DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Charley Stephansen

Netpræst

Charley Stephansen, Præst
Vestermarkskirken

Mail: clstephan@hotmail.com

 

Overspringshandliner

16 jan. 2018

Overspringshandlinger
Vi er allerede 14 dage inde i 2018 og mange har sikkert ellerede haft en eller to nytårsforsætter. Dem som har været der, har sikkert den erfaring med i bagagen at sandsynligheden for at nytårsfortsætterne holder længere end februar, er meget lille. Nytåret giver os anledning til at fokusere på det, fordi det er en tradition. Dog tror jeg, at det ofte er overspringshandlinger, som meget af tiden står i vejen for at vi ikke får tingene gjort som vi gerne vil. Prisen for det kan være høj. Når vi udsætter ting til sidste øjeblik glemmer vi ofte ting eller overser noget som var vigtigt. Vi udskyder mål, drømme og vigtige handlinger, fordi andre ting tager vores opmærksomhed.
Ordsprogenes bog 27:1 Pral ikke med dine fremtidsplaner, du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer. Ingen af os har nogen garanti for i morgen. Vi kender ikke dagen i morgen og måske har Gud talt til dig om at starte et nyt projekt, gøre noget du har drømt om i mange år eller haft lyst til længe. Måske vil du også sige i 2018 ligesom i 2017 at jeg skal nok gøre det en skønne dag. Måske er denne dag i dag. Gør noget ved det i dag, som begynder at bevæge sig i den retning mod din drøm eller det Gud har lagt på dit hjerte.
Måske skulle du bruge et par minutter lige nu og skrive nogle af de ting ned, som du har udskudt længe og placer det et sted, hvor du ikke kan undgå at se det.
Husk! Lad vær med bare at skrive det ned, gør noget som fremskynder processen og hold andre ansvarlig for hvordan det går. Der kommer aldrig nogen bedre tidspunkt end lige nu. Frygten og angsten for at det mislykkedes vil altid være der. NASA har altid sagt, at det kræver mest energi at få rumfærgen op af affyringsrampen. Lige så snart rumfærgen er i kredsløb, så kræver meget mindre energi at bevæge sig fremad. Start i dag i stedet for at udskyde det til i morgen.
Godt nytår
Charley Stephansen



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk