DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ruth Cilwik Andersen

Netpræst

Ruth Cilwik Andersen, Præst
Frikirken Salem

Mail: rca@mail.dk

 

Luk op!

1 jan. 2017

En forældre holder dørhåndtaget til teenagerens værelse, rykker i det og prøver at komme ind! Men der er lukket! På den anden side af døren findes der hverken lyst eller behov for noget social kontakt! Sådan har det været i lang tid. Hvorfor lukke op? Åbner man for en ny konflikt, endnu en skænderi, de kendte krav eller venter der dejlig mad, en krammer og opmuntrende ord?
Af alle de værktøjer, vi anvender hver eneste dag, er dørhåndtaget et af de meste og måske ét af de mest oversete! Det er i virkeligheden synd, for vores omgivelser gemmer på myriader af smukt udformede dørgreb, håndtag, ring og knob, som fører os til mangfoldige oplevelser og som fortjener egentlig nærmere opmærksomhed – om ikke andet så af æstetiske grunde.
Men dette tænker man overhoved ikke over, når man står i den ovennævnte situation, hvor ens store ønske om at bruge den er den andens afstandtagen fra den. Håndtaget skulle lukke op til ikke bare teenagerens værelse men et møde i øjenhøjde med forståelse for hinanden.

Jesus Kristus bruger det samme billede i Johannes Åbenbaringsbog kapitel 3, vers 20: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”

Her rykker Jesus ikke ved håndtaget, men banker på og venter håbefuld at håndtaget indefra bliver taget i brug. Dette vers er taget fra en række af udtalelser overfor forskellige menigheder, som beskriver de åndelige tilstande. I dette tilfælde er det menigheden i Laodikea, som bliver beskrevet som ’lunken’ i deres tro på Jesus. Menigheden får gode, håndgribelige råd til at gøre noget ved det og for at ingen skal være i tvivl, slutter Jesus med sit ønsker om at være en aktiv del, en prioriteret del i deres liv: ’Luk døren op for fællesskab med mig’.

Et andet sted i Åbenbaringsbogen, nemlig i kapitel 4, vers 1 bliver der nævnt en hel anden dør: ”en åben dør ind til himlen”. Johannes bliver taget i et syn med i et for os mennesker usynligt guddommeligt univers. Her ser han ”grebet af Ånden en trone og én sidde på tronen, som var at se til ligesom jaspis og sarder og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd”. Sikke et syn! De dyreste og mest elegante sten bliver brugt som eksempel for at kunne beskrive glansen, overdåd og atmosfæren i dette ’univers’. Johannes møder ’en åben dør’! Det kan betyde at det skulle gøres nemt for ham at komme ind, at han var ventet og velkommen og at alt var forberedt til hans besøg. Når man allerede kan se lidt, hvad der venter én, så er det ikke svært at gå over dørtærsklen.

En sidste dør vil jeg nævne fra Bibelen: I et brev til menigheden i Kolossæ, Kolossenserbrevet kapitel 4 vers 3 er der en opfordring til at bede for bl.a. forfatteren Paulus om at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for”. Begrebet bliver brugt i stedet for ’mulighed’ eller ’kontakter’ eller ’timing’ ect. Det begreb kan jeg høre mig selv sige, for at beskrive mit ønske om at starte eller komme videre med nogle projekter eller relationer. Begrebet beskriver også at jeg er nået til vejs ende med mine forsøg, tænketank og nogle gange energikilder. Nu må der ske noget ovenfra. I Paulus’ tilfælde var det, at komme endnu længere med at formidle ’Kristus-hemmeligheden’ – et fantastisk ord for evangeliet og dermed budskabet om tilgivelse, forsoning og rensning af det indre liv.

Luk op…
Et nyt år står ubrugt foran os med måneder, dage og timer der venter på at blive lukket op, dvs. en Gudgiven rytme af hvile og aktivitet, refleksion og handling, afslapning og produktivitet venter på os alle sammen. Daglige situationer af al slags står vi over for og kan vælge – med hånden på håndtaget – om og hvordan vi vil træde ind i dem. De er forberedt for os og siger LUK OP med åben og forberedt sind, for at det liv Gud har tænkt sig for hver af os - kan leves med troens optimisme og glæde.
Tiden i 2017 kan ikke åbne sig, men vi kan åbne os for tiden og åbne os for de døre som er muligheder og udfordringer dette nye år bringer med sig.

Luk op for dagen der venter på dig og som betror dig minutter og timer til nyttigt brugen… Luk op for måneder der har mulighed for at blive planlagt til at rumme dem og dét, du ønsker at være en del af…
Luk op for det ukendte, den fremmede og dét, der aldrig er prøvet før…
… for mon det er Jesus der banker på?

ET RIGT VELSIGNET OPLUKKET NYTÅR ønsker jeg dig!

Ruth Cilwik Andersen



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk