DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

2018 er fortid, 2019 er fremtid

1 jan. 2019

Når du læser dette er du kommet ind i 2019. Du har siddet nytårsaften og tænkt tilbage på 2018, hvor du har oplevet en masse. Skønne minder, sørgelige minder, gode tider, dårlige tider…. Du har tænkt på det du ikke nåede. Og du tænker på det kommende år, hvor du vil tage dig sammen og nå det du ikke nåede. Du har mange planer og ideer. Nogle vil blive til noget andre ikke. Måske sætter du nogle nytårsforsætter, eller du har indset at du ikke kan styre det, og det alligevel bliver til brudte løfter og dårlig samvittighed.

Hvad laver vi her? Om du er troende eller ej, så synes det som om det gode liv såvel som det dårlige liv er ligeligt fordelt mellem alle mennesker. Du er ikke den første, der har tænkt over hvordan og hvorfor det hænger sammen som det gør.

Kong Salomon af Israel var en meget vis mand, der også tænkte meget over sammenhængen her i verden. I Prædikerens bog deler han mange af sine sælsomme tanker, og en af hans konklusioner er:

“Hvad har man så ud af alt sit slid? Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med. Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelsen til enden. Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave.”
‭‭Prædikerens Bog‬ ‭3:9-13‬ ‭BPH‬‬


Han opmuntrer os til ikke at fundere for meget over alt det vi ikke forstår. Glæde sig og nyde livet så længe det er muligt. Med det siger han også, at det på et tidspunkt ikke er muligt længere. Vi kender ikke tiden, og forestiller os, at vi bliver gamle, mindst 80 og gerne 100. Indtil da tænker vi ikke over døden. Vi er udødelige indtil da.

Vi tænker, at så længe jeg opfører mig ordentligt og passer på, sker der mig ikke noget. Det er meget naturligt for os mennesker at leve under den devise. Der hører straf til det forkerte vi gør, og at Gud straffer dem der gør det onde, mens de retfærdige lever i beskyttelse og fred.
Når der sker en ulykke, tænker vi let, at det er straffen for en synd eller handling. Disciplene tænkte på samme måde og Jesus irettesatte dem da det tilsyneladende er gået ud over nogle jøder der netop var i færd med at udøve den gode gerning i templet.

“Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem?”
‭‭Lukasevangeliet‬ ‭13:1-4‬ ‭BPH‬‬


Jesus forklarer, at sådan hænger det ikke sammen. Vi er ikke herre over livet, og kan ikke gøre fra eller til for at forlænge livet, eller undgå ulykker. Vores håb ligger i, at forberede os på livet efter døden, og leve i glæde og nyde livet som Prædikeren opmuntre os til.

Vi lever her i verden, og har på den måde ikke særstatus over for de ting der sker omkring os. Vi bliver udsat for sygdomme og ulykker som alle mennesker gør på jorden. Jesus beder til sin far om beskyttelse, men ikke særstatus. Der er situationer, hvor vi ikke er i tvivl om at vi blev beskyttet mod et eller andet, og der er situationer hvor det fra vores side ser ud til at være dyb uretfærdighed. Vi forstår ikke de dybere sammenhænge, og må bare undres

Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden.”
‭‭Johannesevangeliet‬ ‭17:13-16‬ ‭BPH‬‬


Min lillebror (60+), er normalt frisk som en havørn, spiser sundt dyrker motion og har den sikreste billet til uden problemer at blive 90+. Her før jul fik han en blodprop i hjernen. Efter en skøn aktiv weekend på Bornholm, blev han pludselig dårlig på Bornholmerbåden mellem Rønne og Ystad. Han fortalte sin kone, at han blev dårlig og det begyndte at prikke i huden i ansigtet, og så faldt han om og kunne ikke bevæge sig eller tale.112 var for langsomt i den situation. Hans kone rejste sig og råbte om hjælp. Det viste sig, at der ved bordet ved siden af dem, sad en ambulancebesætning, der nede på dækket havde en ambulance holdende, med alt hvad der skulle til for at hjælpe. Der blev såledet taget hurtig hånd om min bror. Han havde mistet førligheden i venstre side, og evnen til at tale. Grundet den meget hurtige hjælp, er der gode chancer for, at han kommer sig helt. Han har fået noget at tænke over, og det har jeg også.

Der er ingen garanti for et langt liv. Vi må igen vende tilbage til Prædikerens opmuntring til, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt. Vi ved ikke hvornår det ikke er muligt mere. Trygheden ved troen og håbet for at det ikke slutter her holder glæden oppe.

Hilsen Hans
Godt Nytår



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk