DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ivan L. Jakobsen

Netpræst

Ivan L. Jakobsen, Emeritus
Netkirken

Mail: ivanljakobsen@gmail.com

 

På vej mod jul

1 dec. 2016

På vej mod Jul og på vej mod Guds rige



Engang skal 2 funklende stjerneskud støde sammen med sådan en kraft, at de lader Polarnatten sprænges af lys …

Sådan vil vi igen i år kunne høre det i DR´Ramasjangs smukke TV-julekalender: Nissebanden i Grønland. Vi kan glæde os til endnu et gensyn med Lunte, Puk, Fiffig-Jørgensen og de andre – og ikke mindst de smukke optagelser fra den storslåede grønlandske natur.

I Bibelen kan vi læse om den første jul og tiden op mod den.
Jøderne havde i over 60 år været besat af store romerske militærstyrker. Der var i folket en udbredt længsel efter, at Gud skulle gribe ind og sende Messias. Frelseren, som de gamle profeter havde forudsagt ville komme i Guds time. Men hvornår ville Guds time komme?

Og selv om der er langt fra Nissebandens juleeventyr til Juleevangeliet, så er der også lighedspunkter – ”for pas på, det kan nemt gå galt”. Gud valgte nemlig at bruge helt almindelige mennesker som os, og sådan nogen som os, sådan en som mig, vi laver fejl. Alligevel valgte Gud i sin kærlighed at opfylde de gamle løfter.

Og pludselig var det NU.


Zakarias, præsten var den første, der fik det at vide.
En engel fra Gud, fortalte ham, at hans hustru Elisabeth og han, Zakarias var udset til at give liv til den, der skulle gå forud for Messias for at forberede folket til Guds indgriben, nemlig Johannes Døberen.
Det var svært for Zakarias sådan lige midt i livet at få så stor og mærkelig en besked. Det medførte, at han blev stum, indtil underet var sket. Ved omskærelsen havde de besøgende undret sig over, at drengen ikke skulle kaldes Zakarias, som sin far, men Johannes, som englen havde fortalt Zakarias.
Og da Zakarias havde bekræftet det ved at skrive det på en tavle, - så kunne han igen tale og lovsynge Gud.

Den næste, der fik besked var Maria.
Det foregik også ved en engel, - den samme som 6 måneder for inden havde givet besked til Zakarias, - nemlig Gabriel.
Også Maria fik en utrolig besked midt i sit unge liv: Hun var blevet udvalgt af Gud til at give liv til Ham, der skulle blive verdens frelser, Guds Søn.
Og selv om Maria gjorde sig sine tanker: ”Jeg har jo aldrig været i seng med nogen, og jeg er jo ikke gift.” – så indvilligede hun i at lade det ske. Og det skete: Hun undfangede ved Helligånden sit og Guds barn. Hun gav det ly under sit hjerte i 9 lange og sikkert også eftertænksomme måneder, - for hvad ville hendes forlovede Josef sige? ”De ville jo netop ikke være sammen, før de var blevet gift, - og nu var hun gravid!”

Så var det Josefs tur til at få besked.
Fuld af alle mulige spekulationer midt i livet fik også Josef englebesøg: ”Josef, Davids søn. Vær ikke bange for at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra dets synder!”

De næste til at få besked var hyrderne.
Også de fik midt i livet englebesøg, og da de naturligt nok blev grebet af stor frygt, lød det fra englen: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder Jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”
Derefter var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: ”Ære være Gud i det højeste, - og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag”.

Og som Zakarias, Maria og Josef tog hyrderne imod englens budskab. De brød op fra fårene og gik ind til Betlehem, og der fandt de Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Før de gik tilbage til fårene fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, - og Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

Næsten samtidig var der flere, der midt i deres liv fik besked: De vise mænd fra Østerland; de 2 gamle i templet i Jerusalem, Simeon og Anna – og op gennem Jesu liv og virke fik flere og flere at vide, at nu var det NU.

Og selv om det, der skete i den første Jul, er sket for meget længe siden, - så er det stadigvæk nu det er NU. Det vil stadig og altid have betydning, også hvad du og jeg
gør eller ikke gør ved englens budskab til hyrderne julenat, - samt hvad der fulgte.

Også selv om vi, som Zakarias, Maria og Josef kan have vore tanker og overvejelser.
”Er det mon ikke bare gamle overleveringer og søde historier? Kunne det virkelig lade sig gøre det med Jesu undfangelse ved Helligånden? – og senere Jesu opstandelse fra de døde?”

Vi må gerne, som Maria, grunde over tingene, - men vi må også tro, at de gamle beretninger taler sandt.

Vi har ikke at gøre med juleeventyr som Nissebanden, men med beretninger. For Juleevangeliets vedkommende nedskrevet af grækeren, lægen Lukas, der sponseret af en anden græker, Theofilus, rejste rundt og interviewede mange af de, der havde været øjenvidne til Jesu liv og virke. Blandt dem ikke mindst Jesu mor, Maria. Det mest fantastiske er såmænd ikke, at Jomfru Maria fødte Jesus uden at have været sammen med en mand. Endnu mere fantastisk er det, at Gud lod det ske! At Gud i Jesus lod sig føde på vor Jord; at Han gav afkald på Himlens lys og herlighed og blev menneske. At Gud ikke er ligeglad med noget menneske, men netop derfor giver sig selv til os i Jesus, - ikke for at dømme os, men for at frelse os, som Jesus siger i Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16-17:
”For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv! For Gud sendte ikke sin Søn til verden, for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham.!”

Vi må tro på Jesus Kristus som Guds Søn og vores Frelser. Den tro og tillid kan vi ikke selv skabe. Derfor må vi lytte til og tage de gamle ord om Guds nåde, barmhjertighed og kærlighed til os, - grunde over dem. Og vi må midt i livet bede Gud om ved sin Helligånd at skænke os troen på Jesus som vor Frelser; at Han ved Helligånden må hjælpe os til at ligne Jesus mere og mere, og at Han ved Helligånden må give os de nådegaver, som Han ser, vi har brug for, for at kunne tjene Gud og mennesker med og i Guds kærlighed.

For engang kommer der et nyt NU.
Vi er ikke alene midt i livet - på vej mod Julen. Vi er også midt i en ventetid, sådan som Zakarias, Maria og Josef var det. Hvornår det ”nye NU” kommer, ved vi ikke, - men det kommer! Ligesom de gamle profeters ord gik i opfyldelse, sådan vil også Jesu ord om at gøre alting nyt gå i opfyldelse i Guds time.
Og selv om meget kan gå galt for os, - og vi ikke har fået løfte om et liv uden problemer eller vanskeligheder, - så husk: På grund af Jesu lidelse, død og opstandelse, - må vi give os i Guds nåde, barmhjertighed og kærlighed.
Engang i Guds time kommer der så et helt nyt NU. Og det vil IKKE gå galt!
Derfor er vi ikke alene på vej mod Jul, vi er på vej mod Guds rige.

Der vil ordene fra Johannes Åbenbaring kapitel 21 vers 3 - 5 i Guds time – i det nye nu - blive virkelighed:

Nu er Guds bolig hos menneskene,
Han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: "Se, jeg gør alting nyt!"


Hvad der endnu skal ske, før Guds Rige kommer på den måde, - det ved jeg ikke så meget om. Men det kommer!

Derfor glædelig og velsignet Jul – midt i livet – midt i ventetiden – i tro og tillid til, at allerede her og NU vil Gud i Jesus og ved Helligånden være os nær med sin velsignelse og fred.

Med ønsket om du må opleve Guds fred og velsignelse med alt godt

Ivan L. Jakobsen,
Pastor emeritus


I er meget velkommen til at synge med på
denne Julesalme, som jeg fik inspiration til
for nogle år siden:
(Salmen kan synges på melodierne:
Jeg ved en lærkerede
eller: Min død er mig til gode
eller: Syng lovsang, hele Jorden)

I Himlen så vor Herre
ned til vor arme jord.
Han vil så gerne være
med os, hvor end vi bor.

Derfor har Han nu grebet
ind med sin kærlighed.
Helt som det er beskrevet,
sin Søn Han sendte ned.

Og skønt af engleskare
hans fødsel blev gjort kendt
for hyrder, der tog vare
på får på marken sendt.

Og englen glad forkyndte:
Nu Frelseren er født,
og der med liv begyndte,
for alt hvad før var dødt.

Han kom som fattig baby
ud af Marias skød,
og han fandt intet sted ly,
men vandred´ mod sin død.
Jo, Frelseren er kommen
ned til vor faldne jord
for os at fri af dommen,
når blot på Ham vi tror.

Derfor ved juletide
vi høre må igen:
Gud kan i Ham os lide.
Han er vor bedste ven.

Nu sidder i Guds Himmel
Han højt i englekor.
Og midt i verdens vrimmel
Han søger os på jord.

Og lader vi os finde
hvor end vi ellers bor.
Han vil til sig os binde
ved Hellig Ånd og Ord.


Ivan L. Jakobsen.
2007-2008
SDG





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk