DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Svend Løbner Madsen

Netpræst

Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor

Mail: mail@svendlobner.dk

[ Mere ... ]

 

Tre bogstaver, der rykker ved din verden

16 maj. 2019

Når himmelens ord jordens skaber ytrer sig, skal der ikke så mange ord og bogstaver til, før der sker noget. Men mennesket har en fri vilje. Derfor bliver Skaberens ordre til en indbydelse. Et kald med en kraft, der drager…


”Kom!”
Sikke et ord! De fleste af os kan sikkert huske, da mor eller far kaldte ”Kom!”. Vi lyttede efter tonefaldet. Var det et indbydende ”Kom, maden er færdig!” eller var det noget i stil med ”Kan du så komme her!”

Uanset om kaldet var indbydende eller truende, virkede det så dragende på mig, at jeg bare måtte sætte det ene ben foran det andet og komme. Især det sidste. Mine forældre havde en evne til at stoppe mig i sporene, når jeg prøvede at snige mig væk fra en ubehagelig situation. Jeg måtte bare vende om, sætte det ene ben foran det andet og komme hen til mor og far og modtage det, der nu ventede mig. Godt eller skidt.

Jeg er interesseret i det lille ord ”Kom”, fordi jeg er nysgerrig på, hvad det var, der fik disciplene til at forlade deres levebrød, fiskeriet, for at følge en fremmed, der blot stod og kaldte på stranden.

Han truede ikke, og han indbød vel egentlig heller ikke til et måltid – det skulle komme langt senere. Men han åbnede deres øjne for en ny virkelighed, da han udtalte ordene: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!” (Matt. 4:19)

De forlod straks deres garn og fulgte ham, står der. De var draget, de kunne ikke lade være. De garvede fiskere måtte forlade alt og komme hen til ham landkrabben på grund af det enkle ord med de tre bogstaver ”Kom!”.

Nu var det ikke en hr. hvem som helst, der kaldte. Det var ham, der ved verdens grundlæggelse var selve det ”kom”, der skabte hele universet, Ordet selv. Det var ham, der sådan har ordet i sin magt, at salmisten skriver: ”Han talte, så skete det; han bød, så stod det der!” Når han siger skaberordet ”Kom”, kan vi ikke andet end følge ham.

Når himmelens ord jordens skaber ytrer sig, skal der ikke så mange ord og bogstaver til, før der sker noget. Mennesket har en fri vilje. Derfor bliver Skaberens ordre til en indbydelse. Et kald med en kraft, der drager…

Og da slet ikke, når vi tænker på, hvad han har gjort for os. Han kom selv ned til os, uden at vi havde kaldt på ham, profeterer Esajas: ”Jeg havde svar til dem, der ej spurgte, var at finde for dem, der ej søgte; jeg sagde: ”Se her, her er jeg!” til et folk, der ej påkaldte mig.” (Es. 65:1).

Han døde for vore synder, mens vi stadig levede i dem, reflekterer Paulus: ”…mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige… Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere…” (Rom. 5:6-8). Kan vi andet end blive draget, når han siger ”Kom!”?

Har du hørt hans ”Kom!”? Han, der sagde ”Kom!” og som sagde ”Følg!”, han sagde også: ”…så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!”

Han gør det. Han gør dig til en velsignelse for andre. Han gør dig endda attraktiv. Paulus sagde: ”Vær mine efterfølgere, ligesom jeg er Kristi efterfølger!” (1. Kor. 11:1). Han - og vi - kan have noget af den dragende kraft, som Jesus har, når han siger ordet med de tre bogstaver til os og gennem os, der kan vende op og ned på verden: ”Kom!”

Og det bliver faktisk også det sidste ord, der bliver sagt i tiden. Når tiden rulles sammen som et gammelt brugt tæppe, og vi mennesker forenes med Gud i evigheden som en brud går ind i kammeret med sin brudgom, vil ordet ”Kom!”, være det altdominerende. Og hvilket ord kan vel bedre beskrive kærligheden? At altid holde favnen åben, altid invitere, altid søge fællesskab. Altid have plads til én til:
”Og Ånden og bruden siger ”Kom!” Og den, som hører siger ”Kom!” Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. (Åb. 21:17)



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk