![]() |
|
DAGENS ORD: | ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] ![]() Netpræst
Ruth Cilwik Andersen, Mail: ruthcandersen@gmail.com Jakobs opskrift til livets ”ups and downs”1 okt. 2017 Én af bibelens forfattere hedder Jakob. Han formår, i de kun 5 kapitler han har skrevet, at røre ved de områder der skaber de største problemer i verdenen. Han taler f. eks. om tungen, ”… som kun er en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang… som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand.” Han kommer også ind på den selvsikre praleri og vores tendens til at vurdere folk efter deres status og at fordømme hinanden! Jakob siger tingene som de er uden at pakke dem ind.I hans sidste kapitel, hvor han nærmere sig afslutningen af brevet, kommer han med et afsnit som egentlig skulle have haft den ovennævnte overskrift. Kort og godt sætter han livets faser i åndelige rammer med en TO DO liste, der er lige at gå til. I Jakobsbrev kapitel 5 vers 13 til 16 står følgende: ”Hvis I lider ondt, skal I bede. Er I glade, så syng lovsange. Hvis nogle af jer er syge, skal I sende bud efter menighedens ledere. De vil så salve jer med olie i Herrens navn og bede for jer, så vil bøn i tillid til Herren gøre jer raske, så I kan stå op fra sygesengen. Og har I begået en synd, vil I få tilgivelse. Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.” Jakob beskriver livets forskellige tider: med lidelse, glæde, sygdom og samvittighedskvaler. Vi sidder alle i samme båd og må mere eller mindre navigere igennem livets storme, vindstille eller tørke. Noget af det han beskriver kan vi gør hver for sig – dér, hvor vi er – ved at bede en bøn eller synge lovsange. Men når det drejer sig om sygdom eller syndsbekendelse henviser han til et åndeligt netværk at trække på. Jakob peger med en selvfølgelighed på menighedens fællesskab og dens ledelse som har både indsigt og viljen til at stille op. Her er noget at tænke over, for en ting er at diskutere og drøfte åndelige temaer, men en anden ting er at kende til mennesker, der handler i tro på deres åndelig indsigt. Jakob nævner et eksempel: Elias som et åndeligt forbillede og fortsætter i vers 17: ”Tænk blot på Elias. Han var ligesom os, et ganske almindeligt menneske, men han bad inderligt om, at det ikke måtte regne og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen og det begyndte at regne og jorden lod sin afgrøde vokse frem.” Elias tror. Hans tro retter sig mod en retfærdig Gud, der holder hvad han har lovet. Disse mennesker gør ikke så meget ud af sig selv da de ved, at dét de har får givet, det har de fået af Gud og han får takken. Her kan det blive til en større udfordring i vores tids narcissistiske tilgang til tingene: at vide og hvile i, hvad man tror på – at pege væk fra en selv, hen til skaberen for at står i skyggen af den almægtige, af Herren, som Jakob kalder Jesus. Tilbage til pointen: Jakob opmuntrer sine læsere til at finde åndelige rytmer og mønstre i sit liv. Han understreger vigtigheden af at være en del af et åndeligt fællesskab, der tror på, hvad Jesus Kristus har sagt og handler på det. Må dette afsnit være en tankevækkende velsignelse for dig og styrke dig i din åndelige vandring med både Gud og mennesker. Med venlig hilsen Ruth Cilwik Andersen Præst i Frikirken Salem Netprædiken oktober 2017 |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|