DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Gunni Bjørsted

Netpræst

Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv

Mail: gunni@bethel.dk

 

Lad os være en landingsbane for Guds nærvær

16 jun. 2005

Man kan sidde i en gruppe eller høre på noget snak eller være et sted, hvor atmosfæren er sådan, at man bliver suget tom for glæde. Det er som mørket vil trænge ind i én og sluge lyset. Man bliver fyldt med negative fokuseringer.

Man kan også sidde i en gruppe eller høre på noget snak eller være et sted, hvor atmosfæren er sådan, at man bliver fyldt op med noget, som på en eller anden måde er usigelig godt. Der bliver pustet på glædens gløder indeni én, så de flammer op. Man bliver drejet mod positivt fokus; bliver mere levende indeni, ser nye ting, får energi.

Den kristne kirkes funktion er at være et miljø, hvor lyset tændes, og hvor glæden flammer op, så vi bliver fyldt med positivt fokus og bliver mere levende indeni. Og det sker, når Guds hellige nærvær sænker sig over os. Når vi indånder Guds atmosfære…

Jeg har oplevet det en del gange i mit liv, og det er mit livs grundlængsel at opleve meget mere af det. At Gud kommer mærkbart nær; at Himlens dagslys tændes, og Hans hellighed standser mig op til tilbedelse.

Det er vores dybeste behov og eneste redning.

Jeg oplevede lidt af det den anden dag, hvor jeg hørte en folkekirkepræst fortælle om nogle besøg i kirker i Damaskus og mødet med en ung kone og mor, som pludselig en dag i forbindelse med sygdom i familien oplevede, at der flød helbredende olie udfra hendes hænder…

Jeg har oplevet det på retræter, hvor jeg modtog nadveren, eller sad stille i et rum sammen med andre og landede i en bibeltekst. Jeg har oplevet det til menighedsrådsmøder, hvor vi pludselig kom til at dele liv og hjerter og derved oplevede noget af Guds hjerte. Jeg har oplevet det i personlige samtaler, når Gud skaber kontakt og tænder lys. Jeg har endog oplevet det ved højlydte stormøder, hvor en forsamling blev overvældet af Guds nærvær.

Jeg ville så gerne selv meget mere blive en bærer af denne hellige atmosfære – at blive en landingsbane for og bærer af Guds nærvær (2. Mos. 34, 29-31). Jeg ville så gerne, at vi må erfare Guds helbredelse af vore egne og af medmenneskers liv.

1) Vi kan ikke planlægge det frem!
Det er hele tiden en fristelse at komme til at fokusere på egne programmer eller teknikker, der skal gøre, at nu kommer Guds nærvær. Eller at vi kommer til at erstatte Guds nærvær med vores egne aktiviteter og planer.

Det er et grundvilkår for os, at vi er magtesløse når det gælder at producere gennembrud for Guds nærvær. Det er den suveræne Gud, vi alene må sætte vores lid til. Vi kan ikke planlægge eller presse det frem.

2) Men vi kan længes aktivt efter det og modtage af det, når det møder os!
Vi kan arbejde med at få ryddet og repareret vores landingsbane.

”Vi kan ikke komme til at lande med nødhjælp, for lufthavnen er ødelagt!”. Sådan er det undertiden sagt i en krisesituation et sted i verden. Jeg tror også, vi er mange, der går glip af meget Gudsnærvær p.g.a. fyldte landingsbaner.

Med hensyn til at rydde landingsbanen for Guds hellige nærvær, er der noget, vi kan og skal gøre. Nu er det meget naturligt, hvis du studser over de ord, jeg lige har brugt: ”vi kan gøre”! …Det er jo ellers Guds værk, det hele; det er af nåde og ikke ved vores gerninger…og det er virkelig vigtigt at huske. Men når det gælder at modtage af det og få landingsbanen tømt, så er noget, vi kan gøre…og Paulus taler om at ”arbejde på vores frelse med frygt og bæven” (Fil. 2, 12).

Hvad er det, vi kan gøre for at rydde landingsbanen?

A) Lad være med at indrette dig efter dine skuffelser. Kør dine skuffelser væk fra landingsbanen!
Det er ikke sikkert, vi er klar over det, men vores skuffelser styrer os rigtig meget, og gør, at vi ikke glade og tillidsfulde kaster os ud i det, Gud egentlig siger til os. Det kan være, Gud minder os om at fortælle om vores tro til andre, eller invitere andre med til gudstjeneste eller Alpha. Men så har vi erfaring for, at det ikke vækker respons…bare ligegyldig tavshed eller overfladisk positivitet:” Interessant…spændende…godt for dig”. Og vi havde en forventning om, at det skulle virke…Og så er vi måske holdt op med at fortælle om Jesus eller være tydelige med vores tro. Det er at indrette sig efter skuffelserne. At køre skuffelserne væk fra landingsbanen, det er derimod at sige: ”Jeg har oplevet skuffelser med det og det. Men jeg vil fortsætte med at fortælle om Jesus og være tydelig med min tro!” – Ligesom Simon Peter i Luk. 5, 5: ”Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på Dit ord vil jeg kaste garnene ud”.

Eller det kan være skuffelser over dig selv, over din mangel på karaktér og fuldførelse af beslutninger, du har truffet. Og så holder du op med at træffe flere beslutninger og bliver en lallerøv mht. de vigtigste ting i dette liv. ”Det bliver alligevel aldrig til noget!” Den replik er ikke født i Himlen og kommer ikke fra Helligånden. Og den er ikke sand - med mindre du gør den sand, ved at indrette dig efter dine skuffelser. Vi vil falde gang på gang; men så afhænger det af, om vi bliver liggende eller rejser os igen og starter på en frisk med Jesus.

Det samme gælder, når det drejer sig om at modtage forbøn fra andre, eller selv at bede for andre. Det kan være, resultatet på kort sigt var skuffende, men indret dig ikke efter skuffelserne! Kast dem på Jesus, og fortsæt! Vi har slidt, og bedt, og indviet os, og ingenting fået! Men på Dit Ord. Vi vil ikke indrette os efter skuffelserne, men efter Dit Ord. Vi vil køre ragelset væk fra landingsbanen og så se opad mod Gud, som altid er på vej med Sit hellige nærvær.

B) Bliv ved!
Hvor har Guds folk dog ventet meget op gennem tiden! Jeg vil ikke i dag bruge tid til at reflektere over, hvorfor der er så meget ventetid, men bare konstatere, at det er der ofte. Og derfor skal vi blive ved. Vi skal vente; ja Helligånden kan endda hjælpe os til at forvente; så ventetiden ikke bare er frustration, men forberedelse; ikke spildtid, men gro-tid.

”For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som Han har lovet” (Hebr. 10, 36).
”Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører…Hvis det trækker ud, så vent, for det kommer, det udebliver ikke” (Hab. 1, 2 og 2, 3).
Bliv ved med at søge Guds hellige nærvær!

C) Brug din mund til sund, opmuntrende, opbyggelig tale!
”Den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild” (Jak. 3, 6) Med tungen kan vi starte en brand af velsignelse og opmuntring; med tungen kan vi starte en brand af forbandelse og nedbrydning.

Hårde, ufølsomme, sarkastiske og tomme ord kan florere imellem os og lægge sig som ragelse på landingsbanen. Det her er et af de områder, hvor Bibelen giver os en meget konkret anvisning: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. Vold ikke Guds hellige Ånd sorg…Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse…Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord…” (Ef. 4, 29-30 og Ef. 5, 3-4, 6).

”Tomme ord” stod der. Jeg tror, det betyder ord, der ikke svarer til den indre virkelighed. Man snakker altså ved siden af, overfladisk snak. En af underafdelingerne under ”tomme ord” er sarkasme. Den skal vi passe på med. Den bliver nemt nedbrydende og en måde at undgå at komme til at tale virkelig sammen og dele liv.

D) Bekend dine synder!
Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang…Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld…Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld…”(Sal. 32, 3, 5, 1)

Det er det her, som afgør, om Guds hellige nærvær er noget, vi gemmer os for, eller noget vi gemmer os i; om vi mørklægger landingsbanen eller tænder landingslysene.

Diffus og generel syndsbekendelse giver en diffus oplevelse af tilgivelse. Konkret syndsbekendelse giver konkret oplevelse af tilgivelse. For løftet er lysende klart: ”Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed” (1. Johs. 1, 9).

E) Drop ”John Wayne - stilen” og tillad andre at hjælpe dig!
Selvhjulpenhed er alvorlig ragelse på landingsbanen.
Vi er nødt til at dele vores liv med andre og give andre tale-ret og hjælpe-ret ind i vores liv. Vi er nødt til at kunne bøje os for noget udenfor os selv. At vende os hver sin vej er tomhedens og utilfredshedens vej. Det er, når vi vender vort ansigt mod hinanden, at Guds ansigt også bliver synligt.

De vigtigste tidspunkter i denne proces er, når vi mærker nogle modstandspunkter inden i os, hvor vi har lyst til at stikke af eller sige: ”skrid!” til de andre. Ofte vil der bag dette modstandspunkt gemme sig et fæstningsværk, hvor det onde eller det tomme har magt i vores liv, fordi vi har ladet det være i fred og ikke ladet Jesu overtage dette område. Derfor venter der ofte et gennembrud for Guds hellige nærvær, når vi ikke stikker af fra modstandspunktet, men tager fat på det.

F) Koncentrér dit liv mere om de få, vigtigste ting!
Du er nødt til at kunne svare fuldstændig klart på, hvad der er det vigtigste i dit liv. Ellers er ingenting rigtig vigtigt – andet end at få årene til gå så komfortabelt som muligt.

Hvad er de vigtigste formål med resten af dit liv, som du vil sætte al din iver ind på at nå? At svare ærligt på det samler dit hjerte, og – hvis dit vigtigste formål er at lære Gud bedre at kende – gør det til en landingsbane for Guds hellige nærvær.

Spørgsmål til dig:
- Hvilke af disse seks ting er særlig Guds tale til dig?
- Hvad vil du svare Ham?
- Hvilke beslutninger vil du træffe om den kommende uge?










Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk