha´ en dronning, han ville først og fremmest have en kone, der elskede ham.
Kunne hun mon se bort fra, at han var konge, og hun selv kun var en almindelig blomsterpige? Kongen grublede over problemet. Han hverken spiste eller sov, så urolig var han.

Efter et par dages forløb fandt han på råd. Han ville komme til hende på torvet i en forgyldt karet, trukket af seks af hans ædleste heste. Foran ham skulle et orkester spille, og bag ham skulle der komme et kompagni af soldater i deres prægtige uniformer. Kareten skulle standse foran blomsterpigens lille bod, og den røde løber skulle rulles ud. Han ville gå hen til hende, klædt i sine allerfineste klæder med kronen på og sceptret i hånden.

Men efter overvejelse besluttede kongen, at han alligevel ikke ville gøre sådan. Det var ikke den rigtige måde. Hun ville sikkert være blivet meget imponeret, men at være imponeret er ikke det samme som at elske eller at holde af.

Til slut gik det op for kongen, at der egentlig kun var en løsning. Han måtte komme til pigen forklædt som en ganske almindelig mand - prøve at vinde hendes kærlighed og fri til hende som en af hendes egne.

Næste dag tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt udenfor, gik den unge konge ud ad bagtrappen fra slottet og begyndte at gå hen imod torvet. Hvor var han dog nervøs og usikker! Han, som havde magt over alle i hele riget, magt over alle landets penge og soldater, var pludselig blevet magtesløs. Der fandtes noget, han ikke havde magt over: pigens hjerte. Det måtte være helt frit. Frit til at elske eller hade, frit til at sige ja eller nej.

Havde kongen held med sig? Det ved vi ikke. Det kommer helt an på pigen.

Gud er også kommet til os som et almindeligt menneske, han blev født som et lille barn i en stald og blev lagt i en krybbe. Han kunne nok også have fundet en mere imponerende måde at komme på. Måske i et kæmpe lysshow med tusinvis af eksploderende stjerner, der oplyste himlen, og et hav som var af guld, og bjerge der var blevet forvandlet til smaragder, og han kunne så være kommet fra himlen af en vældig trappe omgivet af solens stråler. Gud kunne ha´ prøvet at imponere os. Men at blive imponeret af Guds storhed er ikke det samme som at elske ham.

For Gud var der også kun ét at gøre, og det var at komme forklædt som Jesus Kristus og gennem ham vise os, hvor højt han elsker os. Jesus viser os Guds kærlighed.

Vor baggrund er mørk og dyster. Den største tragedie og forbrydelse som nogensinde er begået af mennesker var, da vore forfædre myrdede Jesus, Guds Søn, på de rå planker for 2000 år siden. Her opsummeres og præsenteres vi for menneskehedens ondskab, men samtidigt også for Guds ufattelige kærlighed og Kristi triumf og herlige sejr.

Tænk på hvem han var. Guds Søn var kommet til jorden, den reneste og største personlighed, verden nogensinde har kendt,levede i blandt os. Tænk på hvad han gjorde. Han helbredte de uhelbredelige syge, underviste mennesker, som ingen tidligere havde gjort, han gav liv tilbage til de døde, han velsignede og hjalp de udstødte, han gav så meget og udtømte sig selv og viste vej til en bedre verden. Ham greb man og naglede til et kors, mens han, under ufattelige lidelser, blev udsat for spot i henved 6 timer, mens han blødte til døde og udåndede. Hvilken forbrydelse menneskeheden lod sig forføre til.
Dertil kommer, at vi også, hver især, har føjet skyld til, ved vore personlige synder – umoralske synder, urene seksuelle forbindelser, tyverier, løgne, bagtalelser, sladder og anklager mod os selv og andre.

Men det var ikke soldaterne, eller naglerne der fastholdt ham til korset. Det var synden, menneskehedens synd, din og min synd, som nødvendiggjorde hans henrettelse. Han var den uskyldige, og han påtog sig at betalte for de skyldige.

En helt ufattelig kærlighed holdt ham fast til korset. Han ofrede sit liv. Der var ingen anden redning for menneskeheden end denne ene. Vi er alle skyldige og hjemfaldne til evig straf og fortabelse; men Jesus viser os, hvordan vi kan blive forsonet med Gud. Han gik i vores sted og bar straffen for verdens synd, for at vi, ved tro på ham, kan komme til at stå frikendt over for Gud, og få Guds egen retfærdighed.

Den Gud, som er himmelens og jordens skaber, som har magt over hele universet, magten over livet, over atomernes baner, den almægtige allestedsnærværende Gud afstår fra at bruge magt over dit og mit hjerte. Han elsker os, og har i sin kærlighed tilvejebragt en evig frelse til os alle, og venter tillidsfuldt på dit og mit hjertes gensvar.

Lykkes det mon så for Gud? Det ved vi ikke. Det er op til dig og mig.

Gud elsker os. Vi ved ikke hvorfor. Vi har helt sikkert ikke fortjent det. Guds kærlighed som vi ikke på nogen måde har fortjent, kaldes for Guds nåde.

”Hans nåde er bundløs, Hans fred uden ende,
og aldrig hans rigdom og kraft svinder hen.
Thi af sine vældige, evige skatte
Han giver, og giver, og giver igen!”

Til overvejelse:

• Kan du finde nogle grunde til at kongen ikke arresterede pigen og tvang hende til ægteskab?

• Når Gud ikke tvinger os, er det mon så fordi, han ikke elsker os?

• Har Gud nogen mulighed for at nå dit hjerte, eller afviser du ham?




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk