DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ruth Cilwik Andersen

Netpræst

Ruth Cilwik Andersen, Præst
Frikirken Salem

Mail: rca@mail.dk

 

En genkendt stemme

1 apr. 2015


De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias Joh. 10, 22-30
”Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!«
Jesus svarede: »Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jeg og Faderen, vi er ét.”


Min ven Stefan kom irriteret ind ad døren og sætte sig ved spisebordet: ”Jeg fatter det ikke! Nu har jeg været på den gård i et halvt år og lukket den samme flok får ud af stalden om morgenen og ind igen om aftenen - hver dag på samme tid, den samme måde og på den samme vej! Tror du de kan finde ud af det selv? Hvis jeg ikke går foran så bliver det første får stående og glor, så bliver alle stående og glor. Vejen er helt tydeligt trampet ned, der er hegn på begge sidder, og marken kun få hundrede meter væk, men de glor bare lige så stille… jeg kan pege, jeg kan klappe i hænderne, jeg kan endda skubbe til dem, men der er kun én vej: jeg skal gå foran eller kalde dem ind om aftenen HVER ENESTE DAG. Min tålmodighed er slut, jeg skifter til en grisegård!”

Stefan tog en bio… et eller andet -uddannelse på denne gård og har før klaget over de manglende initiativer, når det galdt rutiner og genkendelse i arbejdet med fårene. I dag var han dér, hvor han ønskede sig flyttet til en gård med grise…

Jeg har hørt flere refleksioner og prædikener over Jesu brug af får som billede på os mennesker. Oftest i forbindelse med Salme 23 og Jesu egne ord I Johannes Kapitel 10. … at Han er den ”gode hyrde”. Her blev fårenes næsten ikke eksisterende orienteringssans og manglende forsvarsredskaber nævnt: ingen vinger at flyve væk med, ingen kløer at fremvise, ingen brøl der giver kuldegysninger, ingen panser og heller ingen brod…. Det vil sige: forsvarsløse og også lidt dumme. Og den sammenligning kan man jo ydmyg og reflekterende overveje.

Men denne gang skal opmærksomheden være udelukkende på, hvad fårene er rigtig gode til og det er netop dét, Jesus siger i Johannes evangeliet kapitel 10: de er gode til at genkende stemmer.
Det siges, at man i større områder i Australien lader fårene af forskellige ejere går frit og sammen omkring. Der er ikke indhegnede marker, kun et vandhul der danner et fælles mødested. Her kommer ejerne hen for at se efter, om deres får har sår eller sygdom. Det gør de ved at tale højt til dem. Med det samme kan man se at bestemte får bevæger sig væk fra den store masse hen til ejeren. Ganske kort tid efter at ejeren havde begyndt at tale eller kalde, har han fået samlet sine får omkring sig og kan begynde at undersøge dem.

Det er et vigtigt budskab, Jesus i Johannes kapitel 10 bruger får-billedet på: Det er muligt for mennesker at HØRER HANS stemme og endda holde så meget af den, at man villig vil følge den.
I forbindelse med de udtalelser, hvor Jesus forbereder sine disciple på, at han forlader denne jord, nævner han, at han vil sende en ”talsmand”, en ”vejleder” som vil komme til at have den samme funktion som Jesu tilstedeværelse. Denne talsmand er ”stemmen”. Et andet sted i bibelen tales der om, at denne talsmand er ”udgydt” i menneskernes hjerter. Hjertet er beskrevet som det indre rum, det indre liv som Gud ønsker at stå i kontakt med. Gud taler til os mennesker meget mere, end vi tror. Vi kan læse i Bibelen, at det største ønske Gud har, er, at komme i forbindelse med os mennesker for at vi lever livet sammen med Ham. Det beskrives som et ”inderligt” ønske af Gud, at være en del af vores liv og vi en del af Hans dimension.

Min bøn er, at denne stemme bliver identificeret og genkendt af alle, der læser dette, som fra en ven, en god hyrde, en vejviser, en hjælper, en elskende Gud.

Amen!

Ruth Cilwik Andersen, præst i Frikirken Salem i Frederiksværk.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk