[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor
Mail: mail@svendlobner.dk
[ Mere ... ]
Gud er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud
1 jun. 2015
Abrahams Gud er relationernes Gud. Isaks Gud er generationernes Gud. Jakobs Gud er situationernes Gud.Lyder det kryptisk? Måske, men der er en forklaring.
Gud ønsker en relation med mennesker. Alle Bibelens nøgleord har med relationer at gøre: tro, kærlighed, tilgivelse osv. Og var der én, der havde en unik relation med Gud, var det Abraham. Da Gud måtte straffe Sodoma og Gomorra, sagde han ved sig selv: Skulle jeg vel dølge for min ven Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? Og Abraham gik i forbøn for de to gudløse byer.
Gud ønsker at udøse sin velsignelse fra den ene generation til den anden. Det er Isak beviset på. Han nød godt af sin far Abrahams gudsforhold og videreførte hans arv. Det var en arv, der rigtignok indeholdt velsignelser i overflod. Men det var også en arv, der lærte Isak at tro. Abraham kaldes troens fader, og det blev han også for Isak. Tænk, han sendte blot sin tjener Eliezer af sted til Karan for at finde sin kone. Og rejsen lykkedes, så Isak blev gift med Rebekka.
Gud er også herre over alle situationer. Det viser Jakob os. Jakob betyder ”bedrager”, og det var han - fra han holdt sin store tvillingebror om hælen for om muligt at overhale ham på vej ud af livmoderen. Det var han, da han klædte sig i skind som Esau for at snyde sin far og modtage den førstefødtes velsignelse. Og det var han, da han tilbød den sultne Esau en ret rød linsesuppe i bytte for Esaus førstefødselsret. Og selv om Jakob senere høstede bedrag af sin svigerfar Laban, lod Gud det hele samvirke til gode for Jakob. Men det havde en pris. På vej hjem fra Laban, kæmpede Jakob med Gud, som slog ham på hoften, så han kom til at halte. Han fik navnet Israel, der betyder ”Guds fyrste”. Nu var han brudt, det svigefulde var besejret. På samme måde må også vores menneskelige natur brydes for at Gud kan blive herre – også over situationer, så de samvirker til bedste for os. Det kaldes Guds forsyn.
Da Moses senere skulle føre Israels folk ud af Egypten og ind i det forjættede land, måtte han lære Abrahams, Isaks og Jakobs Gud at kende.
Gud åbenbarede sig i den brændende tornebusk og kaldte ham. Men Moses, prinsen fra Egypten - der før havde været så selvsikker og handlekraftig at han slog en egypter ihjel i sin vrede – havde nu indset sin svigefulde natur og var så brudt, at han sagde: Hvem er jeg, at jeg skal føre Israels folk ud af Egypten? Hvortil Gud svarede: Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og jeg er med dig.
Jamen, hvem skal jeg sige har sendt mig, indvendte Moses. Gud svarede: Jeg er den jeg er. Du skal sige Jeg er (på hebraisk: Jahve) har sendt dig.
Gud sagde faktisk: Moses, det handler ikke længere om dig, hvem du er, og hvad du kan udrette i egen kraft. Det handler om mig. Jeg er dit holdepunkt, jeg er relationernes Gud, generationernes Gud og situationernes Gud.
Og hvor mon Moses fik brug for at mindes denne betegnelse?
Da han førte Israel ud af Egypten og gennem Det røde hav med Faraos hær i hælene var det godt at huske på, at ligesom Gud var med Abraham, da han drog fra Ur i Kaldæa til Kanaans land, sådan var han nu med Moses. Og ligesom Abraham plejede fællesskab med Gud hele tiden, var det nu Moses’ opgave at holde sig nær til Gud i form af skystøtten om dagen og ildstøtten om natten. Måske var det også derfor, Moses tilbragte så meget tid på bjerget, mens folket utålmodigt ventede i dalen?
Under den lange ørkenvandring var det sikkert også en trøst at huske på Gud som Isaks Gud, at Gud ikke blot er Gud i pionerfasen, men også i etableringsfasen. Og ligesom Gud havde været med forfædrene under slaveriet i Egypten var han nu også med folket i ørkenen.
Efter 40 år var det tid til at gå over Jordanfloden og ind i det forjættede land. Og her var Jakobs Gud helt sikkert i fokus. For Moses havde fejlet ved ikke at adlyde Gud og tale til klippen i stedet for slå på den, så vandet strømmede ud. En lille fejl, måske, men dog en fejl, som gjorde at Moses ikke fik lov til at føre folket ind i Kanaans land. Men Jakobs Gud er også de fejlbarliges Gud, eller som vi siger i Ny Testamente: Jesus er synderes ven! Og samtidig lader han sin vilje ske midt i vor tilkortkommenhed.
Gud er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Det havde Moses brug for at vide, og det har vi også.
Gud er relationernes Gud, generationernes Gud og situationernes Gud – også når situationerne bliver uigennemskueligt komplicerede. En salme lyder:
Gud er Gud, om alle land lå øde,
Gud er Gud, om alle mand var døde…
Høje hal og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne,
Guds rige.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
