[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Markus fortæller
16 aug. 2005
Markus fortæller i det 7. kapitel:De kom til Jesus med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham.
Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge, og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham , ”Effatha…” – det betyder ”Luk dig op”.
Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt…
Hej, jeg hedder Signe og er netpræst resten af august måned.
Jeg har valgt at citere en historie fra Bibelen, der blev brugt i folkekirkerne søndag den 14. august – og som er en af de mest besynderlige historier, der fortælles om Jesus.
Der er visse ting i Bibelen, vi synes er OK - fx at Gud fra begyndelsen skabte alting ved sit ord – (”der blive lys!” – og der BLEV lys!) – og andre steder, hvor Jesus helbreder ved sit ord og måske sige, ”Gå bare hjem – din søn lever…”!
Men denne historie….
Jesus stikker fingrene i mandens ører og spytter og rører ved hans tunge …
Mærkeligt! – meget mærkeligt…
Alligevel er jeg så glad for netop denne historie, og jeg vil godt lige fortælle hvorfor.
Prøv at forestille jer det hele fra begyndelsen – masser af mennesker, en mand, der hverken kan høre eller tale – og så: Jesus!
OK – nu skal det komme an på en prøve, så de kommer med manden og er virkelig spændt. Det er næsten som til store helbredelsesmøder, hvor der kommer mange for lige at se, om der sker noget spændende – nogle mirakler!!
Men Jesus reagerer helt anderledes.
Det første, han gør, er, at gå væk sammen med manden. Fra et kæmpekaos med masser af forvetningsfulde mennesker, er der nu bare to. Manden og Jesus. A moment of peace…
Og ved du hvad, kære læser – dér begynder ufattelig meget – også for dig. Fællesskabet med andre kristne er fantastisk vigtigt, men af og til kan det netop være det, der bærer, det, der giver nyt håb og glæde – det er om du tør være helt dig selv, helt alene i bøn sammen med Jesus. Og oven i købet være stille i bøn over for Jesus sådan som manden var det – hvor det ikke kommer an på alt det, du siger eller beder om til ham, men hvor det, der rykker, er, at han får lov til at gøre noget for dig.
I historien den dag sker der så dette mærkelige med, at Jesus stikker fingrene i hans ører og rører hans tunge.
For det første fortæller det i hvert fald helt klart, at Jesus altså ikke altid gør det, som VI synes, han burde! Det er faktisk vigtigt at tænke på, når vi i bøn forsøger at lytte til Guds tanker: de kan være anderledes!
For det andet skal du også tænke på, at denne mand i beretningen, han kunne jo ikke høre og næsten ikke tale – så i virkeligheden véd han ikke, hvad de andre har sagt, og hvad menneskene har råbt – han har jo ikke hørt en lyd!
Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at han vidste, at han var anderledes – udenfor – de andre kunne snakke og le og fortælle vitser – og han var bare udenfor - og hans ømme punkter og dybe smerte i livet – det har været de dér tossede ører, der ikke hørte noget som helst og så de mærkelige lyde, han kunne sige. Jeg tror, at for den mand er ørerne og munden de sårbare steder, det han er flov over, hans livssmerte.
Og dér står han så, alene med Jesus. I dette moment of peace…
Og da mærker han nogle stærke, kærlige hænder, der rører ved hans ører og hans tunge, de rører ved den dybeste smerte i hans liv, og jeg tror, at al Guds kærlighed, som en far elsker sit barn, fylder denne mand.
Jesu hænder – ja, de har modtaget og velsignet de små børn, de har helbredt mennesker, og siden bar de hænder al verdens synd og død, da de blev naglet til et kors. Vi ved, at de hænder stadig i dag rækker ud til vores verden med kærlighed og velsignelse og fred.
Og jeg tror, at den mand kunne mærke, at Jesu hænder netop den dag bragte fred og kærlighed til ham.
Hvad med dig, kære læser?
Har du vovet at lade Jesus røre det, der gør mest ondt i dit liv? Det, du gemmer for alle andre? Det, du måske ikke engang har vovet at hviske i bøn? Din skjulte smerte, som du TROR aldrig kan blive anderledes…
Prøv at høre hvad Jesus gør: han vil gerne være sammen med ”bare” dig, han rækker sine stærke hænder med al Guds kærlighed ind i dit liv og rører nænsomt det, der gør mest ondt – og hans tilgivelse, hans kærlighed og fred kan helbrede og lindre og skabe en ny begyndelse.
Manden i historien kom til at høre, og han kom til at tale. Eller rettere – nu skulle han jo faktisk til at LÆRE at tale – det har nok taget sin tid – ligesom det tager tid for os at lære at gå nye veje, når vi gerne vil følge Kristus.
Hvis du sidder alene lige nu – så vov at gøre det samme som den mand i historien.
Vær stille sammen med Jesus Kristus og bare hvisk din smerte eller din angst til ham – og lad ham få plads til at handle og gribe ind i dit liv – med tilgivelse og ny begyndelse.
Læs bagefter lidt i Bibelen – og lad Guds ord stille tale til dig.
Og find ind i en kirke på søndag – når vi snubler rundt og prøver at følge Jesus, da har vi brug for hinanden til at finde vejen, med opmuntring og glæde og støtte til hinanden – og hvis du har lyst til at spørge om noget eller gerne vil have forbøn, så skriv til netkirken.
Må Jesu fred være med dig.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
