DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ruth Cilwik Andersen

Netpræst

Ruth Cilwik Andersen, Præst
Frikirken Salem

Mail: rca@mail.dk

 

TILGIV MIG

1 okt. 2016

TILGIV MIG - - - ELLERS HAR VI INGEN FREMTID


En historie om tilgivelsens kraft.

Vores søns klasselærerinde mødte en gammel elev, Jakob, der lige var kommet hjem fra sine studier i New York, U.S.A. De står på gaden og Jakob fortæller hende begejstret, at han fik lov til at tage med en studie kammerat til Sierra Leone, hvor kammeraten kom fra. Han var med til noget så hjerteskærende:
Efter borgerkrigen i Sierra Lione er der meget nød, vrede og mange sår. Mange kan ikke sove om natten pga. mareridt over de ting de har set eller har været med til.
For at bearbejde alle disse ting har kammeratens lokalsamfund fundet på at samles 1x om ugen for at fortælle alle disse historier rundt om aftenens bål. Et eller andet sted skulle disse ting kunne siges og blive mødt med lyttende øre, medfølelse og tilgivelse.

Jakob var med til én af disse aftener, som efterhånden var blevet kendt i området og mange af de omkringliggende byer kom og deltog. Han fortæller følgende:
Én af de mange, der rejste sig den aften var en kvinde, der fortalte om sine mareridt om natten. Hun drømmer om den eftermiddag, hvor mænd stormede ind i byen og hev hende, hendes mand og søn ud på vejen. Alt gik så stærkt, men hun husker den høje soldat, der sigtede på dem og hvordan hendes mand med sønnen på armen kastede sig foran hende, for at beskytte hende. Da soldaten skyder, blev manden og sønnen dræbt og falder ind i hendes arme. Det forfærdelige syn, som jeg ikke vil beskrive i detaljer, vil ikke slippe hendes drømme.
Kvinden begynder at græde og der er stille rundt om bålet. Pludselig rejser en mand sig op. Han går langsom hen til hende. Sikkert er han mindst et hoved højere end hende og da han når hen til hende, knæler han og siger: ”Det er mig, du fortæller om! Det var mig, der dræbte din mand og dit barn!” Han begynder at hulke og har svært ved at fatte sig, før han tager ordet igen: ”Siden den dag har jeg ikke haft en aften, hvor jeg ikke har tænkt på disse sekunder. Jeg er så ulykkelig over det og vil bede dig: TILGIV MIG”.
Der blev helt stille og alle så på kvinden.
Hun så ned til ham, lagde under tårer sine hænder på hans skuldre og sagde: ”Ja, jeg tilgiver dig --- ellers har vi ingen fremtid!”

Mens Jakob fortæller dette, får klasselærerinden idéen, at hendes datters teatergruppe skulle høre denne historie, for evt. lave et teaterstykke og samle penge ind til det projekt, Jakob er ved at starte op, som følge af det andet, der har gjort indtryk på ham: Børnene i den by elskede at spille fodbold. Det gør Jakob også. Men de spillede med en bold, lavet af sammenkrøllede plastikposer. Jakob kørte til den næste storby for at købe nogle rigtige bolde og han troede ikke sine øjne da han kom tilbage: ikke bare de små drenge vil spille, men nærmest hele byen samlede sig og begyndte med en begejstring uden lige at spille med hinanden – mod hinanden. De inviterede de omkringliggende småbysamfund og spillede mod hinanden og den uge endte med turneringer, som Jakob var med til at styre.

Alt dette gjorde, at Jakob i dag har en organisation der bruger fodbold til at forene og udvikle samfund splittet af krig, konflikt og katastrofe (se www.play31.dk).

I øvrigt fangede teatergruppen historien og opførte et fantastisk stykke i Frikirken i Humlebæk som blev set af mere end 500 mennesker, imens de også samlede ind til ”Play31”.
Som en interaktiv sekvens i stykket fik alle tilskuer en konvolut ved indgangen, som de skulle vente med at åbne til et bestemt tidspunkt. Det var så lige efter kvinden sagde den nævnte sætning. I konvolutten lå et lille stykke papir, hvor der stod: Er der én i din bekendtkreds, der har brug for din tilgivelse? Vil du tilgive?

De unge i teatergruppen har selv fundet på det. Mens de øvede stykket (i kirkens lokaler) og gik mere og mere ind i rollerne og indholdet, kunne de mærke tilgivelsens kraft, praktiserede det selv og ønskede det alle andre også at opleve.
Mit håb er, at denne historie formidler håndgribelig, hvad Jesus sagde i forlængelse af saligprisningerne i Lukas 6.27-36. Med dette afsnit ønsker jeg dig Guds rige velsignelse til dit brug af tilgivelse:

Om fjendekærlighed
Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.
Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.
Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.
Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.
Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.
Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.
Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af.
Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen.
Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde.
Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk